: Electrocompaniet ECG-1

Norsk pladespiller-mirakel

Det er ikke grammofoner, Electrocompaniet er kendt for, men det kan ændre sig med deres første pladespiller. Nogensinde.
Oktober 2015Electrocompaniet ECG-1
Lyd & Billede mener
Dejlig varm og stor lyd med masser af klangfarver og dynamik. Solid konstruktion med simpel betjening og tiltalende design.
Ikke helt så fokuseret og detaljeret som rivalerne i denne klasse.
Specifikationer
  • Drift: Remdrevet akryltallerken
  • Arm: Jelco SA-750EB
  • Pickup: Electrocompaniet EMMC-2
Annonce
Annonce
forfatter

Man kan undre sig over, at det skulle tage norske Electrocompaniet over fyrre år at lancere deres første pladespiller. Siden starten i 1972 og frem til i dag er der solgt millioner af pladespillere. I de seneste år har grammofonen som bekendt fået en renæssance, og salget er steget. Ikke til de store højder, men nok til at Electrocompaniet – som er bedst kendt for vellydende forstærkere – har taget sig tid til at lave deres egen pladespiller, Electrocompaniet ECG-1. Hvor G’et står for Gramophone.

På høje tid, vil nogen sige. Alt for sent, vil andre sige, mens atter andre vil tage det med et skuldertræk. Der er jo så mange gode pladespillere derude. Hvorfor skulle den her være bedre?

Kynikere blandt vinyl-entusiaster vil nok alligevel holde øje med, hvad anmelderne mener om ECG-1 – om ikke andet, så for at få deres formodninger bekræftet. Eller deres fordomme.

Electrocompaniet går ind på et benhårdt marked her. Der er mange, der gerne vil sælge pladespillere til 30.000 kroner. I samme prisklasse finder vi f.eks. grammofoner fra Clear Audio, Acoustic Solid, Avid, Pro-Ject, Michell, Thorens og ikke mindst Rega, hvis RP8 er en direkte konkurrent til ECG-1.

 

Annonce

Japansk arm

Electrocompaniets pladespiller er norsk udviklet – designet i samme ånd som de klassiske Electrocompaniet-forstærkere – og udstyret med en japansk Jelco SA-750EB tonearm. En kritikerrost 10 tommers arm med svagt S-sving, oliedæmpet lift, aftageligt pickup-hoved (headshell) samt azimut- og højdejustering.

Præcis som entusiasterne kan lide det.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Op til 78 rpm hastighed.

Pladespilleren er solidt bygget med to akrylplader på over og under en aluminiumskive. Den asynkrone 24 volt motor er monteret på sin egen base, fysisk afkoblet fra afspilleren, og driver akryltallerkenen via en gummirem.

ECG-1 kommer ikke med pickup’en monteret. Den ligger nemlig i en lille trækasse for sig og har brug for en rolig hånd for at komme på plads. Hvis man ikke er fortrolig med montering og justering af pickup’er, er det klogt at overlade det til de kyndige hænder i butikken.

Annonce

Betjeningen er såre simpel, og pladespilleren har knapper til hastigheder fra 33 1/3 til 78 rpm. Den har også aftageligt lydkabel, med jordforbindelse og fempolet tonearm-plug i den ene ende, men leveres ikke med støvhætte eller filtmåtte. En måtte er ikke nødvendigt, mener Electrocompaniet, da akryltallerkenen dæmper vinylet bedre. Men her er der plads til at eksperimentere med måtter af forskellig slags.

Den medfølgende pickup er lavet for Electrocompaniet af Soundsmith i USA. Den er baseret på deres Zephyr-model med MMC-teknologi (Moving Micro Cross), hvor den bevægelige masse er lavere end i almindelige MM-pickup’er (Moving Magnet). Det giver pickup’en med sin stive nålearm af bor udgangsspænding nok til, at den kan anvendes i alle pladespiller-indgange til MM. Med MC-pickup’ens hurtige transienter og ditto dynamik.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Jelco-armen er rigtig godt bygget til prisen. Under tommelskruen er der et kammer, hvor man fylder dæmpeolie på. Den slags ses normalt ikke i denne prisklasse.

 

Det bedste fra begge verdener

Pladespilleren har ingen dæmpning ud over sin masse på 13 kg. Det stiller krav til underlaget. Man sætter den ikke i en vakkelvorn IKEA-reol, men på en stiv hylde eller et ditto bord i vater. Trods optimal placering er der lidt lavfrekvent mikrofonstøj fra afspilleren. Især hvis den står tæt på højttalerne.

Annonce

Her er der også plads til at eksperimentere med underlaget, men bløde, absorberende fødder er ikke det rigtige til ECG-1. Hvis du alligevel skal købe ekstraudstyr, så kig hellere efter hårde eller semihårde underlag eller fødder. Såsom Sort Kones eller Soundcare-fødder.

