Jeg må indrømme, at det var med en vis skepsis, jeg pakkede de nye JBL Classic-højttalere med retro-design ud. Det hjalp lidt, at de forrige JBL-højttalere, jeg testede – L100 Classic – havde blæst mig ned af stolen, så jeg øjnede et glimt af håb.
Men jeg havde historiske grunde til min skepsis.
De nye L82 Classic følger samme opskrift som L100 Classic: Lad et tilbageblik på gamle dage være inspirationsgrundlag for en ny højttalerserie, og lad os kalde dem, øh… Classic.
Ikke udpræget originalt, må man sige, men den synd ikke er JBL alene om at begå.
Det KAN gå godt, og det gjorde det i den grad med L100 Classic, der er ret store trevejs kompakthøjttalere – endda med de originale Quadrex-fronter – som har brug for et par standere at stå på.
Mens den større L100 Classic er en moderne – og langt mere velspillende – udgave af den originale L100 Century, er den mindre tovejs L82 Classic inspireret af bl.a. L46, der kom i begyndelsen af 1980’erne. Den havde tilsvarende bestykning – en 8 tommers bas og en 1 tommes diskant – i et mellemstort basreflekskabinet.
Og den havde sine hørbare mangler.
Skomager, forlad din læst
Men L46 fristede mig mere end mange andre højttalere på den tid. Jeg ledte efter noget mere energisk og udadreagerende end de Advent-højttalerne, jeg havde på det tidspunkt, og da de større L56 havde 10 tommers bas, faldt valget på dem i stedet for de mindre L46.
De blæste de høflige og velafbalancerede Advent-højttalere ned af standerne. De to 10 tommers basser flyttede masser af luft i det lille rum, de stod i, og de kunne tåle at spille højt. Det kunne mine ører ikke. Hvis man skruede op for lydstyrken på den strømstærke Harman Kardon-forstærker, jeg brugte, blev det både højt, hårdt og skarpt. Man kan godt sige, at der manglede noget balance mellem energien i mellemtonen og diskanten på den generation af JBL-højttalere.
Heldigvis er det kun designet på L82 Classic, der minder om mine gamle JBL-højttalere. De har samme hvide basmembran med basporten ovenover og en 1 tommes diskant. Men her stopper lighederne også. For de spiller langt bedre end originalen.
Komplet redesign
Den nye udgave har en ny 20 cm bas-enhed med riflet fibermembran med gummiophæng foran og en stor svingspole i et kraftigt magnetsystem. Enheden, der er monteret på et støbt chassis, er skruet fast med otte skruer. Indvendig er kabinettet forstærket med afstivninger og moderat dæmpning.
Ved siden af basporten foran sidder en asymmetrisk placeret 25 mm diskant med titaniummembran (L46 og L56 havde aluminiummembraner). Membranen er sænket lidt i forhold til frontpladen og har en lille spredelinse foran.
Diskantniveauet kan justeres efter behag med et lille potentiometer foroven, og det vil man måske, hvis man spiller med de velforarbejdede Quadrex-fronter på. De dæmper nemlig diskanten en anelse.
L82 Classic er for store til at placeres i en reol. JBL tilbyder et par standere lavet specifikt til højttalerne, som vinkler dem lidt bagud. De kan godt placeres tæt på bagvæggen – så man kan rigtig mærke bassen i mellemgulvet – men jeg anbefaler at trække dem mindst 50 cm ud og vinkle dem indad mod lyttepladsen. Det gav den bedste balance i mit lytterum.
Let the Good Times Roll!
Bag den silkematte sorte front er kabinettet af ægte valnøddefinér. Rammen på Quadrex-fronten er lavet af fineret MDF, og fronten har langt mere holdbar skumplast og fås i sort, blå eller orange.
På de lave JS-80-standere ser højttalerne virkelig retro-agtige ud, og personligt kan jeg lide det, men jeg forstår også godt, hvorfor det ikke er alles kop te.
Men sæt noget musik på og forbered dig på at blive blæst ned af stolen.
Jeg har aldrig hørt en så lille tovejs højttaler med så velafbalanceret dynamik. Klangbalancen tenderer lidt mod det varme, men klangen er frem for alt fyldig med masser af bund. Bas-enhederne er ikke bare kraftfulde i den måde, de hamrer trommeslagene ud eller spiller bastoner på; man får følelsen af at lytte til meget større højttalere.
De forsvinder nærmest i rummet og skaber et enormt lærred for Keith Jarretts koncertflygel at boltre sig på. Tilføj trommer og bas, så har man en trio, og JBL-højttalerne er i deres es. Kontrabassen får nydelig vægt, og trommerne lægger et mægtigt fundament under lydbilledet, som klaverklangen nærmest svæver ud i rummet på.
