Bose QuietControl 30

Godt lavet, dårligt tænkt

Støjreducerende høretelefoner, der ikke duer til flyets underholdningssystem?!

Bose QuietControl 30 trådlösa hörlurar 1691 9

(Foto: Producent)

Bose har med deres første trådløse hørepropper med støjreduktion valgt samme formfaktor som Audio Technica. Dvs. at der er en temmelig kraftig krave, som indeholder både batteriet og al elektronikken.

Kraven er ikke ligefrem diskret, og det er en smagssag, om man kan lide at have sådan en på. Den er dog meget velkonstrueret og vridsikker, og ledningerne virker mere pålidelige end Audio Technicas. Propperne har metalhus og virker robuste.

Den uvante følelse af at have kraven på forsvandt hurtigt, og det er let at glemme, at den er der. Overfladen er gummiagtig for at forhindre, at den hopper omkring.

Som med andre Bose-hørepropper er dutterne af meget blød silikone, og der er små vinger på til at holde dem på plads i ørerne. Tre størrelser medfølger. Da der ikke er noget, der tynger på propperne, er de meget behagelige, også i det lange løb. Selv om deres kontrol/mikrofon har flere knapper end normalt, er den logisk og ligetil.

Batterilevetiden er ikke blandt de længste, men rækker til en uges pendling. Før en flyrejse bør man dog huske at lade dem helt op.

Hvis man lytter til musik fra mobilen eller ser film på tablet’en, virker Bluetooth fint. Men det er ærgerligt, at de ikke kan bruges med ledning, så man kan også kunne bruge dem til flyets underholdningssystem.

Rejseetuiet er lækkert, men pga. kravens design er det usædvanlig stort i betragtning af, at det er til hørepropper.

Rart nok er støjreduktionen justérbar i 12 trin fra slet ingen til fuld dæmpning. Det kan justeres på den lille kontrol/mikrofon og i Boses app. For en gangs skyld synes vi ikke, at den påvirker musikken i særlig stor udstrækning.

Lyden er som sædvanlig for Boses høretelefoner påvirket af både EQ og støjreduktionen, hvilket betyder, at de ikke lyder helt naturligt. Der er dog god dynamik og godkendt bas. Men når man ved, hvordan en sang skal lyde, virker det ikke helt rigtigt.

Konklusion
Bose er kongen af støjreducerende hovedtelefoner, og de har gjort et godt stykke arbejde med deres første trådløse hørepropper. Støjreduktionen er ikke alene i top, den påvirker heller ikke musikken voldsomt og kan justeres i 12 trin.

Men hvis man har tænkt sig at bruge dem på flyet, er den manglende mulighed for ledning et dødsstød, da de ikke kan kobles til underholdningssystemet. Til hverdagsbrug i toget eller på en støjende arbejdsplads er de dog glimrende.

Læs videre
Exit mobile version