test: McIntosh MT2

Den originale indspilning af den norske jazzklassiker Fairytales blev første gang udgivet i 1982 på vinyl. Samme år blev cd-formatet lanceret, og i de følgende år tog cd mere og mere over fra lp-formatet, der havde eksisteret i over 50 år.

Mens cd’er erstattede vinylplader i pladebutikkerne, og pladespillerne måtte vige pladsen for en hurtigt voksende skare af cd-afspillere, begyndte man at se enden på vinylæraen. Der kom færre nye pladespillere på markedet, og i lang tid så det ud til at blive et format for de særligt interesserede.

I Binghamton i staten New York var man i fuld gang med at producere cd-afspillere. Den ærværdige high-end producent, som Frank McIntosh startede sammen med Gordon Gow i 1949, havde aldrig produceret pladespillere, og sådan som markedet udviklede sig, blev det nok heller aldrig aktuelt.

McIntosh MCD7000 var den første i en lang række af cd-afspillere fra Binghamton med samme umiskendelige design som forstærkerne fra McIntosh.

Men efter næsten to årtier med faldende salg fik vinyl sin renæssance. Det blev mere end en dille, som mange spåede, og pludselig steg efterspørgslen efter pladespillere igen. Vinylbutikker poppede op overalt, og det er længe siden, udvalget af pladespillere og vinylplader har været så stort som nu.

I dag sælges der mange gange så mange pladespillere som cd-afspillere. Det har man også bemærket i Binghamton. De lancerede deres første grammofon – MT10 – i 2008 og den tredje i rækken her ti år senere.

Plug and play

McIntosh MT2 er – ligesom MT10 og MT5 – en simpel remdrevet pladespiller uden fjederophæng eller andre fiksfakserier. Designet oser af McIntosh med glasflade på toppen, sort lak og det velkendte blågrønne lys, der stråler fra alt, hvad McIntosh laver, når man tænder for enheden.

Det er ikke nogen billig grammofon, selv om det er McIntoshs billigste. Den stiller op i samme prisklasse som Rega RP10 med en Apheta 2 MC-pickup og koster mere end Technics SL-1200G. Selv med en god pickup påmonteret, f.eks. Ortofon Quintet Black.

Selv om der kan argumenteres for, at det er muligt at sammensætte en pladespiller og pickup for færre penge og stadig få lige så god eller bedre lyd end fra McIntosh-pladespilleren, er der næppe et gyldigt argument for dem, der allerede har McIntosh derhjemme.

En MT2 ser bedre ud med McIntosh-elektronik, vil mange anføre, og så er det en fordel, at pladespilleren lyder lige så godt, som den ser ud. Den er under alle omstændigheder rigtig godt bygget. En tyk pladetallerken af polyoxymethylen – eller POM-plast, som det også hedder – hviler på et lag af poleret hærdet stål og bronze.

Elektromotorens hastighed kan finjusteres om nødvendigt, og pladespilleren har almindelige RCA-kabelstik bagpå og leveres med støvlåg, pladestrammer og pickup.

Fyldig klang og solid bas

Sidstnævnte er en Sumiko Blue Point No. 2. En MC-pickup, der leveres færdigmonteret og justeret – bare pak ud og spil løs – og tegner sig for ca. 10 procent af den samlede pris. Pickuppen, der har en relativt høj udgangsspænding på 2,5 mV, kan også bruges på en forstærker med MM-indgang. F.eks. McIntosh MA252.

Armen på pladespilleren har et let, tyndt armrør i aluminium, der hviler i et ophæng af safir og keramik. Hastighedsomskifteren fungerer også som power-knap, og ganske som forventet lyser grønne lysdioder op under tallerken, logo og hastighedsmarkører.

Med originaludgaven af Fairytales på McIntosh-grammofonen blev jeg forbløffet over, hvor fyldigt Steve Dobrogosz’ klaver lød. Radka Toneffs stemme lød friskt, og den gamle optagelse fra Grieghallen i Bergen havde masser af klang og dybde. Technics-pladespilleren med Quintet Black lød ganske vist bedre fokuseret, mere detaljeret og med større kontrast, men ikke meget. Og det, MT2 mangler i raffineret detaljeskarphed, vinder den ind igen i klangdybde og basdynamik.

Trommesporet på Dire Straits’ Love Over Gold har masser af vægt bag stortrommen, uden at det på noget tidspunkt lyder uldent. Kantslag på trommer, whiskers på lilletromme samt bækkener har god kontrast og står lige ud af højttalerne. Ikke noget med sendrægtig dynamik eller udglattet tempo her. Trondheimsolisternes Mozart-indspilning med violinisten Marianne Thorsen i front har en dejlig glød i klangen, og formatet gengives klippefast.

Styrken ligger i den fyldige klang, det solide basfundament og den behagelige klangbalance, som McIntoshs pladespiller har. Den kan utvivlsomt lyde endnu bedre med en bedre pickup, men Sumiko-pickuppen gør på ingen måde lyden fra pladespilleren til skamme.

Konklusion

McIntosh MT2 kan virke som overprissat sammenlignet med mange andre pladespillere i samme prisklasse. Men den lyder faktisk så godt, at man sagtens kan forsvare prisen. Jo, det er muligt at få bedre lyd for pengene. En Rega RP10 er bedre på de fleste punkter, og man kan sammensætte andre kombinationer, der lyder endnu bedre end dette.

Men McIntosh MT2 er en solidt bygget pladespiller for folk, der er interesseret i vinylplader snarere end pladespillere, og på den baggrund kan man afgjort konkludere, at MT2 fint kan hævde sig i denne prisklasse.