TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

Gruppetest: 5 mobiltelefoner i mellemklassen (2025)

Prisvenlige og smarte mobiler til ferien

Årets mellemklassemobiler er så tilfredsstillende, at man undrer sig over, hvorfor man skulle betale for en flagskibsmodel.

Af / 26/04/2025 - 10:06
5 mobiltelefoner i mellemklassen (2025)

At betale lige så mange penge for en mobiltelefon, man har i et par år, som for et stort 4K-TV, som holder i ti år, virker egentlig lidt skørt, ikke? Især når man kun bruger nogle få af alle de fede funktioner, kun en brøkdel af ydeevnen, og desuden risikerer at miste eller ødelægge den til enhver tid. Hvorfor ikke træffe et klogere valg og bruge nogen af pengene på sommerferien i stedet?

Her kommer mellemklassemobilerne ind i billedet. De er faktisk lige så gode, som topmodellerne var for et par år siden, men du får moderne finurligheder og den nyeste Android-version oveni. Kort sagt et mere fornuftigt valg, der endda også sparer lidt penge. Noget vi nok alle kunne trænge til i disse urolige tider i verdensøkonomien.

Læs også TEST: Google Pixel 9a Budgetmobilen Google Pixel 9a er på de fleste områder lige så god som den langt dyrere Pixel 9. Vil man have mere, skal man have Pro-modellen.

Det er faktisk to år siden, vi sidst sammenlignede mobiler i mellemklassen, og testen har været meget populær. Så det er på høje tid med en opdatering med alle de modeller, som er udkommet her i foråret. I modsætning til forrige gang har vi nu Apples nylancere­de, billige model med i kapløbet – er den de ekstra penge værd, den koster i forhold til Android-mobilerne?

Hvad er ulempen?

Den store trend i teknologiverdenen er som bekendt kunstig intelligens. Det kræver meget af mobilens hardware og er grunden til, at Apple nu hasteudsender opdateringer til alle deres apparater med usædvanligt store opgraderinger af processorkræfterne. Disse mellemklassemobiler kan måske klare grundlæggende AI-funktioner, men sjældent de mere avancerede, og helt sikkert ikke med nogen imponerende ydeevne.

Læs også TEST: Motorola Edge 50 Neo En mellemklassemobil, der er mere fornuftig end spændende.

Hvor topmodellerne kan prale af et fuldt arsenal af optimerede kameraer, er det mere beskedent i mellemklassen. Man får ofte et godt hovedkamera. Men vidvinkelkameraet er ofte betydeligt dårligere. Og kun én af mobilerne i testen har et telekamera med ordentlig zoom.

Annonce

Lagringspladsen er mere begrænset. Ikke én af de deltagende modeller har microSD-slot, så man er begrænset af den indbyggede hukommelse og langsommere cloud-lagring. Optager man meget video, rammer man hurtigt loftet og ville ønske, man havde købt en model med større kapacitet.

Læs også TEST: CMF by Nothing Phone 1 CMF by Nothing Phone 1 er selvfølgelig ikke den bedste smartphone på markedet. Men til prisen er der ingen over og ingen ved siden af.

En anden tydelig forskel er, at producenterne sjældent leverer mange opgraderinger til operativsystemet. Når du har en gammel Android-version, går der ikke længe, før bank-apps og digitale ID-funktioner holder op med at virke, fordi sikkerheden er for lav. Så er man nødt til at købe en ny mobil.

Kan man acceptere visse af disse begrænsninger, vil man sikkert blive tilfreds med en af modellerne i testen. Vi blev overraskede over, hvor meget man får for pengene i dag.

Apple iPhone 16e

En næsten moderne iPhone

iPhone’s billigste model er ikke længere i budgetklassen, men man må dog nøjes med ét kamera.

Denne billigere iPhone har markant bedre skærm. Præstationen matcher iPhone 16, og AI-ydeevnen er ustyrlig.
For dyr til at være en "budgetmodel". Ingen MagSafe eller vidvinkelkamera.
Læs hele testen

Honor Magic7 Lite

Super-robust mobil for en slik

Med et enormt batteri og en imponerende robusthed er det en fremragende hverdagsmobil.

Rigtig godt 108 MP hovedkamera. Rekordstort batteri. Ekstremt ridse- og stødsikkert.
Øvrige kameraer imponerer ikke. Ikke specielt stærk ydeevne, især ikke til spil. Gammel processor og software.
Læs hele testen

Nothing Phone (3a) Pro

Nørdemobil med ægte telefoto

Den meget specielle Nothing Phone er enten noget man elsker eller bliver irriteret på.

Sjovt design for tekniknørder. Ægte telefoto. Lysstærk og god skærm.
Kun tre års Android-opdateringer. Middelmådig fotokvalitet. Sløj vidvinkel. Tvivlsom AI-knap-funktion.
Læs hele testen

Samsung Galaxy A56

Prisvenlig og godt afbalanceret

Samsung har formået at proppe det meste, man kan forlange i denne klasse, ned i én mobil.

Endelig hurtig opladning. Et okay udvalg af AI-funktioner. Lettere og tyndere end før. Fremragende skærm. Storartet kamerakvalitet. Hurtigste Android-mobil i testen.
Har ikke længere microSD-slot. Lever ikke helt op til AI-hypen.
Læs hele testen

Xiaomi Redmi Note 14 Pro+ 5G

Oplader hurtigere end lynet!

En prisvenlig mobil med nogle funktioner som imponerer, men andre som skuffer.

Rigtigt godt hovedkamera. Fremragende skærm. Flot og god byggekvalitet. Vanvittig hurtig opladning. Masser af hukommelse.
Meget bloatware. Øvrige kameraer kede¬lige. Ingen væsentlige forbedringer. Småt med opdateringer.
Læs hele testen
Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ny chip, samme gamle charme – men ingen AI i sigte

Apple vs. Android – mobilkrig i mellemklassen?

Forfinet og forbedret – men mere af det samme

Som sædvanlig et godt køb

OnePlus holder kadencen

Meget Pixel for færre penge

God men hypet tablet

Er Xiaomis nye topmobil for dyr?

Mål blodtryk med dit ur

Køb den, hvis du vil være beta-tester

Den bedste mobil du aldrig ser

Honor Magic7 Pro zoomer ind, hvor andre giver op