Test: Avantgarde Acoustic Zero TA XD

Et lille drej på volumenhjulet kan gøre forskellen mellem et stort smil om munden og et besøg fra politiet.

Test: Avantgarde Acoustic Zero 1 – design med kraft

Avantgarde Acoustic er ikke som andre højttalerproducenter. Her laver man store og meget store højttalere, som kan spille vanvittig højt med ikke særlig meget forstærkerkraft. Som tordner løs med lynhurtig acceleration, og hvor hvert slag dør ud lige så hurtigt, som det opstod.

Det er ikke nok, at det er højlydt; det skal også lyde godt – rigtig godt! Med ekstremt lidt forvrængning. Og så er det gerne, at tingene bliver dyre. Fordelen er, at man kan klare sig med en rimelig forstærker. Men hvem vil det?

Tip: Sådan får du bedre lyd fra rummet

Live-musik

Da jeg for nylig var i New Orleans, midt under Spring Break, var der masser af vildskab. Gademusikanterne var talrige og højlydte, og vi var på en lille, trang jazzklub, hvor instrumenterne ikke blev spillet gennem et lydanlæg. Det var der ingen grund til; det akustiske lydtryk var mere end nok.

Det, der slog mig ved at høre ægte, ikke-syntetiske instrumenter live, var hvor sej lyden var. Alle toneområderne hang selvfølgelig helt sammen, fordi alle frekvenser kom helt samtidig. Og overtonerne var ikke luftige og silkeglatte. De var brutale!

Denne lyd, tænkte jeg, kan man ikke få fra nogen højttalere. Men de eneste, der kommer bare i nærheden, har horn. Store horn.

Mindst, men ikke lille

Avantgarde Acoustic Zero TA XD er sådan en højttaler. Det er den mindste af alle Avantgardes kreationer, men den måler stadig over en meter i højden og næsten en halv meter i bredden. Omtrent som at sætte et 40 tommers tv på højkant, bare højere og en hel del dybere.

Horn

Årsagen til det store ydre er et princip, der er lige så gammelt, som det er genialt. Hver højttaler-enhed er nemlig monteret i et horn.

Kort fortalt er et horn en akustisk transformer, som hjælper energien fra højttalermembranerne til lettere at overføres til den frie luft. Endnu kortere fortalt er hornet en akustisk forstærker. Og da størrelsen af hornet bestemmer, hvor langt ned i frekvens det fungerer, så bliver hornene – og dermed højttalerne – hurtigt meget store, når man skal dække hele det hørbare frekvensregister. Meget større, end der rent faktisk er plads til i Zero TA XD’s kabinet. Hvor TA står for Teil Aktiv, som er tysk for halvaktiv.

Hybrid

Avantgarde Acoustic har løst dette med en hybridkonstruktion, hvor bas-enheden har en almindelig membran på næsten 12 tommer, udstyret med en indbygget forstærker på hele 500 watt! Med det problem ryddet af vejen kan man i stedet fokusere på at hornlade mellemtonen og diskanten. Som så har fået velvoksne hornmundinger på henholdsvis 15,7 og 5,1 tommer. Eller 40 og 13 cm, siden vi lever i den metriske del af verden.

32 gange effekten

I vores tilfælde øger hornene højttalernes følsomhed til hele 104 dB med kun én forstærkerwatt. Det er 32 gange mere driftseffektivt end en typisk højttalerkonstruktion på 87 dB, og det betyder, at hvor man normalt ville bruge 150 watt, kan man her klare sig med under 5 watt! Men da Avantgarde Acoustic ikke kan lide at spille lavt, anbefales minimum 10 watt, mens det ikke er noget problem at gå op til 50. Hvilket med mere normale højttalere svarer til 1600 watt pr. kanal, så forbered dig på at genere naboerne!

Øget dynamik

Men fordelene ved horn mærkes ikke kun, når man spiller højt. For ud over at aflaste forstærkeren, så reduceres højttalermembranernes behov for bevægelse tilsvarende. Hvilket igen øger hurtigheden og de dynamiske egenskaber, og Avantgarde hævder, at deres højttalere har otte gange højere dynamisk båndbredde end normalt, hvilket er forskellen mellem de svageste og de stærkeste partier, som højttalerne er i stand til at gengive.

