TEST: Technics SL-1200G Master Edition

Den bedste udgave nogensinde af Technics SL-1200 er også den sidste. Herefter er det slut. Hvad der kommer bagefter, er endnu uvist, men vi ved, at Technics planlægger en afløser.

For pladespilleren, der har været med siden 70’erne, er det under alle omstændigheder slut – i hvert fald i denne form. Den begyndte som en pladespiller for entusiaster, blev senere omfavnet af DJ’s verden over, og er nu – trods DJ-funktionerne – blevet en afspiller for audiofile.

Denne udgave er den bedste, og SL-1200G Master Edition i sølv – samt den sorte SL-1210GME – har fået nogle nyttige opgraderinger på vejen ud. De produceres i henholdsvis 1.200 og 1.210 eksemplarer og har fået Technics’ nye delta-sigma motorstyring (ΔΣ), som vi kender fra testen af SL-1200GR2 og SL-1300G.

Technics SL-1200G Master Edition

Da pladespilleren i praksis er identisk med SL-1200G fra 2016, har Technics udstyret Master Edition med guldfarvet tonearm, guldfarvede logoer på spiller, headshell og støvlåg samt en sort/guld-plade med serienummer.

Konstruktionen er som før opbygget i fire lag med Technics’ BMC-dæmpemateriale (Bulk Molding Compound) i bunden og en støbt aluminiumsplade på toppen med indvendige forstærkninger.

Pladespilleren har fået opgraderede fødder med Alpha-Gel – et dæmpemateriale med langt højere dæmpning end silikone og gummi, som normalt bruges.

Den tredelte tallerken i aluminium med dæmpemateriale på undersiden og en messingplade øverst er afbalanceret og roterer som altid via direkte drev.

Master Edition har fået en opgraderet “coreless direct drive”-motor som i SL-1300G, med et forstærket kredsløb, der reducerer vibrationer. Den største opgradering er dog motorstyringen.

Delta Sigma Drive

Et almindeligt problem med direktedrevne pladespillere er det fænomen, man kalder cogging. Det er mikroskopiske vibrationer, som forplanter sig til pickup og nålearm og skaber en forvrængning, der ganske vist er minimal, men alligevel hørbar. Technics løste i vid udstrækning problemet med cogging allerede på SL-1200G i 2016, men med delta-sigma-motorstyringen mener de, at de har formået at dæmpe endnu mere af mikrovibrationerne.

Delta-sigma-motorstyringen i Master Edition er grundlæggende den samme som den, vi kender fra SL-1300G, men her har Technics valgt at flytte den pulsbreddemodulerede motorstyring fra 2 til 20 kHz for i størst muligt omfang at dæmpe mikrovibrationerne.

Sammenlignet med strømforsyningen i SL-1200G har Master Edition en forbedret switch-mode-strømforsyning med lavere støjgulv, koblet til en støjreducerende kreds, som eliminerer reststøj, før strømmen når delta-sigma-kredsen.

Firelags PCB

Elektronikken indvendigt er monteret på et stivere firelags printkort, og med dæmpematerialet BMC, den dæmpede tallerken på 3,6 kg – med gummimåtte – og de nye Alpha-Gel-fødder er vægten præcis den samme som på en SL-1200G.

Den S-formede tonearm i guldfarvet magnesium har stadig et aftageligt pickuphus og samme ophæng som SL-1200G, med låsbar højdejustering og gevind bag på armrøret til at skrue en ekstra modvægt fast, hvis det er nødvendigt. Der medfølger to med forskellig vægt, og armen kan tage pickupper fra 5,6 til 28,5 gram.

Målinger

Vi er vant til, at direktedrevne spillere har god hastighedspræcision, og ikke overraskende gælder det også SL-1200GME.

