TEST: Rotel Michi Q5

Sjældent har vægten af et testprodukt været så afslørende for dets ydeevne. Med en vægt, der minder mere om en kraftig forstærker, er Rotel Michi Q5 en af de tungeste CD-afspillere, vi har testet.

Den er også unik på flere måder, og vi henviser ikke til dens generøse dimensioner og det aftryk, den efterlader på bordet, men snarere til det faktum, at den er konstrueret anderledes end det, der er normalt – selv for dyre afspillere.

Rotel selv kalder den en transport-DAC, fordi den har både digitale indgange og udgange og analoge udgange som CD-afspillere. Det i sig selv er ikke så unikt. Der er mange CD-afspillere, der har digitale indgange til andre lydkilder, men afspillere i topklassen er få og der er langt imellem.

Afspilleren, der tilhører Rotels high-end Michi-serie, har en overdådig afspilningsmekanisme, med dele der bestemt ikke er hentet fra et tilfældigt reservedelskatalog.

Kernen i den mekaniske afspilning er baseret på komponenter fra Toshiba, som styrer selve afspilningen, fejlkorrektion og afkodning, men styringen af laserlæsningen og servostyringen af motoren er bygget på Rotels egen kode. Lasermekanismen hænger på undersiden af en CNC-fræset metal-plade, og en 1,1 kg stabilisator placeres oven på afspilleren, når en CD indsættes.

Alt dette er monteret i samme type kabinet, som Rotel bruger til de andre komponenter i Michi-serien. Med to ringkernetransformere, en afskærmet strømforsyning og et frontpanel af glas bringer alt dette vægten op på 23,5 kg. Det er ikke langt fra vægten af den integrerede Michi X3 Series 2, en 2 x 350 W forstærker.

Ethernet med et tvist 

Alle, der har håbet på streaming i Michi-serien, vil sandsynligvis blive skuffede over at høre, at Michi Q5 har Ethernet, men ingen streaming. Der er heller ikke Bluetooth eller Wi-Fi. Ethernet-forbindelsen bruges faktisk til netværksforbindelse, men kun til at downloade CD-data fra en server. I praksis betyder det, at farveskærmen viser albumcover, kunstner, sang osv., og det er det.

De øvrige tilslutninger, bortset fra balancerede og ubalancerede analoge udgange, er optiske og koaksiale indgange, en PC USB-indgang til op til 32-bit/768 kHz DSD- og PCM-filer samt supportfunktioner som 12V-trigger, RS232 og kablet fjernbetjening af flere Rotel-produkter.

SACD? Den understøtter det ikke, og det gør ingen andre CD-afspillere fra Rotel heller.

Afspillerens digitale kerne er et ottekanals 32-bit/768 kHz DAC-kredsløb, som vi kender godt (ESS Sabre ES9028PRO).

Afspilleren er også blevet testet med Roon, så du kan tilslutte en Roon-klient til afspilning, hvis du foretrækker det.

Betjening

Der er en systemmenu, hvor du kan justere skærmens lysstyrke, omdøbe indgange, oprette forbindelse til et netværk, opdatere firmware osv. Her kan du også indstille PC USB-indgangen til DSD, MQA og PCM, op til de sædvanlige 24-bit/192 kHz, eller PCM op til 32-bit/768 kHz.

Den solide afspiller giver et massivt og tillidsvækkende indtryk af kvalitet, men har et par særheder med hensyn til betjening. Den minimalistiske fjernbetjening har ingen stopknap. Du skal holde pause-/startknappen nede i et par sekunder for at stoppe disken. Glasfronten har kun en forsænket tænd/sluk-knap. Afspilningen styres derfor ikke fra fronten, men med skjulte knapper under højre side af glaspladen. Man kan godt vænne sig til det, men betjeningen får ikke topkarakter for brugervenlighed.

Det gør til gengæld lyden, som er en åbenbaring fra første takt.

Raffineret lydbillede og stram dynamik

Med vores test af de andre komponenter i Michi-serien frisk i hukommelsen var ingen af os overraskede, da musikken strømmede ud i rummet. Her blev musikken præsenteret på et dybsort lærred med masser af plads til et helt orkester. Klangen er naturligt varm med en enestående dynamisk kontrast. Afspilleren graver dybt ned i bassen og skaber et solidt fundament for større instrumenter.

Det er ikke kun dynamikken, der er i top her. I en af Mozarts serenader for orkester, Galimathias Musicum – KV32, med Academy of St. Martin in the Fields, dirigeret af Sir Neville Marriner, præsenteres strygerne med en usædvanlig rigdom. Lydbilledet er så åbent, at man kan høre dybt ind i instrumenternes klangbund, og så fokuseret og transparent, at det er en fornøjelse.

Charlie Hadens Waltz for Ruth med Pat Metheny på guitar fra Beyond The Missouri Sky viser både, hvor utrolig præcis kontrol bassisten har, og hvor ekstremt godt han fremhæver alle klangfarverne. Både fra de grove og de finere strygere. Hadens bas er behageligt afrundet, men fokuseret, Methenys guitar er markant, men ikke skarp.

Emmylou Harris’ vokal på Gold fra albummet All I Intended to Be giver gåsehud. Den drivende rytme er smukt farvet af harmonier fra Vince Gill og Dolly Parton, og ingen af dem har nogensinde været så tæt på at stå foran mig og synge. Afspilleren placerer omhyggeligt vokalharmonierne i det dybe lydbillede, og steelguitarens skingre tone er skarpt fokuseret og stabilt placeret.

2L’s krystalklare optagelse af Jan Gunnar Hoffs klaverspil på Magma fra albummet Home er balsam for både ørerne og sjælen. Her kan man tydeligt høre Michi-afspillerens ekstremt gode dynamiske kontrast. De dybe toner vibrerer i rummet, man springer næsten op ved Hoffs artikulerede spil og mærker de dybeste strenge resonere i kroppen. Rummet fyldes med klavertoner, der er så naturligt rige, som jeg sjældent har hørt.

Mageløst.

Afspilleren er også en særdeles habil DAC. En god netværksafspiller eller TV-lyd vil trives her, hvilket gør afspilleren mere nyttig end blot en ren CD-afspiller. Apropos ren. Alle, der har købt en nyere Rotel-forforstærker eller integreret forstærker i Michi-serien, har allerede den samme DAC som i Q5 indbygget. Det vil sige, at flagskibet P5 Series 2 har to af dem, hvilket strengt taget gør DAC’en i Q5 overflødig.

De ville sandsynligvis være bedre tjent med en ren transportversion af Q5 uden DAC.

Konklusion

Rotel Michi Q5 er bygget som et pengeskab og har unikke funktioner, der adskiller den fra andre af-spillere. Q5 er en top-fed high-end-afspiller med en avanceret afspilningsmekanisme. Selvom den mangler streamingfunktioner, har den stadig Ethernet til CD-data, DAC-indgange og digitale og ana-loge udgange. Lyden er raffineret med en dybsort baggrund, naturlig varme, god dynamisk kontrast og stram baskontrol. Der er ikke mange alternativer til en Michi Q5 i denne klasse, hvilket faktisk betyder, at man skal betale adskillige tusinde kroner mere for at få en bedre afspiller. I hvert fald hvad angår lydkvalitet.