data-srcset
FiiO X5

Højopløst dynamit

FiiO X5 er en seriøs musikafspiller med god formatunderstøttelse og masser af forstærkerkraft.

Har mange kræfter, så den kan trække selv tungtdrevne hi-fi-hovedtelefoner. Mulighed for meget lagerplads samt massiv formatunderstøttelse trækker også op.
Filoverførsel går langsomt, og afspilleren kunne have været mere opløst i overtoneområdet. Løst kontrolhjul.
Bedste priser

Alle komponenter i den store X5 er valgt fra øverste hylde, og alle kredsløb har diskrete komponenter. Den understøtter alle de musikformater, man har brug for, og kan opdateres til at dække flere i fremtiden. Hvis det ønskes, kan X5 tage over som lydkort for computeren og desuden bruges med en ekstern USB-digitalkonverter til hi-fi-anlægget.

Afspilleren har ingen lagerplads, men understøtter op til to microSD-kort på tilsammen 256 gigabyte, så den bør holde længe. I fremtiden vil den kunne opgraderes til at understøtte endnu mere.

Overførsel af musik med FiiO X5 går desværre temmelig langsomt. Et sangudvalg på 20 gigabyte tog 52 minutter fra undertegnedes MacBook Pro i 2012-version.

 

Brugervenlighed

Skærmen er ikke berøringsfølsom; i stedet bruges fire knapper i X-formation omkring et kontrolhjul, der sammen lader dig gennemse og vælge i menuerne.

Hjulet er noget løst, men det er også det eneste, der virker halvgjort i en ellers yderst solid konstruktion. Ellers går det fint at gennemse menuer og vælge sange, men det tager noget tid at vænne sig til placeringen af de fire knapper i X-formation.

Der er mange funktioner i menuopsætningen, som man kan lege med, f.eks. en tibånds grafisk equalizer, og man kan vælge høj eller lav gain, ud fra hvilken slags hovedtelefoner man bruger. Den kan fint stå på lav, hvis man ikke har meget tungtdrevne hovedtelefoner.

annonce

FiiO_X5_meny
FiiO X5 har en fin, simpel opsætningsmenu.

annonce

 

Lydkvalitet

FiiO udmærker sig ved en meget kraftig lyd. Den har f.eks. benhård kontrol over de relativt tungtdrevne Sony MDR-Z7 og pumper løs i bassen, samtidig med at den får detaljer med opad i toneområdet. Et pænt skridt op fra lillebror X3 og også i forhold til Astell&Kern AK100.

På Daft Punks seneste album, Random Access Memories, i Studio Master-kvalitet (24 bit/88,2 kHz) pumper rytmerne løs, mens detaljer i bækkenerne og i synth-sporets øvre register skinner rimelig klart igennem. Sammenlignet med min iPhone 6 Plus er det en helt anden verden, især hvad effekt angår. Der er masser af overskud her, hvilket gør, at lydbilledet ikke forvrænges og flader ud, når man spiller højt.

FiiO_X5_under
To hukommelseskortpladser giver tilsammen op til 256 gigabyte lagerplads, der kan opgraderes til mere i fremtiden.

annonce

Flyglerne på Dena Piano Duos Hommage à Grieg vol. III gengives rigtig godt, og især det lavere klangregister kommer godt frem, mens akustikken i Sofienberg Kirke fornemmes fint. Overtoneområdet er også godt, men kunne have været lidt mere åbent.

 

Konklusion

FiiO X5 er en gedigen high-end afspiller på alle måder med kun de bedste komponenter på indersiden. Den har mange kræfter, så den kan drive selv vanskelige hi-fi-hovedtelefoner med overbevisning, og opløsningen er noget helt andet end fra en typisk smartphone.

Lyden er lidt på den fyldige side af neutral med noget tilbageholdenhed i overtonerne. Kontrolhjulet bærer præg af at være lidt løst, hvilket gør, at vi hellere ville have haft touch-skærm. Filoverførsel går også temmelig langsomt – 20 gigabyte musik tager næsten en time.

Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
Log indfor at læse videre.

Test-abonnement
3 uger for 3 kr
Få fuld adgang på alle enheder.
6 måneder
Kun 44,- mnd
Få adgang til alle tests og nyheder på Lyd & Billede i 6 måneder
Få fuld adgang på alle enheder.
12 måneder
Kun 40,- mnd
Få adgang til alle tests og nyheder på Lyd & Billede i 12 måneder
Få fuld adgang på alle enheder.

Fakta

  • Touch-skærm: Nej
  • Lagring: 2 x microSD-kort (i alt 256 GB)
  • Understøtter: WAV, FLAC, ALAC, APE (16-24 bit/44,1-192 kHz), DSD (2,8 MHz), OGG, AAC, MP3, WMA
  • Digital ud: Koaksial + USB OTG
  • Digital ind: USB (asynkron)
  • Batteri: 3,7 V, 3700 mAh / 12-15 timer
  • Vægt: 195 g

Pris

3949 ,-

Bedste priser

Har du noget at tilføje?
Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.
Subscribe
Notify of
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
     data-srcset
    to musikafspillere Lækker lyd i lommen
    Også i denne test:
     data-srcset
    Sony NW-ZX2
    Vanvid i lommeformat
    Sony har kørt den helt ud. Med Android-operativsystem kan denne afspiller mange ting, og byggekvaliteten er noget ud over det sædvanlige. Det er prisen også!

    Alternativer til FiiO X5

    (Foto: Producent)

    Sonoros anlæg er et godt valg for alle, der vil have alt på ét sted, så længe man er klar over begrænsningerne.

    (Foto: Producent)

    Vil du have hi-fi-lyd på farten, så drop mobilen og køb en dedikeret musikafspiller.

     data-srcset

    Forbered dig på lyd i drømmeklassen!

     data-srcset

    De nye lydprodukter fra Simple Audio gør det let som aldrig før at sprede lyd med høj kvalitet rundt om i huset!

     data-srcset

    Den legendariske Rega-grammofon findes i mange udgaver. Her er den version, som bekræfter dens legendestatus.

     data-srcset

    Denne bærbare musikafspiller fra Colorfly lyder virkelig fantastisk. Men udseendet og brugsområderne er nok mest for særligt interesserede.

     data-srcset