: NuForce IA-18

Man tager de bedste dele

NuForce har sammensat en integreret forstærker af de finere elementer fra deres øvrige apparater. Med et klart vellykket resultat.
Lyd & Billede mener
Stort lydbillede Stille baggrund
Touch-betjening Fjernbetjeningen
Specifikationer
  • Integreret forstærker
  • 5 analoge indgange (RCA)
  • 2 x 150 W 8 ohm
  • Frekvensområde 20 Hz – 50 kHz (+/- 1 dB)
Annonce
Annonce

Et af de mærker, som jeg har rost meget de seneste år, er NuForce. Firmaet står sædvanligvis for en fornuftig kombination af nytænkning og funktionalitet, parret med et meget humant prisbillede i forhold til, hvad man rent faktisk får. De har deres egen forstærkerfilosofi og -konstruktion, og sammensætter diverse apparater, som dedikeret udfylder den funktion, de er tiltænkt.

NuForce har hele spektret af apparater. Fra den billige og lækre Icon-forstærker, som i øvrigt er en udmærket og overkommelig måde at få god lyd fra dit fladskærms-tv på sammen med et par små fornuftige højttalere – det behøver ikke altid at være dyrt for at være godt – til referencemonoblokken Ref. 18.

Nu har de sammensat en integreret forstærker af firmaets diverse forskellige løsninger. Ingen dum idé, og resultatet er absolut vellykket.

Lidt sure opstød
Den nye forstærker er udført med samme lækre designidé som flere af firmaets øvrige dyrere modeller, en slank boks i sandblæst aluminium (sort eller sølv finish) med et skråtstillet display/touch-betjeningspanel på fronten. Dette betjeningspanel er nok pænt for nogle, men touch-funktionen lader – ligesom på Ref. 18 – ikke til at passe sammen med mine fingre. Det tager evigheder, før apparatet reagerer, men jeg ved, at det fungerer glimrende for andre. Jo, jeg har nok ganske tørre hænder …

For mig er alternativet at arbejde med fjernbetjeningen, en sekskantet pind med trykknapper. Jeg ved ikke, hvad de har tænkt; pæn måske, men ikke specielt praktisk. Murphys lov træder hele tiden i kraft, og man får den altid den forkerte vej i hånden. Til gengæld behøver den ikke at pege på forstærkeren, men kan rettes mod loftet eller væggen – og ofte reagerer maskinen (men ikke altid). Så har jeg fået overstået de fleste af mine indvendinger allerede nu. Ja, måske med undtagelse af at jeg synes, at højttalerterminalerne er af lige lovlig lav kvalitet for en forstærker af denne kaliber.

Annonce

Lidt fakta
Nu ser man ofte, at integrerede forstærkere i denne klasse også har flere digitale indgange med indbygget DAC. Overraskende nok er IA-18 helt analog med fem RCA-indgange på bagsiden. I displayet kaldes de RCA1-RCA5, men når det nu ikke findes andet end RCA, havde IN1 – eller bare tallene – vel været nok. Til gengæld kan man indstille balancen individuelt samt gain for hver indgang; en mikroprocessor holder styr på indstillingerne.

nuforce-ia18-bak

 

På forstærkersiden arbejder NuForce i de større modeller med deres V3-modul, som er tredje generation af firmaets forstærkerteknologi. NuForce benytter en såkaldt Analog Switching, som mange tror er klasse D. Klasse D modulerer lydsignalerne via en såkaldt Pulse Width Modulation (PWM), mens Analog Switching går ud på at modulere lydsignalerne med en power oscillator, hvilket f.eks. ikke giver de båndbreddebegrænsninger, som PWM giver. To sådanne V3-moduler sidder i IA-18.

Fra referenceforstærkeren P20 har man hentet volumenkontrollen, som er et netværk med tyndfilm-modstand. Du stiller volumen i 0,5 dB trin, og for hvert trin er der kun én modstand tilsluttet. En lækker løsning. I indgangstrinet sidder der ekstra støjsvage JFET-transistorer. Tilsammen burde alt dette garantere for god lyd fra IA-18.

Annonce

Passende lyd
Mit tidligere erfaring med, at NuForce-forstærkerne er usædvanlig lette at kombinere med forskellige højttalere, gælder også her. Det er, som om IA-18 tæmmer de mislyde, som en del højttalere kan have ved visse kombinationer, og giver en passende afvejet lyd. Det betyder, at den i nogle tilfælde også kan føles lidt tilbagelænet i gengivelsen, men på den anden side sidder du aldrig og skærer tænder. På godt og ondt. I denne prisklasse er det absolut mest på godt. Fornuftig lyd, fornuftige præstationer, fornuftigt detaljeniveau – alt i alt en fornuftig gengivelse på alle planer.