Højttalerne giver Nancy Wilsons vokal spotlightet midt mellem højttalerne, ganske langt ude på gulvet, men stereoperspektivet er ikke så solidt som på Audiovector R1 Arreté. Der er heller ikke samme raffinement og opløsning i diskanten, men det skulle da også bare mangle – Audiovector-højttalerne er dobbelt så dyrere.
Ind med Leonhard Cohen på en live-optagelse fra London. Jeg var ikke selv til stede, men det gør ikke noget, for det kan jeg lege, at jeg er, med JBL-højttalerne. Der skaber en forbløffende naturtro live-følelse, hvor man får genskabt den store scene, som indspilningen blev lavet på.
En klassiker fra samme tid som inspirationen til højttalerne, Dire Straits’ Love Over Gold (som jeg første gang hørte på mine L46’ere), lyder himmelsk på L82 Classic. De gengiver guitarklangen mere nuanceret og med langt mere dybde; der er et meget skarpere fokus i lydbilledet, og der er intet skingert eller skarpt over diskanten.
Det er der heller ikke på klassisk musik, som er en akilleshæl for mange ældre JBL-højttalere. Strygerne på Mozarts klarinetkoncert i A-dur (KV622, Philips 1971) kommer fint frem i lydbilledet, klarinetklangen er dyb og resonant, og man kan høre luften, der trænger sig gennem Jack Brymers instrument.
Nogle vil måske savne lidt mere luftighed øverst i diskanten og lidt mere raffinement og detaljeskarphed i mellemtonen, men bortset fra det er JBL-højttalerne virkelig en fornøjelse at spille musik på. Man finder ikke magen til spilleglæde i denne prisklasse.
Hør bare Tony Bennett og B.B. King i duet på klassikeren “Let the Good Times Roll”, og du forstår, hvad jeg mener.
Konkurrenter? Hvilke konkurrenter?
Tro mig, jeg har ledt, men det har ikke været let at finde alternativer til L82 Classic. De meget mindre Piega Premium 301 er i samme prisklasse og serverer musikken på et blankpoleret sølvfad, men dynamisk set er de ikke i nærheden af L82.
Bowers & Wilkins? 705 S2 er det nærmeste, man kommer, og de er bedre afbalanceret og byder på mere raffinement, men spilleglæde?
Et par trin op ad prisstigen finder vi Dynaudio Special Forty, som er mere gennemsigtige og finmaskede, men de har ikke samme bragende dynamik og slet ikke samme dybde i bassen som JBL-højttalerne.
Konklusion
JBL L82 Classic er uden tvivl de højttalere i denne prisklasse, der giver mest spilglæde for pengene. Du kan få mere indsigt, raffinement og detaljerigdom fra andre kompakthøjttalere, men ikke med samme legende dynamik og fede bas som her. Man må op i større gulvhøjttalere for at matche den fysiske bas og få et lydbillede af samme format.
JBL-højttalerne er en triumf for designerne, der har formået at gøre alle fordomme til skamme og forvandlet skeptikere til troende. Måtte de blive ved længe.
Lyd & Billede mener
Mægtig fed bas for en så lille højttaler, kraftfuld dynamisk kontrast og herligt retro-look. Meget højttaler for pengene. Detalje-freaks vil få mere andetsteds.
Vejl. pris 17500 kr
Specifikationer
- Type: 2-vejs kompakthøjttaler
- Bas: 20 cm fibermembran
- Diskant: 25 mm titaniummembran
- Følsomhed: 88 dB
- Impedans: 8 ohm
- Frekvensområde: 44 Hz – 40 kHz (-6 dB)
- Mål og vægt: 47,3 x 28,1 x 3,5 cm / 12,7 kg
- Finish: Valnøddefinér, sort, blå eller orange Quadrex-front
- Web: jblsynthesis.com
1 kommentar til “JBL L82 Classic”
Skriv din kommentar
Vil du læse hele artiklen?
Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.
Allerede abonnent? Log ind.
-
Prøv LB+ i 30 dageKun 29,-
Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.
-
LB+ Total i 12 mnd93.25 kr/mnd
Du sparer 312 kr
JBL L82 er ikke kuren for Corona tristhed, men både når man kigger på den og særlig når man lytter, så bliver man glad i låget. JBL L82 har så meget spilleglæde og entusiasme at den er smitsom. Hvis man kan tale om kærlighed ved første lyt (og blik) så JBL L82 et godt bud. Nok ikke en højttaler for alle, men for de fleste, hvor det glæden ved musikken der er vigtigst.