: NuPrime STA-9

Den naturlige makker til NuPrime DAC-9 er effektforstærkeren STA-9. Designet er præcis det samme som på DAC’en, men helt uden nogen form for knapper på den afrundede frontplade. Bagpå sidder et sæt solide banan/skrueterminaler til højttalere samt ubalancerede (RCA) og balancerede stereoindgange.

To vippekontakter bruges til at vælge imellem henholdsvis balanceret og ubalanceret drift på XLR-indgangen og brokoble forstærkeren. En afbryder ved siden af strømstikket er den eneste måde at slukke for STA-9 på, men takket være konstruktionen er strømforbruget i standby kun 16 watt.

NuPrime STA-9 yder 2 x 120 watt som stereoforstærker eller 1 x 290 watt, hvis den brokobles. Udgangstrinet kører som vanligt for NuPrime i klasse D, mens de øvrige forstærkertrin angiveligt kører i single-ended klasse A. Klasse A-drift er på ingen måde usædvanligt, men ved at køre single-ended efter en balanceret indgang mister man noget af den fordel, man kunne have høstet ved at fortsætte balanceret drift frem til udgangen.

Lyden

Som med andre af NuPrimes forstærkere er det første lytteindtryk … ikke noget. STA-9 lyder først og fremmest neutral. Der er ikke nogen imponatoreffekt, men i stedet en jævnbyrdig og loyal behandling af alle toneområder. STA-9 har en udmærket gengivelse af de små detaljer i lydbilledet, men man får dem ikke uopfordret smækket i ansigtet.

Den meget neutrale og diskrete spillestil betyder også, at NuPrime STA-9 er meget afhængig af, hvad du spænder foran den. En varm forforstærker/digitalkonverter som NuPrime DAC-9 trækker lydbilledet i retning af det bløde og intime, mens en mere afslørende makker giver en ganske andet resultat.

Da vi havde det større NuPrime-sæt DAC-10/ST-10 stående, var det nærliggende at kombinere på kryds og tværs.

Et skift mellem henholdsvis DAC-9 og DAC-10 foran STA-9 gav langt større forskel end et skift mellem de to effektforstærkere spændt efter DAC-9. I begge tilfælde er det nemlig forforstærkerens/digitalkonverterens kendetegn, der træder frem.

Den største umiddelbare forskel på STA-9 og den mere end dobbelt så dyre ST-10 bliver derfor effekten. Også selv om der på papiret kun er 30 watt forskel på de to.

Når der skal spilles højt og med mere kompleks musik, kan man godt mærke, at STA-9 har lidt færre kræfter i strømforsyningen. Tunge højttalere ved høj volumen er ikke dens livret. Men volumenkontrollen skal drejes godt rundt, før forskellen er mærkbar. Hvis du har et sæt rimelig effektive højttalere (90 dB følsomhed eller derover), vil du ikke mærke problemer – før naboen banker på døren for at klage over larmen.

Når det gælder rene effektforstærkere i samme prisklasse, er det svært at finde noget at sammenligne med fra andre end NuPrime. Ser man på sættet som helhed, kan man oveveje f.eks. Hegel H80, der dog må undvære DSD-dekodning og har lavere effekt.

Konklusion

Om man kan lide den nøgterne spillestil i NuPrime STA-9, er et temperamentsspørgsmål. Til prisen får man en forstærker, der kun i meget begrænset omfang præger lydbilledet, og som kan vokse med opgaven, når den sættes i selskab med dyrere grej. Hvis du har tungtdrevne højttalere, kan den komme til kort. Men den er på den anden side så billig, at det kan være værd at overveje at køb én mere og brokoble dem. Så står man pludselig med 2 x 290 watt til en rimelig pris.

Det er naturligt at sammensætte STA-9 med DAC-9, og det er langtfra noget dårligt sæt, men STA-9 er det stærkeste af kortene og kan sagtens klare sig på egen hånd.