Intet stikker ud; det opleves ikke, som om man får for lidt eller for meget af noget; der er gennemgående harmoni. Det betyder også, at du ikke får de dér ekstreme lykketoppe i gengivelsen, men de er trods alt reserveret betydeligt dyrere apparater. Jeg tror næppe, at jeg har testet en mere “passende” forstærker end NuForce IA-18. Den gør alt mere end godt nok i forhold til prisklassen, og der er ikke rigtig noget at indvende mod forstærkerens præstationer. Du sidder og har det godt, når du lytter, simpelthen.

Min filosofi er, at meningen med livet er at eliminere irritationsmomenter, og det harmonerer IA-18 ganske godt med – i hvert fald lydmæssigt. Kan jeg så leve med touch-betjeningen og fjernbetjeningen? Tja, det ved jeg ikke, om jeg kan i længden, men du kan sikkert – så galt er det trods alt heller ikke.

Meget rigtigt
Jeg spillede IA-18 sammen med bl.a. Gamut Phi 5. De befinder sig i samme prisklasse og gav tilsammen et meget brugbart resultat. På Getz/Gilberto var der den dynamik og de opstarter, der kræves, for at Stan Getz’ saxofon får det rigtige liv og den rigtige mundstykkelyd. På Joe Jacksons Night Music, som jeg kan ud og ind, kom den luft og de detaljer, som gør, at harmonierne i “Ever After” lyder rent (det er ingen selvfølge!). “Fine Girl” med Frank Zappa fik den rytme og den rocken, som gør, at man bare ikke kan sidde stille.

I en helt anden boldgade fik Mozarts Requiem både den kraft og den inderlighed, som værket kræver for at røre dit indre. Separationen af stemmer glæder også en gammel korsanger, som via IA-18 kan følge udviklingen fra sangersiden, så at sige. Det tyder på kvalitet.

Annonce

Jo, IA-18 gør vældig meget rigtigt med tanke på prisen.

Konklusion
NuForce har sammensat en forstærker med åbenbare lydmæssige kvaliteter. Den fungerer rigtig godt med de fleste højttalere og er derfor et interessant valg for dem, der vil opgradere på forstærkersiden uden nødvendigvis også at købe nye højttalere.

NuForce IA-18 giver meget for pengene. Anbefales.

Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
for at læse videre.

Prøv Lyd & Billede i 30 dage for 19 kr

Få fuld adgang til alle artikler på lydogbillede.dk
Nordens største testarkiv, guider, anmeldelser og ugentlige nyhedsbreve.
Se flere muligheder her
Har du dette produkt?
Giv din karakter.

0 / 5. Antal stemmer: 0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Sven Bilen


Nyeste artikler:

Annonce
Annonce

Læs også

HEDDphone er virkelig unikke og baner vejen for noget helt nyt inden for hovedtelefoner. Sådan nogle har du garanteret ikke hørt før!
Samsungs nye hørepropper har de samme funktioner som Apples og er lige så låst til producentens egne mobiler.
Du kan få AIAIAIs hovedtelefoner, lige som du vil have dem – for du kombinerer selv delene. Vi har lyttet til topmodellen.
EPOS har skabt et sæt true wireless-hørepropper til spilleren, der ikke kan nøjes med Bluetooth.
Hvis du ikke vil nøjes med et virkelig godt TV til din gaming, så har Philips en løsning, der ikke er til at overse. Desværre har de selv overset et par vigtige detaljer.
Så dukkede den første PC med GeForce RTX 3080 op. Og den rykker igen hegnspælene for 3D-ydelse i spil.
Vil du have et TV, der ikke ser ud som et TV? Så kan Samsungs formstærke The Serif være et frisk alternativ.
Bag det kedelige ydre banker en kraftig processor og et udmærket grafikkort – men de kan ikke slippe fri.
ASUS PA32UCX med Mini-LED er til professionelle og er kort sagt den bedste PC-skærm, jeg har set. Men heller ikke den er perfekt.
Det har aldrig været lettere at filme i 4K fra luften.
For enkelte vil Yamaha-forstærkeren mangle noget væsentligt, men det er ikke lydkvaliteten, vi tænker på.
Mola Mola Kula er et unikum af en forstærker. Vi har sandsynligvis aldrig hørt sådan en overflod af detaljer før!
Dette års Samsung Galaxy S21-serie er tilgængelig i tre forskellige udgaver: Galaxy S21, Galaxy S21+ og Galaxy S21 Ultra. Her kan du læse, hvilken model der passer bedst til dine behov.
Bang & Olufsen har lånt inspiration fra 1970’erne og skabt en tillidsvækkende musikmaskine, man kan tage med sig.
Med Samsungs nye projektorer kan man få et enormt billede direkte på væggen hjemme i stuen.
Her er den moderne surround-forstærker til dig, der vil have rigtig god lyd i hjemmebiografen, men som er fornuftig med pengepungen.