I teorien, for vi har stadig med en traditionel bas-enhed at gøre, som altid er den enhed med mest forvrængning. Hvis man spiller så højt, som Avantgarde hævder, at man kan, så vil bas-enhedens ekstreme bevægelser skabe en del forvrængning, og højttalerkabinetterne vil også spille med og farve lyden. Men Zero TA XD kan skrues længere op end de fleste, og Avantgarde har et trick oppe i ærmet, når det gælder basrespons.

Tonekontrol

Den indbyggede forstærker har nemlig også digital signalprocessering, som kan manipulere det signal, der sendes til bas-enheden. Forskellige forhåndsindstillinger justerer klangbalancen i forskellig grad, og hvis man downloader programmet XD Control til PC eller Mac, åbner der sig avancerede muligheder. Man får adgang til en 10-bånds parametrisk equalizer, ud over at man kan justere tidsresponsen. Til det bør man have måleudstyr – som Avantgarde glædeligt sælger ved siden af.

Enkel og overkommelig rumkalibrering

For at lave en simpel måling af rummets frekvensrespons behøver man dog ikke så avanceret udstyr. Det er nok med en almindelig målemikrofon og f.eks. programmet Room EQ Wizard, som er gratis. Så kan man slippe med en lille tusse for mikrofonen i stedet for 6.000-8.000 kroner afhængigt af, hvilken løsning fra Avantgarde Acoustic man vælger.

Find de værste forstærkninger i basområdet for hver højttaler, plot frekvenserne ind i Avantgarde-programmet manuelt og skru tilsvarende ned for dem. Opdatér derefter højttalerne, som er sluttet til PC’en med USB-kabel.

Selv fandt jeg uønskede forstærkninger fire steder i basområdet under 210 Hz og skruede ned for dem. Eventuelle dale lod jeg bare være, da man ellers bruger en masse forstærkerkraft på at forstærke et frekvensområde, som rummet alligevel sluger.

Med bassen udlignet øger jeg niveauet i hele basområdet med 5 dB på bagsiden af hver højttaler for at kompensere for den energi, der er dæmpet.

Ukalibreret lyd

Først vil jeg høre højttalerne upåvirket. Bare slut dem til, og så fuld gas!

Som lydkilde bruger jeg p.t. digitalkonverteren Merging NADAC med indbygget Roon. Først prøvede jeg den med variabelt lydniveau, koblet direkte i en Hegel H20 effektforstærker. Men her fik jeg et problem, for H20’s svage susen – som jeg ikke har lagt specielt mærke til før – bliver pludselig ret kraftigt forstærket på grund af højttalernes høje følsomhed. Ved lave lydniveauer er det på grænsen til generende, næsten som man er vant til fra PA-anlæg.

Langt bedre blev det med den integrerede H590, som har været vores lånte reference, siden vi testede den sidste efterår. Dejlig stille – musikken kan begynde.

Vanvittig dynamik

Jeg bliver alt andet end skuffet over dynamikken i højttalerne. Lyden afleveres med en vanvittig hurtighed og slagkraft, når Esperanza Spaldings jazznummer “Unconditional Love” står ud af højttalerne med groovende trommer og saftig bas. Hun synger med luft, men også med en kraft, der klæder nummeret godt. Og Avantgarde-højttalerne vender på en femøre og gengiver rytmerne uden at kny.

Bassen virker dog lidt ulineær. Noget af det skyldes vores lytterum, men jeg oplever også, at kabinetterne spiller lidt for meget med på de mest svulstige bastoner.

Kalibreret

Men når jeg skifter til den kalibrerede basgengivelse, falder brikkerne på plads. Elbassen blandes ind i musikken, og tonerne fremstår som homogene og rigtige. Højtalernes vanvittige fysik og brutalitet påvirkes ikke; bulerne er bare rettet ud. Hvilket gør, at musikken svinger endnu mere, og man kan skrue mere op for lyden, uden at det bliver hårdt eller skarpt. Nu føles det virkelig, som om musikerne er flyttet ind i vores testrum!

