Test: Marantz NA6006

Digital musik kommer i gud ved hvor mange forskellige lydformater. Hvis du bruger en streaming-tjeneste, mærker du ikke meget til det. Men hvis du derimod køber musik som downloadede lydfiler, er der mange valgmuligheder. Fra komprimeret MP3 og AAC til ukomprimeret, højopløst FLAC, WAV og AIFF. Eller det specielle DSD-format, som giver højopløst lyd på en anden måde end de andre lydformater (PCM).

Hvis man vil høre al den musik på ét sted uden at bruge computeren, er en netværksafspiller en god løsning. Marantz sigter med NA6006 efter musikentusiaster, der vil have fuld adgang til alting med den bedst mulige lyd, uden at skulle betale i dyre domme.

Man har taget udgangspunkt i den overkommelige, men gode Denon DNP-800NE fra søsterselskabet og tilføjet nogle lydmæssige forbedringer i form af digitale indstillinger og bedre stik på bagsiden. Et større kabinet gør, at man kan placere de indre komponenter med mere luft imellem, hvilket giver bedre elektrisk isolering og potentielt mindre varmeudvikling.

NA6006 er efterfølgeren til NA6005, som lød bedre end sine konkurrenter i vores gruppetest for over tre år siden. Det nye produkt er i høj grad bygget op på samme måde, både lydmæssigt og funktionelt, og der burde derfor være lagt op til saltoer, fanfarer og seks stjerner i gaveposen. Men vent lige lidt …

Nye tider

Tiden er nemlig gået videre. Selvfølgelig har Marantz taget hensyn til dem, der vil streame musik med Spotify Connect, og med HEOS-app’en får du adgang til flere andre streaming-tjenester, som styres direkte fra mobilen. Bl.a. Tidal, Deezer og internetradio, og du kan afspille musik på andre HEOS-enheder placeret rundt om i huset.

Apple-brugere kan stemmestyre afspilleren via Siri på mobilen (eller fra HomePod), og hvis du ejer en smart-højttaler med Amazon Alexa, kan den også kommandere rundt med NA6006.

MQA mangler

Men der mangler noget. Noget ret vigtigt, i hvert fald i forhold til den nævnte Denon DNP-800NE. Marantz-afspilleren kan nemlig ikke streame MQA.

MQ-hvad-for-noget, spørger du måske. Jo, hvis du vil streame musik med bedre lydkvalitet end CD, så er det kun Tidal, der duer her i Skandinavien. Og til det bruger Tidal MQA-codec’en. Vil du høre højopløst musik med NA6006, så må du altså gøre det på den gamle måde og købe musikfiler fra digitale online-butikker.

Problemet kunne have været løst med en USB-DAC-indgang eller med netværksunderstøttelse af Roon eller Audirvana. Her kunne Marantz lære noget af Pioneer.

Brugervenlighed

Ellers er Marantz-afspilleren en fornøjelse at bruge. Førstegangsopsætning går legende let, især for iPhone-brugere, der bare kan acceptere tilkobling direkte på mobilen, så gør systemet resten.

Afspilleren understøtter de allerfleste filformater, uanset om du vil afspille fra en netværksharddisk (NAS) eller -pc, eller bare tilslutte en USB-harddisk på fronten. Det hele streames nemt fra HEOS-app’en, og gudskelov følger der også en fysisk fjernbetjening med. Den eneste bøvl med den var, at jeg ikke kunne justere volumen op og ned på fjernbetjeningen, selv om jeg havde sat afspilleren til variabel udgang. I app’en kunne det derimod fint lade sig gøre.

Marantz har inkluderet to fiffige funktioner, hvad lydkvalitet angår. For det første kan du vælge imellem to digitale filterindstillinger, hvor den ene skal give bedre rytme og stereoperspektiv, mens den anden fjerner forhåndsekko – som er så kort, at det ikke kan høres, men alligevel påvirker lydkvaliteten. I mine ører lyder den sidste indstilling bedst. Mere musikalsk – eller “analogt”, om man vil.

Desuden kan du indstille en digital tolerancegrænse for fejlkorrektion. Jo lavere tolerance, jo mindre jitter og dermed bedre lyd – men med den konsekvens, at man kan høre nogle digitale klik indimellem. Hvis det sker, så sæt tolerancen en tak op.

Lydkvalitet

Lyden af Marantz NA6006 er en meget behagelig affære. Bassen på Cassandra Wilsons “Strange Fruit” fra jazzalbummet New Moon Daughter er fyldig og stabil, med en lækker raspen i strengeanslagene. Og et luftigt lydbillede, der omringer Cassandra.

Til sammenligning er Denon DNP-800NE til samme pris mere rodet i sin præsentation. Den lyder okay, men nuancerne er ikke helt med, og elementerne i lydbilledet er ikke lige så velplacerede. Marantz strammer det hele op, og dynamikken på Kacey Musgraves’ “Slow Burn” er en ganske anden. Hvor Denon lyder mere metallisk, er det mere musikalsk og struktureret med Marantz. Highhatten på Laura Marlings “Soothing” er placeret længere til venstre, mens kontrabassen lyder både større og mere komplekst.

Med højopløste musikfiler blomstrer NA6006 endnu mere. Det lyder mere luftigt og mere analogt, når Nidarosdomens pigekor og Trondheimsolisterne indtager scenen på 2L-indspilningen LUX. Som jeg har trukket fra datamappen på Blu-ray-udgivelsen over på en harddisk i 176 kHz opløsning. I dag virker det dog besværligt at skulle gøre det på denne måde, når jeg ved, at den kan streames fra Tidal i fuld opløsning. Men ikke med Marantz NA6006.

Konklusion

Marantz NA6006 er på næsten alle måder en fin netværksafspiller. Den er nem i brug, og den lyder rigtig godt. Hvis du har en smart-højttaler med indbygget Alexa-assistent eller en Apple HomePod eller iPhone, kan afspilleren stemmestyres. Men det letteste er nok bare at bruge fjernbetjeningen eller mobil-app’en.

Afspilleren understøtter så at sige alle filtyper og de fleste streaming-tjenester, undtagen Apple Music og YouTube Music. Her må man bruge Bluetooth, AirPlay eller DLNA. HEOS-app’en har derimod ikke MQA-dekodning, så man får ikke højopløst streaming fra Tidal. Et stort minus ved en så seriøs netværksafspiller.