Hjertet i det trådløse højttalersystem hedder DALI Sound Hub. Den fungerer som en digital forforstærker med trådløs forbindelse til højttalerne. Sound Hub fås i to udgaver, en kompakt og den lidt større oprindelige model. Til surround-brug er valget givet på forhånd, da kun den “store” udgave kan udvides med indstiksmoduler. Og surround-dekodningen kommer på et indstikskort.

Konklusion
Med udvidelsen til surround, nye indstiksmoduler og et stigende antal højttalere fra tre serier begynder DALI Sound Hub at ligne et økosystem for trådløs lyd. Og det er muligt at starte i det små og siden udvide med flere kanaler og/eller multirum med BluOS.
Det eneste, der mangler for at nå hele spektret rundt, er et analogmodul med pladespillerindgang. Men da der er indbygget analogindgang til hub’en kan det løses med en ekstern pladespillerforstærker.