Rotationshastigheden på 33,33 målte vi til 33,29, hvilket er en afvigelse på -0,14 procent, mens målingen af wow & flutter – hvor vibrationerne opstår – landede på ekstremt lave 0,18 procent. Kun slået af Cyrus TTP med PSX-R-strømforsyningen (0,09 procent).

Dynamik

Lige så sikkert som at pladespilleren måler godt, lige så sikkert er det, at den lyder godt. Forbandet godt. Eller, det vil sige: den lyder, som man forventer af en topklasse-pladespiller fra Technics, bare en smule bedre.

Kort sagt spiller SL-1200G Master Edition som en SL-1200G, bare med mere stabil timing og lidt større dynamisk kontrast. At forskellene ikke er større, skyldes at de to pladespillere grundlæggende er ens, men efter at have lyttet til Master Edition i nogen tid, er det tydeligt, hvad den gør bedre.

Til at begynde med brugte jeg Ortofons glimrende MC X40, et af de bedste køb man kan gøre i klassen for moving coil-pickupper. Efter et stykke tid erstattede Ortofon Windfeld Ti X40-pickuppen, og den dyrere MC-pickup afslørede flere forskelle mellem de to modeller.

Morten Lindbergs optagelse af Jan Gunnar Hoffs album Polarity, i Sofienberg kirke i Oslo, er en referenceoptagelse – så god er den.

Der er rigeligt med dynamik på optagelsen, som er fuld af små klangnuancer, og akustikken i kirken skaber en atmosfære, man langt mere end fornemmer, når nålen sænkes ned i rillerne.

Man kan høre dybden i klangen fra det store Steinway-flygel, og små strøg over strengene på kontrabassen er en anelse finere fokuseret på Master Edition. Lad mig tilføje, at selv om det er hørbare forskelle, er de subtile sammenlignet med en SL-1200G.

Bassen i lydbilledet er strammet en smule op på Master Edition, som også har et marginalt dybere fundament i den laveste oktav. Det er ikke store forskelle, det skal medgives, og for de fleste er forskellen mellem en Master Edition og en SL-1200G måske for subtile til at have betydning. Der er større forskel på en SL-1200G og en Cyrus TTP – for ikke at tale om en SL-1200G og en Pro-Ject The Classic Reference.

Men tilbage til Master Edition. Selv hvis man ikke mener, at forskellene til en SL-1200G er store nok til at retfærdiggøre en opgradering, er der et par ting, man bør være opmærksom på. Bassen og slagværket på Sades Turn My Back On You er bedre defineret på Master Edition. Ikke meget, men det kan høres. Lydbilledet er lidt bredere, og stereoperspektivet opleves om muligt endnu mere klippestabilt på Master Edition.

Vokalen på Sades Haunt Me lyder faktisk varmere og mere naturtro på SL-1200G sammenlignet med Master Edition, hvor vokalsporet flyttes en smule tilbage i det brede lydbillede.

Det er først og fremmest i den dynamiske kontrast i bassen, at man i størst grad hører forskelle mellem en Master Edition og SL-1200G. Master Edition gengiver de laveste toner fra slagværk, bas og klaver med lidt strammere kontrol og lidt større dynamisk kontrast.

Med Dominique Fils-Aimés Stay Tuned mærker man tydeligt, hvordan percussion og bas får lidt mere dybde, og hvordan rytmen flyder ud af højttalerne med en kontrol, som få pladespillere i denne klasse matcher.

Konklusion

Technics SL-1200G Master Edition er den sidste udgave af den ikoniske pladespiller. Den har fået opgraderinger som Technics’ delta-sigma-motorstyring, forbedret strømforsyning og Alpha-Gel-dæmpemateriale. Master Edition giver en forbedret lydoplevelse med strammere bas, større dynamisk kontrast og et bredere lydbillede sammenlignet med SL-1200G, men forskellene er relativt subtile. Master Edition er en værdig afslutning på Technics’ ikoniske SL-1200-serie, og vi kan ikke andet end at glæde os til fortsættelsen.