TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

: 6 musiktjenester

En strøm af musik

Den tid er forbi, hvor det var bedre at eje end at leje.

Af / 15/08/2014 - 05:57
6 musiktjenester

Ulovlig download af musik gjorde, at cd’erne omkring årtusindskiftet blev stadig mere uønskede. Når man kunne gemme tusindvis af sange på en harddisk, blev cd’er simpelthen for besværlige i sammenligning.

At folk downloadede mere og mere musik ulovligt, var imidlertid ikke fordi de ikke ville betale for det. Der var bare ingen nem måde at gøre det lovligt på, da de digitale netbutikker havde et smalt udvalg og komplicerede betalingsløsninger. Hvem gad registrere sig i ti forskellige netbutikker for at få en brøkdel af den musik, man ledte efter?

Så kom iTunes og vendte op og ned på den digitale musikverden – med næsten alt, hvad man kunne tænke sig af musik tilgængeligt i én og samme netbutik. iTunes var beviset på, at folk gerne ville betale for downloadet musik.

Musikken streames
Ikke så snart havde iTunes fået fodfæste, før Spotify kom med en helt ny løsning: Hvad nu hvis man kunne afspille al den musik, man ville, når man ville, uden overhovedet at downloade den? I begyndelsen virkede det uhørt, at man skulle betale for musik, man ikke ejede. Var hjemmenetværket hurtigt nok? Hvad hvis netværket var ustabilt? Lydkvaliteten kunne da ikke være god nok …?

Men Spotify fik hurtigt fodfæste og gjorde alle fordomme til skamme. Det viste sig nemlig, at denne type tjeneste fungerede glimrende, og at de fleste netværk var mere end gode nok til at klare den lave båndbredde, man havde brug for til at spille musik i høj kvalitet. Det var netop den type tjeneste, folk ville have!

Annonce

Efter Spotifys succes er mange hoppet med på vognen, og listen over streaming-tjenester er nu lang som et ondt år. Udvalget af musik er glimrende på flere af dem, og de grundlæggende principper er ens. Spiller det så nogen rolle, hvilken en man vælger? Det får du svar på her. Vi har testet Spotify og fem udfordrere: WiMP, Deezer, Sony Music Unlimited, Xbox Music og Beats Music.

Kort tjekliste, skandinaviske albums:

Svensk

  • Kent: Tigerdrottningen
  • Veronica Maggio: Handen i fickan fast jag bryr mig
  • Lars Winnerbäck: Hosianna
  • Stefan Sundström: Nu var det 2014
  • Håkan Hellström: Det kommer aldrig va över för mig

Dansk

  • Medina: Arrogant
  • Rasmus Seebach: Ingen kan love dig i morgen
  • Ukendt Kunstner: Forbandede ungdom
  • Magtens Korridorer: Spil noget vi kender
  • Lukas Graham: Lukas Graham

Norsk

  • DumDum Boys: 1001 watt
  • OnklP & de fjerne slektningene: OnklP & de fjerne slektningene
  • Tommy Tokyo: We Blister and We Bleed
  • Seigmen: Total
  • Lena Nymark: Beautiful Silence

Deezer

Spændende alternativ

Fransk streaming-tjeneste med masser af musik og endda en nordisk redaktion.

Fint udvalg af musik. Velfungerende på både web og app. Her er masser af muligheder, hvis man vil dele sin musik, lave spillelister med andre og få musiktips.
Vi kan efter megen søgen hverken finde metadata eller oplysninger om kvalitet på sangene.
Læs hele testen

Spotify

Kongen er blevet bedre

Spotify vil ikke nøjes med at være størst. Med deres nye brugerflade vil de også være bedst.

Simpel brugerflade kombineret med mange redaktionelle playlister. Afspilning uden pauser og mulighed for at spille lokalt lagret musik. Fremragende udvalg!
Der er stadig et stykke vej op til WiMP’s redaktionelle indhold. Ikke dansksproget brugerflade, og vi håber på tabsfri streaming snart!
Læs hele testen

WiMP

Redaktionel profil

Ud over at lade brugeren finde alt, hvad man leder efter, satser WiMP hårdt på redaktionelle spillelister samt overlegen lydkvalitet.

Overlegent redaktionelt indhold kombineret med glimrende musikudvalg pakket ind i en brugervenlig, dansksproget brugerflade. Mulighed for tabsfri cd-kvalitet.
Afspilning uden pauser mangler, hvilket gør det lidt irriterende at lytte til live-albums.
Læs hele testen

Beats Music

Sigter efter tronen

Beats Music går efter verdensherredømmet, men indtil videre er Norden ikke højt prioriteret.

Beats Music går efter verdensherredømmet, men indtil videre er Norden ikke højt prioriteret.
Lækker grafisk brugerflade. Nem at bruge. Tjenesten bliver stadig bedre til at komme med personlige anbefalinger.
Læs hele testen

Sony Music Unlimited

For Sony-fans

Godt, hvis man har Sony-apparater, men tilbyder ikke noget særligt for os andre.

Fremragende, hvis man har PlayStation og andre Sony-enheder i hjemmebiografen.
Langsom på visse platforme.
Læs hele testen

Xbox Music

Et låst univers

Teknisk god for nogle, men giver ikke følelsen af et mødested for musikelskere.

Fremragende integration, hvis man bruger Windows 8 og Windows Phone. Mange sange i biblioteket.
Ingen offline-afspilning på mobilen, understøttes ikke af andre producenter.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Yderst vellydende

Weiss DAC501: Ingeniørkunst og musikglæde

Her får du meget for pengene

Bluesound tager kampen op med WiiM

Technics frier til de audiofile

Ligner et laboratorieapparat

Slet og ret et knaldgodt køb

Bringer musikken til live

Gløder af spilleglæde

Stylet minimalisme

Hi-Fi streaming på budget

High-end i sværvægtsklassen