Michael Bublés live-version af “My Funny Valentine”, indspillet under hans NBC TV Special, lyder dramatisk med stemmen fysisk og centreret og orkesteret rundt om, der bygger op og giver stemning – med tunge pauker og heftige blæsere og strygere. Det er fysisk, og det er lækkert.

Lidt fladt?

Hvad angår evnen til at tegne et stort lydlandskab op, så findes der bedre kandidater. Bowers & Wilkins 803 D3, Audiovector SR3 Raw Surface og Focal Kanta No.2 er blot nogle få eksempler på højttalere med bedre holografi.

Horndiskanter er som regel ikke lige så gode til dette som bånd- og dome-diskanter, og jeg synes ikke, at Zero TA XD er nogen undtagelse. Af samme grund lyder de allerbedst, hvis de vinkles ind mod lyttepunktet i midten snarere end at spille lige fremad. Men jeg kan stadig ikke mærke nogen horisont, når jeg lytter. Her er det i stedet en lige linje.

Er det vigtigt, når man hører den fantastiske glød i violinerne, de lynhurtige kontrabasser og de skinnende messingblæsere? Måske ikke. Men jeg må indrømme, at jeg foretrækker at høre klassisk musik med et større lydbillede.

Så sætter jeg industrial metal-balladen “The Fragile” med Nine Inch Nails på, og straks er alt tilgivet. Den store bas lyder fantastisk stemningsskabende, stortrommen sidder saftigt i kroppen, og elbassen træder godt frem fysisk. Det her er virkelig sejt – det er højttalere, man har lyst til at spille højt med!

Forstærker

Jeg nævnte, at jeg bruger Hegel H590. Men man behøver slet ikke 2 x 301 (!) watt på Zero TA XD. Når jeg i stedet kobler streaming-forstærkeren Primare I15 Prisma til, som understøtter højopløst MQA via Chromecast, så bliver jeg meget overrasket over, hvor meget man kan få ud af en 65-watter med både DAC og streaming til 13.000 kroner.

Primare spiller mere end kraftigt nok, og med MQA-musikfiler streamet fra Tidal er der dynamik i massevis. Ikke helt den holografi og den store lydscene, som vi ved, at MQA kan levere, men stadig i den virkelig gode ende.

Begge disse forstærkere er transistorforstærkere. Fans af hornhøjtalere er derimod ofte også rør-entusiaster. Jeg havde desværre ikke adgang til en fungerende rørforstærker i testperioden, men det kan tænkes, at sådan en vil servere lyden præcis sådan, som højttalerne fortjener.

F.eks. Avantgardes egen XA Int, men siden den koster omkring 100.000 kroner, tror jeg, at mange vil vælge noget andet. Line Magnetic LM-34iA er et spændende og overkommeligt alternativ (kun ca. 13.000 kroner) og 40 watt er perfekt til disse højttalere. Endnu bedre er LM-805iA fra samme producent, som til 30.000 kroner giver dig 48 watt. Og så skal vi ikke glemme hybridforstærkeren McIntosh MA252.

Når det er sagt, så har jeg fået et godt indblik i højttalernes potentiale. Som er enormt.

Konklusion

Avantgarde Acoustic Zero TA XD har en ekstrem dynamik med en virkelig live-agtig præsentation af et hvilket som helst stykke musik. Du får én på bærret hver gang!

Den tonale sammenhæng er fremragende, og med 10-bånds parametrisk equalizer i basregisteret kan den tilpasses til rummet på en måde, som næsten ingen andre højttalere kan.

Højttalerne har ikke det største og dybeste lydbillede, og diskanten spidser lidt til, når man spiller for højt. Men indtil man kommer dertil, er der mere end lydtryk og underholdningsfaktor nok. Det her er højttalere til dem, der vil have det sjovt og ikke tager alting så højtideligt. Med de kriterier er Zero TA XD et pletskud.