TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

test: AKG K550 MKIII

Overraskende præcise

AKG har lavet et par store, lækre hovedtelefoner, der viser dig nye detaljer uden at tømme tegnebogen.

Af / 13/04/2018 - 11:46
AKG K550 MKIII

Lyd & Billede mener

  • Detaljeret lydgengivelse, der lader hånt om tallet på prisskiltet. Medrivende bas.
  • Ikke helt så lækker byggekvalitet som de dyrere modeller. Bassen kunne være mere præcis.

AKG har lavet hovedtelefoner i mange år og har en lang tradition i den professionelle verden, hvor de også er kendt for deres mikrofoner. AKG er oprindelig et østrigsk selskab med hovedsæde i Wien, men er i dag en afdeling af Harman-koncernen, der igen er ejet af Samsung.

AKG K550 MKIII er store – meget store – lukkede over-ear hovedtelefoner. Ørekopperne er næsten så store som cd-skiver, og ørepuderne af blødt kunstlæder og memory-skum. Det hele er i matsort plast, og trods størrelsen er der intet sprælsk over det. Kablet er blødt og aftageligt.

Bassen er tung og solid – og lige netop så kraftig, at man rocker med, men uden at det bliver alt for overdrevet (lidt overdrevet er fint). Bassen er ikke helt så dyb og dynamisk som på de bedste i testen, men uden direkte sammenligning er det ikke noget, man lægger mærke til.

Mellemtonen fremstår ret uforvrænget, og stemmer er personlige frem for todimensionelle. Det hele er ikke så knivskarpt som hos Shure, men prisen er også lidt lavere, og AKG K550 MKIII vil sandsynligvis være lettere at leve med for dem, der ikke har brug for et professionelt analyseredskab, men en musikgengiver.

AKG har lavet et par store, lækre hovedtelefoner, der viser dig nye detaljer uden at tømme tegnebogen.

 

Annonce

 

Selv om det er den varme, fyldige bund, der tiltrækker sig mest opmærksomhed, er diskantgengivelsen rigtig fin og velopløst. Stevie Ray Vaughans sologuitarspil på “Tin Pan Alley” er en champagnefontæne af små, sprøde transienter.

Konklusion

Man får rigtig meget for pengene med AKG K550 MKIII. De er behageligt og varmt selskab, som giver dig solid rock, når det er, hvad du har behov for. Men samtidig er de en overraskende præcis og nøjagtig gengiver, der kan vise forskellen på en god og en rigtig god optagelse. Og med en pris, der ligger blot en anelse over halvdelen af, hvad man skal give for de dyreste deltagere, giver de disse kamp til stregen. Så teksten med ordene “Reference Headphones” skal tages helt alvorligt.

Også i denne test:

Sony MDR-1AM2

Komfort og store linjer

Rund og behagelig lyd til afslappet lytning, især fra smartphone.

God dynamik og solid bas. De er virkelig behagelige at have på hovedet. Ikke for dyre.
Bassen er næsten over-overdrevet. Lyden er behagelig, men ikke specielt nøjagtig.
Læs hele testen

Meze Audio 99 Classics

Bamset charmetrold

Der er kaminhygge og varme for alle pengene på træhovedtelefonerne fra Meze.

Lækker og dyb basgengivelse. Varm klang med fokus på alle de lækre sider af musikken.
Toppen er afdæmpet på grænsen til det mørke. Bassen kan blive for tung.
Læs hele testen

Grado Prestige SR325e

Nostalgitrip på første klasse

Grados Prestige-hovedtelefoner leverer høj lydkvalitet på turen til barndommens gade.

Lyden er detaljeret og medrivende. Lækkert og stilfuldt design. Sidder let og luftigt på ørerne.
Det tykke, bløde kabel er lækkert, men for tungt til de lette hovedtelefoner. Bærekomforten kunne være bedre.
Læs hele testen

Shure SRH940

Redskab til studiet

Shures reference-hovedtelefoner bærer ingen musikernavne. Til gengæld kan de bruges i professionelle lydstudier.

Velopløst og uforvrænget lyd. Udpræget neutral gengivelse af alle toneområder.
De er ikke nær så sjove at høre på som de mere baspumpende hovedtelefoner beregnet til hjemmebrug.
Læs hele testen

Audio Technica ATH-AD900X

To store skiver luft

Audio Technica imponerer med fysisk og lydmæssig luftighed.

Ultralet og luftig lydgengivelse. Bærekomforten er i top.
Ikke så kraftig bas som på de bedste lukkede hovedtelefoner.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

AirPods har aldrig været bedre

Google kan godt lave hi-fi

De smarteste hørepropper fra JBL

Vi har testet de vildeste hovedtelefoner fra B&O

Her får du meget for pengene

Åbne er bare bedre – men også dyrere

Lukket design møder åben lyd

Dåseåbneren

Skarpt skyts i premiumklassen

Seks førsteklasses hovedtelefoner: Hvem snupper tronen?

ANC-hovedtelefoner med et ekstra trick

Ungdommelige hovedtelefoner gør rent bord