ECG-1’s styrke ligger i en vellykket synergi mellem pladespiller, arm og pickup, og Electrocompaniet er lykkedes godt med sammensætningen af denne pladespiller, som har kvaliteter, der ikke står tilbage for andre modeller i samme prisklasse. Den måske hårdeste rival – Rega RP8 med Apheta MC-pickup – spiller med skarpere fokus og større detaljerigdom, men har ikke ECG-1’s varme og fyldige klang.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
En temmelig speciel pickup, men den passer til alle pladespiller-indgange.

Lydbilledet er stort og kan let fylde rummet. Bassen er tung uden at være træg, og klangen er varm og behagelig, men ikke ufokuseret. Med Dire Straits’ klassiske Love Over Gold på akryltallerkenen flyder lyden af klaveret og Mark Knopflers akustiske guitar uanstrengt ud i rummet. Bastransienterne får en herlig tyngde, der løfter realismen i lydbilledet. Alt sammen på en sort, støjfri baggrund.

Det er godt gået.

Annonce

Jan Gunnar Hoffs Living fra 2L – som lydmæssigt er en langt bedre indspilning – kunne have haft et bredere lydbillede, men klavertonerne får en umiddelbarhed, der vidner om hurtig transientrespons og fremragende dynamisk kontrast. Med en endnu bedre pickup er der ingen tvivl om, at man kan hente mere information ud af rillerne. Men balancen i opsætningen er rigtig god, og den medfølgende arm og pickup er et godt match med pladespilleren.

I de yderste ender af frekvensområdet synes jeg ikke, at dybbassen er helt så nærværende som på RP8/Apheta, og i diskanten ruller overtonerne tidligere af. Men alt mellem de laveste toner og den øverste diskant lyder herligt fri for fejl og er om muligt endnu mere medrivende på det rytmiske plan end Rega-kombinationen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Electrocompaniets første pladespiller har været ventetiden værd.

 

Konklusion

Electrocompaniets første pladespiller er ikke billig. Men så er den også ordentligt bygget med en solid kvalitetsfølelse og fremragende lyd for pengene. Kombinationen af den japanske Jelco-arm og pickup’en fra Soundsmith i USA er meget vellykket. Alligevel er der plads til forbedringer – som der altid er med pladespillere.

Annonce

De fleste, der lægger 30.000 kroner for en pladespiller, gør det, fordi de vil have ekstremt god lyd, og det får de helt sikkert med Electrocompaniet ECG-1.

Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
for at læse videre.

Prøv Lyd & Billede i 30 dage for 39 kr

Få fuld adgang til alle artikler på lydogbillede.dk
Nordens største testarkiv, guider, anmeldelser og ugentlige nyhedsbreve.
Se flere muligheder her
Har du dette produkt?
Giv din karakter.

0 / 5. Antal stemmer: 0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

forfatter

Lasse Svendsen

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.
Annonce
Annonce

Læs også

Old school-teknologi har aldrig været bedre end i vor tid. McIntosh MC1502 er beviset for dem, der tvivler.
Technics SU-R1000 er noget af det mest unikke, vi har set – og hørt – i high-end-klassen.
Tangents lille trådløse forstærker er perfekt til det lille begynderanlæg i hobbyrummet eller på børneværelset.
Electrocompaniet har opdateret deres phono-trin, men ændringerne er subtile.
Klipschorn fylder 70 i år. Det fejrer vi ved at forvandle vores lytterum til et inferno.
Asus ROG Flow X13 er lige til at proppe i tasken, og den kan også bruges som tablet. Men den har grafikkræfter i sværvægtsklassen.
Tangents lille trådløse forstærker er perfekt til det lille begynderanlæg i hobbyrummet eller på børneværelset.
Det bedste kamera, vi har testet, er kommet i en mere kompakt udgave til en meget lavere pris.
Den nye 2021 Mercedes S-Klasse er fyldt med innovative og kræsne løsninger for både øjne og ører. Vi har brugt nogle dage bag rattet for at se og høre, hvad den nye bil har at byde på!
Med Celestee har Focal overgået, hvad vi troede var muligt for lukkede hovedtelefoner i denne prisklasse.
Skal du have hi-fi på kollegieværelset eller et par fine højttalere til skrivebordet, kommer du langt for små midler her.
JBL Live Pro+ er komplette med aktiv støjreduktion, og selv om de lyder middelmådigt lige ud af æsken, reddes de af en fabelagtig EQ i app’en. Dermed kan de alligevel få klasseledende lyd.
Xiaomi Mi 11 er den første smartphone med Qualcomms nye Snapdragon 888-processor. Det er den mobil, du skal købe, hvis du vil have mest for pengene.
Uanset om du har mulighed for at rejse i påsken eller må nøjes med en tur ud i lokalområdet, bliver oplevelsen bedre med en af disse bærbare højttalere i tasken.
Citroën har formået at elektrificere C4 uden at falde i fælden og har skabt en helt anderledes oplevelse.
Electrocompaniet har opdateret deres phono-trin, men ændringerne er subtile.