TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

test: Sonos Playbar + SUB + 2 x Play:1

Stadig blandt de bedste

Selv om Sonos-anlægget er ved at være oppe i årene, er det stadig en meget tryg investering.

Af / 15/12/2017 - 15:55
Sonos Playbar + SUB + 2 x Play:1

Lyd & Billede mener

  • Sonos har supernem opsætning, og lyden er stadig i top. Et rigtig godt system, der ikke går af mode lige med det første.
  • HDMI-indgange mangler. Det samme gør understøttelse af DTS-lyd.

Hvis du har et Sonos multirumssystem i forvejen, er Playbar den naturlige forlængelse i tv-stuen. Den styres med en app, og fjernbetjening medfølger ikke. Der er heller ikke nogen HDMI-indgang; i stedet sluttes tv’et til den optiske indgang. Playbar understøtter Dolby Digital, men desværre ikke DTS. I dag begynder det at virke noget gammeldags og begrænsende.

Opsætning

Opsætningen af systemet går som en drøm. Det er let at koble hver højttaler til multirumssystemet, og så er det bare at gruppere dem til et surround-anlæg i app’en. Meget mere er der ikke at sige. App’en er nem i brug, især når man skal streame musik.

Bemærk, at der ikke følger nogen fjernbetjening med til Sonos; alt styres fra mobilen. I app’en kan du lave simpel kalibrering, som giver subwooferen et perfekt udgangsniveau, og indstille cirka-afstand til baghøjttalerne. Derudover har Sonos rumkorrektionen Trueplay, der bruger telefonen som mikrofon, måler rummets respons og korrigerer for den. Det fungerer ganske udmærket.

Lydkvalitet

Lyden af Sonos hænger bedre sammen end både Samsung og Sony. Dialoger er velartikulerede, samtidig med at resonansen er en mere naturlig del af stemmerne end med de andre. Der er mere tryk på Mad Max’ stemme, og subwooferen har mere fart og punch.

Sonos er dyrere end disse to, og hvis man fjerner subwooferen fra både dette system og Samsung HW-MS760, står Samsung-soundbaren ikke tilbage for Sonos lydmæssigt. Men Sonos kan tilpasses til rummet og lyder dermed bedre i de fleste stuer. Desuden får du multirum og musik-streaming, uden at det kræver et tv af et bestemt mærke.

Annonce

Sonos Play:1 lyder også bedre som baghøjttalere end Samsungs og er lettere at integrere, fordi de er helt trådløse. Og tager man subwooferen med, er Sonos pænt langt foran, ikke mindst på musik.

Akustisk musik i stereo og surround lyder mere som hi-fi, og rytmisk musik er væsentlig strammere, fordi sub’en er bedre integreret i opsætningen end Samsungs. Sonos er også meget kraftigere end Sony-systemet, som er et vellykket kompromis, men stadig et kompromis i forhold til de større sager.

Konklusion

Ser vi bort fra Sonos’ glimrende brugervenlighed og streaming-muligheder, er dette setup pokkers godt til både film og musik. Lyden er naturlig, både ved lav og ganske høj volumen. Subwooferen giver film- og musikoplevelserne et taktfast fundament, og baghøjttalerne tilfører en ny dimension.

Men … HDMI-indgange mangler, og systemet understøtter ikke DTS. Nogle vil nok også hellere have haft en fjernbetjening end app-betjening fra mobilen.

Også i denne test:

Samsung HW-MS760 + SWA-9000S + SWA-W700

Gør det meste rigtigt

Anlægget fra Samsung gør de fleste ting rigtig godt. Det har egentlig kun ét problem.

Lyden er klar og åben, og især film nyder godt af det store lydbillede. Kan inkluderes i et Samsung multirumssystem.
Det kræver et nyere Samsung-tv for at kunne streame musik via Wi-Fi. Subwooferen har en lille forsinkelse og integreres ikke sømløst.
Læs hele testen

HEOS Bar + Sub + 2 x HEOS 1 HS2

Klasselederen

Endelig en soundbar fra HEOS, der er så komplet, at den overgår alt andet i klassen.

Rigtig god lyd, god brugervenlighed og fremragende formatunderstøttelse. Hele fire HDMI-indgange plus understøttelse af højopløst lyd.
Subwooferen kunne have haft endnu mere punch, og man får stadig federe lyd med større højttalere og en separat forstærker.
Læs hele testen

Sony HT-MT500 + 2 x SRS-ZR5

Overraskende god mini

Da vi først så den lille Sony-soundbar, afskrev vi den nærmest på stedet. Men den leverer varen bedre, end vi troede.

Den lille soundbar lyder større, end den ser ud, og lyden er fin og afbalanceret. Et praktisk anlæg til en meget behagelig pris.
Stereolyden er noget begrænset, og vi savner HDMI-indgange.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

100 tommer fra 1,5 meter!

Short-throw-projektor i luksusklassen

Rullende hjemmebiograf

Tag skærmen med dig overalt! 

Marantz' flagskib på testbænken

Præcision til fingerspidserne

Her får soundbaren klø

Marantz gi'r os en hæsblæsende oplevelse

Denon har overgået sig selv

"Usynlig" storskærm med laser

Skræmmende realistisk biografbillede

Vi tester B&O’s fedeste soundbar

Scroll to Top