De bedste budget-ørepropper er blevet virkelig gode. Så gode, at det ikke længere er en selvfølge, at dyrere betyder bedre. I denne test har vi samlet otte par helt trådløse ørepropper til mellem 600 og 1.300 kroner. Og resultaterne overrasker.
For nogle år siden var billige ørepropper synonymt med dårlig lyd. Du skulle op i pris for at få støjreduktion, omgivelseslyd og en ordentlig app med tonekontrol. Sådan er det ikke længere.
I dag får du avancerede funktioner selv til omkring en tusindlap. Flere af propperne i denne test har adaptiv støjreduktion, højopløste codecs som LDAC og aptX, og generøse equalizere med ti frekvensbånd. Enkelte understøtter tilmed Auracast, som kan modtage Bluetooth-udsendelser fra for eksempel din favoritskærm på en sportspub.

Kampen om codecs
Hvilke Bluetooth-codecs ørepropperne understøtter, har betydning for lydkvaliteten. SBC er standarden, alle bruger, men den komprimerer lyden ret hårdt. AAC er bedre og bruges af iPhone. Vil du have bedre lyd end dette, bør du kigge efter LDAC eller aptX – codecs, der giver næsten tabsfri kvalitet.
Flere af kandidaterne i denne test understøtter disse højopløste codecs. Men det hjælper lidt, hvis app’en er besværlig, eller hvis lyden er for dårlig i udgangspunktet. Her er der store forskelle mellem modellerne. Nogle kræver, at du graver dybt i indstillingerne for at aktivere de bedre codecs.
Vigtigt at vide: iPhone understøtter kun AAC. Selvom dine ørepropper har LDAC eller aptX, vil du ikke kunne udnytte dem med en iPhone. Android-brugere kan derimod få mærkbart bedre lyd fra flere af modellerne i denne test. Er du iPhone-bruger, spiller codec-understøttelsen en mindre rolle – her handler det mere om den generelle lydkvalitet og funktionerne.

App-junglen
En god app kan løfte en middelmådig øreprop. En dårlig app kan ødelægge en ellers god model. Vi har set begge dele i denne test.
Nogle apps gør det nemt at parre, justere lyd og opdatere software. Andre kræver omveje, login og frustration. En af kandidaterne har en EQ, der konstant nulstiller sig, mens man justerer. En anden krævede, at vi downloadede app’en fra en helt anden app-butik.
Store forskelle
De billigste propper i denne test koster halvdelen af de dyreste. Men forskellen i kvalitet følger ikke altid prisskiltet. Nogle af de billigste modeller leverer bedre end de dyreste.
Samtalekvaliteten varierer også. Flere af propperne har overraskende god mikrofonkvalitet, mens andre forvrænger stemmen.
Hvem der tager sejren – og hvem der ender i bunden – kan du læse i de individuelle test.
Supra Nero-TX2
Robust og ekstrem batteritid i 700-kroners klassen
Supra Nero-TX2 lover militær holdbarhed og vanvittig batteritid. Men app’en har sine skavanker.


JLab JBuds Pods ANC
Gode - men med bugs
JLab JBuds Pods ANC er gode – både på papiret og i praksis. Men ikke uden tekniske problemer.


Soundcore Liberty 5
Skjult codec er guld værd
Soundcore Liberty 5 skuffer en smule ved første lytning. Men en godt gemt indstilling forvandler lydoplevelsen.


Huawei Freebuds 7i
Huaweis smarteste ørepropper
Huawei FreeBuds 7i byder på krystalklar lyd og smart støjreduktion. Men først skal du igennem en lille forhindringsbane.


Soundpeats H3
Tre drivere i hver øreprop
Soundpeats H3 byder på entusiast-teknologi på budget. Med triple drivere og understøttelse af aptX Lossless er her virkelig meget lyd for pengene.


Creative Aurvana Ace Mimi
Personlig lyd i topklasse
Creative Aurvana Ace Mimi kombinerer xMEMS-teknologi med personlig lydtilpasning. Resultatet er en af de mest balancerede ørepropper i testen.


Poly Voyager Free 20
For dyr i forhold til hvad du får
Poly Voyager Free 20 er udviklet til kontorbrug og lover krystalklar tale i forbindelse med møder. Men som den dyreste i testen leverer den ikke nok til at forsvare prisen.


EarFun Air Pro 4+
Tæt på perfekt
EarFun Air Pro 4+ giver dig lossless-lyd, adaptiv støjreduktion og Auracast til en pris, der får konkurrenterne til at fremstå som latterligt dyre. Dette er årets bedste køb.





