: Denon Envaya Mini

Lille og prisbillig

Hvis du både har en tynd tegnebog og en lille kuffert, er Envaya Mini et godt valg til rejsen.

Maj 2016Denon Envaya Mini

Lyd & Billede mener

Meget fleksibelt format og tiltalende pris. Kan både tåle hårdhændet behandling og vandsprøjt. Forbløffende lydressourcer i forhold til størrelsen.
Den opgivne batterilevetid er lige lovlig optimistisk. Mangler dybbas.
  • Tilslutning: 3,5 mm, Bluetooth, aptX, NFC
  • Batteri: 10 timer
  • Funktioner: Højttalertelefon
  • Beskyttelse: Vandresistent
  • Mål og vægt: 210 x 54 x 51 mm / 500 g
Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris 900 kr

I sidste års test af Envaya syntes vi, at den var lidt tung af en rejsehøjttaler at være. Den nye Mini-model er til gengæld en af de mindste i testen og ikke noget, man behøver at bekymre sig om at få plads til i bagagen. Den kræver heller ikke en speciel oplader som storebror, men kan bruge mobilopladeren.

Den virker meget pålideligt bygget og er vandafvisende, selv om Denon ikke opgiver, præcis hvor resistent den er. Udseendet er forfriskende uden at springe i øjnene, og den fås i to farver.

I den ene ende finder man gummibelagte knapper til at skrue op og ned og starte eller sætte musikken på pause. I den anden ende er der en simpel batterimåler og en luge, der skjuler ladestik og AUX-indgang (mini-jack). Takket være NFC er det meget nemt at parre den med mobiltelefon.

Den eneste egentlige indvending, vi har, er at batteriet ikke holder så længe som opgivet, heller ikke ved almindelig lydstyrke. Og hvis man spiller højt, dør det endnu hurtigere. Det ville også have været rart med en app til at justere lyden.

Af en så lille højttaler at være har den overraskende kraftig bas. Derimod har den ikke nogen dybbas, hvilket dog også ville være at forlange det umulige. Derfor forsvinder f.eks. jordskælvsbassen på James Blakes “Limit to Your Love” helt. Man skal heller ikke presse den med høj volumen, for så begynder den at lyde lidt råt, og instrumenterne mudrer sammen.

Ved normal lydstyrke lyder den derimod rigtig godt med både rytmisk popmusik og akustiske numre. Det er ikke dårligt for en lille, billig højttaler.

 

Konklusion

Der findes både højttalere, der er mindre, og som lyder bedre, men så må man også betale for det. Envaya Mini formår at kombinere en meget bekvem størrelse med en pris, som de fleste har råd til, men uden at lyde dårligt af den grund. Så længe man altså ikke forventer ekstrem volumen eller dybbas. Den er også nem at bruge og kan tåle hårdhændet behandling og vandsprøjt.

Med andre ord opfylder den alle vores kriterier for at udnævnes til Bedste Køb.

forfatter

Jonas Ekelund

(f. 1969): Freelancejournalist. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.
1 kommentar

Skriv et svar

    Også i denne test:
    Klipsch Groove - Håndfast og vandfast
    En kraftig højttaler med god bas og vejrbeskyttelse, men få funktioner.
    JBL Charge 3 - Kraftig og robust
    Sidste års sensation spiller nu endnu højere og er endnu bedre beskyttet mod elementerne.
    UE Roll - Solidt legebarn
    En sjov og praktisk højttaler, som man kan tage med overalt, og som lyder overraskende godt.
    Kitsound Hive Evolution - Flot men ikke problemfri
    Det luksuriøse og solide ydre modsvares desværre ikke af et lige så imponerende indre.
    LG Music Flow P5 - Billig med lang spilletid
    Rejsevenlig og praktisk højttaler med smarte funktioner og en tiltalende pris.
    Philips BT6600 - Praktisk med mange funktioner
    En god størrelse og meget simpel betjening gør Philips’ højttaler til et tillokkende valg.
    Samsung Level Box Pro - Vellydende luksus
    Flot højttaler med aluminiumskal, gode funktioner og imponerende lyd.
    Sony SRS-XB3 - Robust og bastung
    En praktisk og vandfast højttaler med god lydkvalitet og en bas, der burde være umulig.

    Læs også

    Marantz Model 30 er en pragtfuld forstærker for både øjne og ører, og byggekvaliteten overgår det meste.
    En netværksspecialist og et high-end lydfirma har sammen begået en smart-højttaler i hi-fi-kvalitet.
    For prisen på et par støjreducerende hovedtelefoner leverer Philips Fidelio X3 uendelig meget bedre lyd.
    Anden udgave af den mindste Citation smart-højttaler giver Sonos kamp til stregen.
    Xperia 5 II er ikke alene lige så god som Xperia 1 II – på flere punkter er den faktisk bedre!
    Sonus faber Lumina III er det oplagte højttalervalg til mindre rum.
    Sony A85 er et glimrende OLED-TV med et flot billede og klar, men usynlig lyd!
    Denons jubilæumsafspiller kan tage sig kærligt af dine skiver i mange år frem. Men din streaming får den kolde skulder.

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    Harman Kardon Citation One MKII

    Vejl.pris 1699 kr Stærkt forbedret Citation

    Sonus faber Lumina III

    Vejl.pris 18000 kr Håndbygget lydkvalitet

    Samsung HW-Q950T

    Vejl.pris 11935 kr Soundbar med biografambitioner

    Samsung HW-Q66T

    Vejl.pris 4999 kr Den mest afbalancerede lyd
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.