Sumiko er et relativt nyt mærke i subwoofer-verdenen, men med den mægtige McIntosh-koncern i ryggen er de bestemt ikke dilettanter: Deres subwoofere er faktisk udviklet af det samme team, som laver Sonus Faber-højttalerne. Det giver nogle forventninger til både lyd og æstetik.

S.10 er Sumikos største subwoofer og har en lækker udførelse i blank pianolak. Ud fra navnet kunne man tro, at den var udstyret med en 10 tommers bas, men nej, her er det 12 tommer, vi taler om – endda to af slagsen!

Ud over en aktiv 12-tommer, der spiller ned mod gulvet, har den en identisk, men passiv membran på siden, der hjælper subwooferen med at gengive de laveste frekvenser. Det er en mere sofistikeret (og dyrere) løsning end traditionel basrefleks, men det virker.

Lydkvalitet

Vi starter lytteseancen med musik, og der er ingen tvivl om, at Sumikos subwoofer spiller meget præcist rent tonalt. Den følger basgangen på Maria Menas “I Was Made for Loving You” til punkt og prikke, og adskiller de forskellige tonehøjder godt. Det lyder saftfuldt og kraftfuldt på samme tid, og vi kan høre små, fine detaljer, der udebliver på nogle af de andre subs.

Subwoofere med passivt slave-element kendetegnes af og til af en lidt mere træg transientrespons end dem med det mere almindelige trykkammer, men det hører vi ingen tegn på her.

Der er dog noget, der ikke helt stemmer. Når vi spiller hurtige elektroniske basrytmer (f.eks. deadmau5’s “Seeya”), er det tydeligt, at anslagene fra subwooferen hænger lidt efter fronthøjttalerne. Vi tænker, at det kan skyldes, at vi bruger high-level-indgangen med højttalerkabel direkte fra forstærkeren, og det viser sig at passe.

S.10 har utvivlsomt sin berettigelse i stereosammenhæng, men med en surround-receiver som Marantz 8012 er det tydeligvis bedre at bruge et almindeligt signalkabel og lade rumkorrektionen justere afstand og forsinkelse. Det fiksede timing-problemet og gav en meget stram og kontrolleret dybbas, som var glimrende i sync med fronthøjttalerne.

Sumiko S.10 har evnen til at slå til, når det virkelig gælder. De dybe toner på ARY’s “The Sea” serveres med et massivt tryk, og det samme gælder de dybe toner i Alien: Covenant. S.10 klarer også vores torturtest uden at bukke under og havde ingen problemer med at gengive hørbar (og følbar!) respons ned til 20 Hz.

Konklusion

Sumiko S.10 er den dyreste subwoofer i testen, men den byder også på et lidt mere eksklusivt design samt alsidige tilslutnings- og justeringsmuligheder.

Lydmæssigt er det også en subwoofer, der henvender sig til de audiofile feinschmeckere, som vil have i både pose og sæk. Bassen er stram og super detaljeret, men den mangler heller ikke kraft. Her får du en god kombination af muskler og finesser i én og samme sub!

Også i denne test:

Syv seje subwoofere