R5 er en del af Samsungs voksende linje af multirumshøjttalere og en af de bedre modeller. Vi har tidligere testet den i den kapacitet, men her koncentrerer vi os om, hvordan den fungerer som enlig Bluetooth-højttaler.
Dens enkle runde form uden noget, der skiller sig ud, gør at den ikke tiltrækker sig unødig opmærksomhed. Nettilslutning er gemt på undersiden, hvor der også findes en reset-knap, men desværre ingen muligheder for tilslutning af apparater med ledning.
Samsungs app gør det nemt at slutte R5 til netværket, og det er lige så nemt at koble den til telefonen med Bluetooth. App’en virker letforståelig, og der er mange musikkilder at vælge imellem, inklusive et usædvanligt antal streaming-musiktjenester. Men vi ville også gerne have kunnet stille på lyden.
På højttalerens overside er der touch-knapper til simple ting som at vælge imellem Wi-Fi eller Bluetooth samt justere volumen. Der er også en statusskærm, som lyser op, når det behøves.
Ligesom Harman Aura er R5 en rundstrålende højttaler, hvilket betyder, at man ikke behøver at bekymre sig så meget om placeringen. Så længe man ikke sætter den op ad en væg, får man samme lyd, uanset hvor man står.
Generelt er lydkvaliteten god, og fordi den er rundstrålende, får man et større og mere luftigt lydbillede end med traditionelle højttalere. Ulempen er, at lyden spredes i alle retninger, så man får ikke samme engagement i musikken; det lyder simpelthen lidt fladt og kedeligt.
Konklusion
Hvis man vil have en højttaler, der smelter ind i baggrunden, er det svært at finde en mere neutral form end denne. Har man også vanskeligt ved at placere en højttaler på traditionel vis, så er det praktisk, at den er rundstrålende. Og vil man måske udbygge med flere højttalere, så skal man selvfølgelig have sådan en multirumsforberedt højttaler. Desuden er betjeningen enkel.
Ulempen er, at man ikke får samme engagerende lyd som med de bedste traditionelle højttalere i testen.
Også i denne test:
Marshall Woburn
Stor og styg
Woburn er den perfekte højttaler til rockfans, så man kan lade, som om man har en elspade i skabet.
Sony SRS-X88
Kubistisk lydgeni
Selv om Sony X88 er spækket med funktioner, er den nem i brug, og den lyder fantastisk.
Cambridge Audio Air 200
Stor, men lidt stille
En velvoksen højttaler med gode ressourcer, men Cambridges neutrale lyd egner sig bedst til feinschmeckere.
Onkyo X9
Bærbar og blærbar
En let og elegant højttaler med batteridrift, som dog ikke er ideel til dagligstuen.
B&O Play Beolit 15
Moderne i retrostil
Beolit er en af de lækreste bærbare højttalere, vi har testet – og en af de mest vellydende.
Bose SoundTouch 20 Series III
Allround-musikapparat
Gør det let at høre internetradio, streame musik og bygge ud til multirum, hvis man vil.
Panasonic SC-ALL9
Solid kraftkarl
Panasonics funktionsspækkede højttaler har en potent lyd, men betjeningen halter lidt.
Harman Kardon Aura Plus
Rundstrålende rumskib
Opsigtsvækkende design med 360 graders lyd og overraskende god lydkvalitet.
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer