Test : Devialet Phantom Reactor 900

Dette burde ikke være muligt

Devialet Phantom Reactor er et atomkraftværk i lillebitte indpakning.

Devialet Phantom Reactor 900

Lyd & Billede mener

Strålende dynamik kombineret med meget sammenhængende lyd, fra den dybeste bas til de lyseste overtoner. Lydtrykket er vanvittigt i betragtning af størrelsen!
Bassen bliver svagere, når højttalerne presses. I testperioden var der ikke mulighed for stereoparring af to højttalere eller sammenspil i multirum.
  • Type: Aktiv, trådløs kompakthøjttaler
  • Bestykning: 2 x 4,5" bas, 3,5" koaksial-enhed
  • Lydtryk: 98 dB (1 m)
  • Forstærkereffekt: 900 W peak
  • Frekvensområde: 25 Hz – 20 kHz (+/-1 dB)
  • DAC: 24 bit/96 kHz
  • Netværk: Wi-Fi, Ethernet
  • Trådløst: Spotify Connect, AirPlay, UPnP, Bluetooth (AAC, SBC)
  • Kabinetvolumen: 3 l
  • Vægt: 4,3 kg
  • Farve: Hvid
  • Web: audionord.se
Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris 10490 kr

Man kan let tro, at Phantom Reactor 900 er en lille designersag, der kun egner sig til fremvisning i et moderigtigt hjem. Men Devialet står bag nogle af de mest teknologisk avancerede hi-fi-produkter på markedet, og med den første Phantom-højttaler udfordrede de, hvad vi troede var muligt at presse ud af et lille højttalerkabinet.

Vi tabte kæben over Silver Phantom, en kompakthøjttaler på 12 liter, der spillede som en stor gulvhøjttaler – med ægte dybbas og højere lydtryk, end de fleste gulvhøjttalere spiller med en forstærker på over 100 watt. Silver Phantom har en peak-kraft på 3.000 watt pr. højttaler!

Det blev taget endnu længere med Gold Phantom, som lægger yderligere 3 dB til og dermed nærmer sig samme niveau som at stå ret tæt på scenen ved en rockkoncert. Men Gold Phantom har også en helt anden pris: 19.600 kroner pr. højttaler.

Når vi betragter den bette Phantom Reactor 900, er den en dværg ved siden af sine i forvejen kompakte brødre. Kabinetvolumen er kun 3 liter – en fjerdedel af Silver og Gold! På den smule plads har man formået at indsætte to 4,5 tommers bas-enheder med lang slaglængde og en koaksial-enhed med 3,5 tommers mellemtone og en diskant i midten. En ægte trevejs højttaler, med andre ord.

Kabinettet huser også en 900 watt forstærker! Hvis du synes, at det er i overkanten, er der også den billigere Reactor 600 med dertil svarende effekt. Trods den lille størrelse formår højttaleren at klemme hele det hørbare frekvensområde ned til 25 Hz ud! Det er dybt selv for en ekstern subwoofer og kun muligt ved hjælp af sofistikeret digital teknologi.

Sammenlignet med den oprindelige Devialet Phantom har Phantom Reactor en fjerdedel så stor kabinetvolumen. (Foto: Devialet)

Kontrollerer enheden

Elektronikken overvåger hele tiden bas-enheden og forhindrer den i at gå ud over sin slaglængde. Det betyder, at musik med dyb, heftig bas gengives som fra en stor højttaler ved moderat lydniveau. Men efterhånden som man skruer op, vil basområdet holdes tilbage i forhold til de øvre frekvenser for at give højttaleren spillerum til at skrue mere op. Med andre ord vil det lyde noget tyndere, når man spiller højt, afhængigt af hvor meget bas der er på indspilningen.

Trådløs musikafspilning

Mens de større Phantom-højttalere streamer musik via Devialets Spark-app med en række musiktjenester indbygget, har Reactor ingen separat streaming-app. Derimod har den indbygget Spotify Connect, som styres direkte fra mobilens Spotify-app. Man kan også afspille musik i tabsfri kvalitet via AirPlay for Apple-brugere og UPnP for Android-folket. Alternativt kan man bruge Bluetooth, men så med komprimeret lydkvalitet.

Der er kun én fysisk tilslutningsmulighed, som er en kombineret optisk digitalindgang og 3,5 mm analogindgang. En Ethernet-port er der også, hvis du vil have en mere stabil netværksforbindelse end Wi-Fi.

Mono

I modsætning til de større modeller kan man i skrivende stund ikke koble to Phantom Reactor i stereo. Storebrødrene forbindes nemlig takket være linket Conductor, som holder højttalerne synkroniseret, og som også gør det muligt for flere højttalere rundt om i hjemmet at spille sammen.

Med Reactor har man ønsket en enklere højttaler at forholde sig til og har fjernet hele Conductor-delen. Der arbejdes på at løse problematikken og udrulle stereoparring og multirumssammenspil engang i 2019. Så kan du købe en Reactor nu og anskaffe en til, når muligheden for at koble to i stereo åbner sig.

