Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

test: Geneva Lab Touring XS

Nøgtern landkrabbe

Touring XS trives bedre indendørs end ved poolen, især fordi den også er lidt lavmælt.

Publiceret 12/03/2018 - 15:00
Geneva Lab Touring XS
Jonas Ekelund

Vi har tidligere testet både Geneva Touring L og Touring S, hvor bogstaverne angiver størrelsen. Nu er turen så kommet til lillebror, der passer ind i vores rejsekategori. Ud over størrelsen er funktionen anderledes, hvor de større modeller også har radio, mens XS må nøjes med Bluetooth.

Designet er en skamløs flirt med fortidens rejseradioer. Kunstlæderet fås i rød, cognac, hvid eller sort. Meget nøgternt, men ikke særlig robust i sammenhængen. Ikke overraskende er Touring den eneste testdeltager, der slet ikke er beskyttet mod vind og vejr. Det er med andre ord en højttaler til hotelværelset eller balkonen snarere end stranden.

Betjeningen kunne ikke være nemmere. Touring XS har et volumenhjul, der også tænder og slukker. Det er alt. Ingen stemmeassistenter, stereoparring, afspilningsknapper eller app. Det er en trådløs forlængelse af musikken fra mobiltelefonen, punktum.

Touring XS pryder rummet med læderbetræk i flotte farver.

 

XS deler mange lydmæssige problemer med Touring S, bare endnu mere udtalt. For det første er bassen meget beskeden trods en passiv enhed på bagsiden. Den virker også påhæftet og spiller ikke ordentligt sammen med resten af registeret. For det andet er lydstyrken begrænset, og hvis man forsøger at skrue helt op, begynder lydbilledet at bryde op.

Mellemregisteret er derimod varmt og fyldigt med en klarhed, der er perfekt til vokaler og akustiske stykker.

(Foto: Producent)

Konklusion

Hvis du leder efter en sporty højttaler, som du kan tage med på eventyr, gør du bedst i at læse videre. Geneva Touring XS er ikke nemlig særlig robust og kan hverken tåle snavs eller vand.

Det er en sober transportabel bordhøjttaler, der fungerer bedre på balkonen eller skrivebordet. Man får heller ingen funktioner bortset fra at spille musik trådløst. Den spiller ikke specielt højt, og bassen er problematisk. Den duer dog udmærket til podcasts og mere lavmælt musik.

Lyd & Billede mener

Meget sobert design med læder i flotte farver. Glimrende batterilevetid. Nem betjening. Ikke støv- eller vandbeskyttet. Ingen som helst funktioner. Problematisk bas.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læse hele artikkelen? Log ind eller bliv medlem af LB+.

Se alle vores abonnementer her.

Den bedste budget-streamer

Blændende highend-højttalere

Pladespiller helt i top

Scroll to Top