Selvom TV’er er blevet både store og lysstærke, vil jeg hævde, at de stadig ikke giver dig ægte biograf. Det gør en projektor i et lyst rum heller ikke. Seriøse entusiaster ved det og har bygget sig en rigtig “batcave” derhjemme. Sorte vægge. Sort loft. Sort gulv. Det handler om at kontrollere lyset.
Lys og mørke er lige vigtige
I et mørkt rum ændrer alt sig. Detaljer kommer frem, og projektorens sortniveau bliver afgørende for, at billedet står skarpt. Ellers vil de se udvaskede/blege ud, som om de er dækket af madpapir. Sortniveauet er derfor næsten vigtigere end lysstyrken. Næsten. For du har brug for begge dele, når HDR kommer ind i billedet.
Det meste videoindhold fra streamingtjenester og film er nu i HDR med et langt større dynamisk område, end projektoren kan gengive. Derfor skal tonemapping være på plads. Det reducerer indholdets dynamiske område til noget, projektoren kan håndtere. Et reflekteret billede på et lærred har meget lavere lysstyrke end et TV. Med HDR bliver dette endnu mere synligt.
Uden tonemapping skal lysniveauet i hele billedet justeres meget ned for at give plads til højlyseffekterne. Ellers brænder de lyseste dele ud i hvidt. Tonemapping reducerer derimod spændet mellem sort og hvid, så man ikke behøver at stirre på et mørkt og udvasket billede 90 procent af tiden.

Den hellige gral: Ægte 4K
Billedopløsning er også vigtig for et knivskarpt billede. 4K er for længst blevet almindeligt blandt projektorer, men der bliver snydt en del. Kun Sony og JVC leverer en billedchip med fuld 4K-opløsning. Alle andre bruger pixel-shifting: De tager en Full HD-chip og rykker hurtigt hver enkelt pixel frem og tilbage for at tegne fire gange så mange pixels på skærmen.
Det lyder smart, men det har en pris. Skarpheden går tabt – sort tekst får en grå, uklar kant. Lysstyrke og kontrast lider også. DLP-projektorer mister deres ANSI-kontrast, som ellers var deres store fordel i forhold til LCD.

Overlegen panelteknologi
Både Sony og JVC leverer ægte 4K-opløsning uden pixelskift. Derudover har de en særlig LCD-teknologi, der giver meget bedre sortniveauer end konventionel LCD. Sony kalder sin teknologi for SXRD, mens JVC bruger D-ILA. Begge teknologier bruger et reflektivt LCD-panel baseret på silicikum (LCoS), så lyset reflekteres fra panelet i stedet for at passere lige igennem, hvilket resulterer i meget dybere sortniveauer og højere kontrast end konventionelle LCD-projektorer.

To filosofier i samme prisklasse
JVC DLA-NZ500 til 47.990 kroner og Sony VPL-XW5100 til 52.198 kroner ligger tæt på hinanden i pris. Begge er kompakte lasermodeller med ægte 4K-paneler og HDR-understøttelse. Men de har forskellige prioriteter.
JVC sætter sortniveauet i første række, men NZ500 har også en meget respektabel lysstyrke, der gør den yderst potent. NZ500 har desuden motoriseret optik, linsehukommelse og blanking. Dermed er det nemt at skifte mellem filmformater.
Sony har valgt en anden vej. VPL-XW5100, alias Bravia Projector 7, har både dybt sortniveau og høj lysstyrke. Her prioriteres 4K 120 Hz gaming, mens motoriseret optik er fjernet. Hvilken der bedst passer til dit behov, skal du selv afgøre, men vi har gjort vores for at afsløre styrker og svagheder hos begge. De er testet grundigt i et mørkelagt rum for at finde den bedste biografmaskine.
Sony Bravia Projector 7 (VPL-XW5100ES)
Laserskarp projektor fra Sony
Sony Bravia Projector 7 er en hjemmebiografprojektor, der giver en fantastisk biografoplevelse. Men den er ikke uden fejl.


JVC DLA-NZ500
Kontrasten gør hele forskellen
JVC DLA-NZ500 er verdens mindste native 4K-projektor. Men på trods af størrelsen er det sortniveauet og kontrasten, der virkelig imponerer.





