Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Geneva Touring S

Vellykket retro-radio

Genevas radio er lille og lækker, men det er lyden, der skiller sig ud.

Publiceret 23/12/2016 - 13:30
Geneva Touring S
Lasse Svendsen

Den lille Geneva-radio kombinerer retro-detaljer med minimalistisk design i syntetisk læder og aluminium, og minder om en moderne version af en B&O- eller Tandberg-radio.

Den er lige så simpel, som den ser ud, med få knapper og et volumenhjul, der også er afbryder. Funktionerne er begrænset til FM, DAB+ og Bluetooth med en lydindgang på bagsiden. Seks forhåndsindstillinger er ikke meget, men den skifter hurtigt mellem stationerne, når man søger. Størrelsen gør den meget transportabel, og med en batterilevetid på 20 timer slipper du for at tænke på opladning.

Skærmen viser ikke andet end stationens navn, men er til gengæld let at læse på afstand.

Lyden bærer ikke så langt, men den er relativt voksen og fyldig for sådan en lille radio. Bassen roder lidt til, når man spiller højt, og den er naturligt nok ikke særlig kraftig. Men det lyder åbent med en skarpt fokuseret mellemtone, som gør både tale og sang til en krystalklar oplevelse. Perfekt diktion altså, og ikke uden engagement.

Et glimrende valg for dem, der har brug for en lille radio til at tage med, som ikke går for meget på kompromis med lyden.

Lyd & Billede mener

Klokkeklar lyd og tiltalende design. Forbilledlig betjening. Ingen lydjustering og mangelfuld skærminfo.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læse hele artikkelen? Log ind eller bliv medlem af LB+.

Se alle vores abonnementer her.

Tilbud i samarbejde med vores kommercielle partner Prisjakt.se

Blændende highend-højttalere

Pladespiller helt i top

Her er LGs rival til Samsungs The Frame og Serif

Scroll to Top