Test: Rega Aura MC

Mine plader lød nyvaskede og revitaliserede. Det spillede ingen rolle, hvilken pickup jeg brugte. En overkommelig Audio-Technica leverede en lydkvalitet, som jeg forbinder med langt dyrere pickupper; med en kostbar Rega-pickup åbnede det sig endnu mere; og et svinedyr Ortofon-pickup sparkede døren ind til en højere analog himmel.

Alt sammen på grund af en ekstra forstærker i anlægget.

Hvis udgangspunktet er en dyr pladespiller og en ditto pickup, er det vanvid at spare på det næste led i kæden: Phono-trinet. Også kaldet RIAA-trin, pladespillerforstærker eller phono-forforstærker.

De findes indbygget i forstærkere og receivere eller som separate enheder i alle prisklasser. Fra nogle få hundrede til sekscifrede beløb, og det eneste, de gør, er at korrigere og forstærke det delikate signal fra pickuppen på en pladespiller.

Hos Rega vil de nok hævde, at billedet er mere kompliceret, at det at lave en perfekt RIAA-forstærker er lige så svært, hvis ikke mere udfordrende, end at lave en forstærker.

Blandt meget andet skal RIAA-kurven korrigeres med størst mulig perfektion. Den lave udgangsspænding fra en pickup – især en Moving Coil (MC) – kræver meget forstærkning, hvilket medfører støj, forvrængning og andre problemer, der påvirker lyden negativt.

Tilpasset Moving Coil

Derfor er det naturligt, at Rega, som er en anerkendt producent af pladespillere og pickupper, laver deres egne RIAA-trin. Da de også laver temmelig dyre pladespillere og pickupper, er det ikke overraskende, at de ligeledes laver dyre phono-trin.

Såsom det forhåndenværende. Aura MC er – som navnet afslører – et phono-trin udelukkende til Moving Coil-pickupper, bl.a. Regas egne Apheta og Aphelion, men den kan selvfølgelig bruges sammen med andre MC-pickupper.

Det samme kan man sige om Gryphon Sonett og Audio Research PH9, som koster en pæn portion mere, men har også indgang til MM-pickupper.

Opsætning og betjening

Rega har sympatisk nok placeret alle de indstillinger, som det er nødvendigt at lave, på fronten. Hos andre sidder de på bagsiden eller under låget, som så må tages af for at ændre noget så simpelt som belastningsmodstand.

Her kan man vælge 50, 100, 150, 300 eller 400 ohm og tilpasse kapacitansen i fem trin fra 1000 til 5700 pF. Alt sammen på forsiden. Ingen små omskiftere, der skal vippes i særlige kombinationer, eller små modstande, der skal flyttes som puslespilsbrikker direkte på kredsløbskortene.

På Aura MC kan man vælge imellem 63,5 og 69,5 dB forstærkning, så man også kan bruge MC-pickupper med meget lav udgangsspænding. En knap til mono og en til mute er der også på fronten.

Der medfølger ikke nogen fjernbetjening, men det er heller ikke nødvendigt. Nogle vil måske savne en ekstra indgang, i hvert fald en balanceret, men Aura MC har både balancerede og ubalancerede (XLR) line-udgange. Der er ingen volumenkontrol, heller ikke nogen digital udgang til ekstern DAC.

Symmetrisk klasse A

For al signalføring er rent analog hele vejen. Rega har valgt at lave to symmetriske kredskort, et for hver kanal. Signalet ledes til et klasse A-kredsløb med felteffekttransistorer, hvor EQ er passiv på de højeste oktaver (de højeste frekvenser på RIAA-kurven), og en differentialforstærker med klasse A, der kører aktiv EQ i de laveste oktaver.

Komponentkvaliteten er høj, og der er god plads til køling, selv om den ikke bliver særlig varmt. På trods af at signalet forstærkes gennem et klasse A-kredsløb uden switching. Hvilket er mere energikrævende og mindre effektivt, men giver lavere forvrængning.

Rega siger, at de har valgt muligheden for MM fra her, fordi det vil kræve et dobbelt sæt kredsløb, hvis man skal op i high-end-sfæren på lydkvalitet.

Lyden af Aura MC

Og det her er virkelig high-end. Det kan man mærke, hvad enten det er den svinedyre Ortofon MC Annas 0,2 mV spænding, der skal igennem Aura MC, eller Denons DL-103R til en brøkdel af prisen. Jeg testede også med Ortofon Quintet S Red, Audio-Technica ART-F7, Rega Apheta 2 og Ortofon Cadenza Bronze.

Uanset hvilken pickup jeg brugte, var lyden fra Aura MC støjfri. Helt støjfri. Musikken blev malet på et begsort lærred, men fremstod tredimensionel, fyldig, åben og sprællevende og dynamisk.

Hver gang nålen sank ned i rillerne, var det med en kriblende forventning om det, der skulle komme. For Aura MC er en ren livseliksir for både nye og gamle plader.

Den præsenterer musikken med en drivende rytmisk kontrol, og basgengivelsen er af den formidable slags. Audio Research PH9 lyder lidt tyndere og placerer lytteren lidt længere tilbage i koncertsalen, men den er også mere opløst og finmasket. Her sidder man meget tættere på scenen, og det kan også mærkes på dynamikken. Blandt dem, vi har testet, er det kun Gryphon Sonett, der har bedre dynamisk kontrast.

Det betyder ikke, at den er tam.

Det brager godt i paukerne på klassisk musik, og vokaler i f.eks. opera er glasklart fremstillet. Om noget vil jeg sige, at klangen er varm, og det giver instrumenter som celloer og koncertflygler samt barytonsangere en ekstra realisme. I den anden ende oplever jeg diskanten som meget åben og luftig, og perfekt fokuseret. Den er måske lidt farveløs sammenlignet med PH9, som dog også er i en anden prisklasse.

Konklusion

Rega Aura MC er langtfra billig, selv om den koster næsten det halve af de nævnte konkurrenters alternativer, men den er alle pengene værd for dem, der gerne vil hente endnu mere ud af vinylsamlingen. Den eneste forudsætning for, at det bliver magisk, er at man matcher pladespiller og pickup til perfektion. Resten tager Aura MC sig af.