Search
Generic filters

test : Yamaha WXA-50

Meget for pengene

Yamahas forstærker understøtter alt det vigtige, og MusicCast-systemet er blandt de mest brugervenlige.

Mars 2018
Yamaha WXA-50

Lyd & Billede mener

Brugervenlighed er i højsædet med en hurtig og flydende app. Lyden er god nok til, at højttalerne får det sidste ord, og prisen er meget behagelig.
Der mangler lidt dynamik og opløsning. Der findes kraftigere forstærkere.
Type: Streaming-forstærker

Effekt: 2 x 70 W (6 ohm)

Streaming-tjenester: Spotify, Deezer, Tidal, Napster, internetradio (vTuner)

Trådløst: Wi-Fi, Bluetooth, AirPlay, DLNA

Tilslutninger: Ethernet, USB, analog RCA ind/ud, digital optisk ind, subwoofer ud

App-styring: MusicCast Controller til iOS og Android

Mål: 21,5 x 5,2 x 25,1 cm

Web: yamaha.com

Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris 3950 kr

Ud over højopløste lydformater (inklusive DSD) har Yamaha både Tidal og Deezer indbygget direkte i app’en, mens Spotify-abonnenter kan bruge Spotifys egen app. Grundlæggende forstærkerfunktioner er desuden tilgængelige med en lille fjernbetjening, som følger med.

WXA-50 kan både sende og modtage Bluetooth. Det betyder, at du kan streame trådløst fra mobilen, men også sende lyd til et par trådløse hovedtelefoner. Smart!

Den analoge indgang er af typen RCA og giver mulighed for også at distribuere analoge lydkilder trådløst til andre MusicCast-enheder i en multirumsopsætning, så alle spiller samme musik. Hvis du bruger forstærkeren med et par små højttalere og vil have mere bas, er der også en subwoofer-udgang.

MusicCast er lige så nemt at bruge som det er at sætte op. Brugerfladen er let forståelig og mere intuitiv end EC Livings, og app’en reagerer hurtigt. Det er også let at gruppere til og fra andre MusicCast-produkter sluttet til samme netværk.

Lydkvalitet

Med lydindstillingerne i Direct-mode lyder det hele rent og pænt. Sangstemmer er klare og tydelige, og forstærkeren gør, hvad den skal. Man kan endda skrue godt op og spille op til forfest. Så aftager kontrollen ganske vist, især i basregisteret, som kan lyde lidt fladt og tamt, når man giver den for meget gas.

Man kan aktivere Enhancer, der forsigtigt sminker lyden med EQ, bl.a. ved at gøre bassen lidt varmere og federe, og desuden får overtonerne tydeligere frem. Ved moderat lytteniveau fungerer det ganske godt og fylder lydbilledet mere ud.

Gedigne skrueterminaler til højttalerne, og de analoge stik er af god kvalitet. Med optisk indgang kan du slutte tv’et til, og med USB-indgang kan du streame fra harddisk.

 

annonce

Forstærkeren driver højttalerne udmærket og gør, hvad den skal, med at få detaljerne i instrumenter og stemmer frem. Rytmerne i hiphop og elektronisk popmusik sidder fint; der er ikke noget, der lyder hårdt. Klassisk musik kunne være mere dynamisk gengivet, men når man ser på prisen og tager brugervenligheden med i betragtning, er der ikke meget tvivl om, at Yamaha WXA-50 er et rigtig godt køb.

annonce

Konklusion

Yamaha WXA-50 er en overkommelig streaming-forstærker, der gør, hvad den skal, og lidt til. I hvert fald når det gælder brugervenlighed, for MusicCast-systemet er meget intuitivt, hvad enten man vil drive ét eller flere produkter.

(Foto: Producent)

 

Lyden er god, musik gengives klart og tydeligt, og der er godt greb om rytmerne. Det skrider dog lidt ud, når man skruer op, og dynamikken er ikke det bedste, vi har hørt.

Hvis du har plads til en forstærker i fuld størrelse, giver Yamaha R-N602 endnu bedre lyd til næsten samme pris. Men som kompakt streaming-forstærker går du ikke galt i byen med WXA-50.

annonce

Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
Log ind for at læse videre.

Kommenter

Skriv et svar

    Også i denne test:
    EC Living Rena SA-1 - Rendyrket hi-fi
    Hvad rendyrket hi-fi-oplevelse angår, er der ikke mange, der kan slå Electrocompaniets forstærker i EC Living-serien.
    HEOS Amp HS2 - Kraftig og velspillende
    Den lille forstærker fra HEOS forstår virkelig at slå fra sig.
    Klipsch PowerGate - Et komplet underholdningscenter
    Streaming-forstærkeren med flest tilslutningsmuligheder er det Klipsch, der står for. Og den er rigtig god.
    Bluesound PowerNode2 - Ægte musikglæde
    Hvor nogle lader os vælge imellem muskler og opløsning, er Bluesound det tætteste, vi kommer på at få i både pose og sæk.

    Læs også

    På udkig efter en storskærm til en fornuftig pris? Så kommer Sony XH8096 som kaldet.
    BMW i8 er ingen Tesla. Den er meget federe!
    De, der netop har bestilt funklende ny Audi e-tron uden at sætte kryds ved et Bang & Olufsen-lydanlæg, må tilgive os, når vi siger: Au, au, au!
    Yamaha viser tydeligt, hvorfor de behersker high-end bedre end de fleste, med en pladespiller, der river konventionerne ned og går sine egne veje.
    De små Klipsch-højttalere slår soundbars i forhold til spilleglæde og lydtryk og virker lige godt på tv’et som på mobilen.
    OnePlus Nord er blevet markedsført, som var mobilen ensbetydende med Jesu genkomst. Det er den ikke, men mindre kan også gøre det.
    Bose Frames holder UV-strålerne væk, samtidig med at de sender luftige musikalske toner direkte ind i dine øregange. Er det sommerens sejeste gadget?
    Vanmoof S3 og X3 er de to nyeste elcykel-modeller fra en hollandsk virksomhed, som mener, at deres smarte og internetopkoblede cykler er fremtidens mobilitet.

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    Thorens TD 402 DD

    Vejl.pris 5995 kr Thorens rammer ikke målet

    Technics SL-1210 MK7

    Vejl.pris 6995 kr DJ-pladespiller for musikentusiaster

    Musical Fidelity M8xi

    Vejl.pris 46995 kr Bjørnestærk og temperamentsfuld

    Hegel H390

    Vejl.pris 41995 kr Samme overlegenhed til den halve pris
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.
    SOMMERTILBUD
    6 UGER LB+
    FOR KUN 6 KR
    Fuld adgang til lydogbillede.dk i sommer!
    PRØV i 6 UGER
    close-link