En bas-enhed rager ud på hver sin side. (Foto: Devialet)

Hinsides lyd

Musik fra iPhone er hurtigt oppe og køre med AirPlay og Tidal som lydkilde. Android fungerer også fint; jeg brugte app’en mconnect, som sender musik over UPnP. Bluetooth er dog det allerletteste, og lyden, som så bliver komprimeret AAC-format, er næsten lige så god.

Og sikke en lyd! Lily Allens “Trigger Bang” fra albummet No Shame har et heftigt beat, og Lilys stemme lyder meget luftig og gennemsigtig. Dynamikken er eksemplarisk med strålende snert i lilletrommen, og klangen fra klaveret er naturlig og troværdig.

Og hør lige den bas! Elbassen går lige så dybt som på mange gulvstående højttalere. Den følger også godt med, når man skruer lidt op, men som forventet flader den ud, når man giver den en ordentlig tand. Det er også svagheden ved både Silver og Gold Phantom, og den melder sig tydeligere på Reactor. Alligevel er det imponerende, hvor langt den følger med, og jeg har helt sikkert hørt større højttalere flade ud før Reactor 900.

Hvis du mest hører akustisk musik, viser og jazz, kan bas-enheden slappe lidt af, og højttaleren imponerer på Melody Gardots live-version af “Our Love Is Easy”. Elbassen ånder, guitaren har en flot dynamik, og Melodys stemme er klar som glas.

For sjovs skyld sammenlignede jeg med et par XTZ 99.25 Beryllium til 15.000 kroner, koblet til en McIntosh MA7000. Selv om Phantom Reactor ikke har samme stereobredde, har den meget af det andet. Ikke helt samme luftighed helt i toppen, men mellemtoneområdet slår gnister.

Sammen med den trebenede stander er Phantom Reactor en nydelse for både øjne og ører. (Foto: Devialet)

Meget for én højttaler?

Ti tusind kroner for én højttaler ville have været meget, hvis man ikke tog i betragtning, at det er et komplet anlæg med alt, hvad man behøver, i én brugervenlig indpakning. Vi må alligevel også nævne KEF LSX, som til 10.000 kroner kan alt, hvad Phantom Reactor kan, og lidt til – omend med mindre kraft – og så får du to højttalere og dermed et meget større lydbillede.

Når Devialet introducerer muligheden for stereoparring, åbner der sig en ny verden for folk, som vil have et større lydbillede og er villige til at betale for det.

Konklusion

Devialet Phantom Reactor 900 lyder spændstigt, åbent og godt, og har en fabelagtig gengivelse af bassen helt ned til dér, hvor flere pænt store gulvhøjttalere må give op. Og det fra et kabinet på kun tre liter! Reactor 900 lykkes med et kunststykke, som vi ikke troede var muligt. Jo, den flader gradvis ud i bunden, når man skruer op, men man skal spille ret højt, før det lyder anæmisk i bassen.

Brugervenligheden er befriende enkel, men alligevel kan man afspille det allermeste. Hvis du synes, at Reactor 900 er dyr, koster den lidt svagere Phantom 600 to tusind mindre. Det kan være fornuftigt, hvis man med tiden vil have to højttalere i stereo. Hvilket bliver en mulighed i andet halvår af 2019.

picture6 picture4
<
>
(Foto: Devialet)
Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
for at læse videre.

Prøv Lyd & Billede i 30 dage for 3 kr

Få fuld adgang til alle artikler på lydogbillede.dk
Nordens største testarkiv, guider, anmeldelser og ugentlige nyhedsbreve.
Se flere muligheder her
forfatter

Geir Gråbein Nordby

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.
Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    Sonus faber Lumina III er det oplagte højttalervalg til mindre rum.
    Sony A85 er et glimrende OLED-TV med et flot billede og klar, men usynlig lyd!
    Denons jubilæumsafspiller kan tage sig kærligt af dine skiver i mange år frem. Men din streaming får den kolde skulder.
    Vi spurgte, læserne svarede. Med næsten 4.500 stemmer er iPhone 11 blevet kåret som vinder af kamerablindtesten.
    HW-Q950T er den nyeste topmodel fra Samsung, og den skuffer ikke. Denne soundbar er der krudt i!
    Med sin saftige kontrast og sit farvestrålende Ambilight-lys giver Philips OLED805 en virkelig heftig billedoplevelse.
    OnePlus 8T er et kompromis. Derfor skal man holde tungen lige i munden, hvis man overvejer et køb. For de fleste vil OnePlus 8T være blandt de bedste mobiltelefoner på markedet, mens forbrugere med specifikke behov bør kigge efter noget andet.
    Endelig et Wi-Fi 6 mesh-netværk, som de fleste har råd til. Er det så bare at spænde sikkerhedsselen og gøre klar til super nethastigheder?

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    Samsung HW-Q950T

    Vejl.pris 11935 kr Soundbar med biografambitioner

    Samsung HW-Q66T

    Vejl.pris 4999 kr Den mest afbalancerede lyd

    Sony HT-G700

    Vejl.pris 3490 kr Næsten ægte surround-lyd

    Sigberg Audio Inkognito 12

    Vejl.pris 20000 kr Et monster på væggen
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.