TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Harman Kardon Citation Amp

Den største blandt de små

Harman Kardon Citation Amp har magt over tingene – også når det går hedt til.

Af / 11/08/2024 - 14:03
Harman Kardon Citation Amp

Lyd & Billede mener

  • Flot stereoperspektiv. God kontrol over højttalerne. Fjernbetjening.
  • Lyden kunne være mere engageret og dynamisk. Kun en analog indgang.

Frem for at udvikle sin egen multirumsstandard har Harman Kardon har valgt at bruge standardiserede streamingteknologier som Google Home og Apple AirPlay 2 i sine multirumshøjttalere i Citation-serien. Det gælder også forstærkeren Citation Amp.

HK Citation Amp scaled 1
(Foto: Harman/Kardon)

Harman Kardon Citation Amp er den fysisk største af forstærkerne i testen. Stor og tung nok til, at forenden ikke løfter sig, når mine kraftige højttalerkabler sættes i bananbøsningerne på bagsiden.

Der er de tilslutninger, der er brug for, men heller ikke flere: En optisk og en koaksial digitalindgang, HDMI (ARC) til TV-lyd og analog linjeindgang med RCA-bøsninger. Og en subwooferudgang.

HK CITATION AMP rear scaled 1
Der er de tilslutninger, der er brug for, men heller ikke flere. (Foto: Harman/Kardon)

Opsætningen er så simpel, at kun Sonos kan gøre det mere brugervenligt. Den eneste ulempe er, at man er nødt til at være en del af Googles univers og oprette et Google Home. Men det skridt har de fleste sandsynligvis allerede taget.

Lyden af Harman Kardon Citation Amp

Harman Kardon Citation Amp er den kraftigste forstærker i testen, og leverer op til 200 watt per kanal i 4 ohms belastning. Det er mere end dobbelt så meget som de mindste, og det kan være medvirkende forklaring på, at den har mere styr på tingene end de fleste.

Annonce
Læs også Tårnhøj bekvemmelighed fra Harman Citation Tower beviser, at convenience-lyd ikke behøver at være små, diskrete bordhøjttalere med store kompromiser.

Cirtation Amp har en solid og fast bas, og der er god kontrol over tingene. Også når opgaven går ud over lidt baggrundsmusik til middagen. Forstærkeren beholder overblikket, selv om musikken bliver kompleks, og der skrues op. Stresstesten ”Sound of Silence” i Disturbeds coverversion bliver ikke til en grød af lyd. Og når hele orkesteret sætter ind i nummerets sidste halvdel, kan man stadig høre den akustiske guitar i forgrunden.

Overordnet set har Harman Kardon Citation Amp en behagelig lyd og en klar og sprød top. Den akustiske scene er ganske stor og bred og dyb – men ikke helt på niveau med Bluesound Powenode Edge.

Det, der holder Citation Amp fra at blive favorit, er en let tilbageholdende spillestil, der mangler den sidste dynamik og engagement.

HK CITATION AMP front scaled 1
(Foto: Harman/Kardon)

Konklusion

Harman Kardon Citation Amp har både kraft nok til at drive højttalere med en ret heftig baskontrol, samtidig med at den er musikalsk og velopløst nok til, at du virkelig kan nyde musikken. Men den mangler stadig det sidste engagement, der får dig til at fortsætte med at skulle høre ”bare et nummer mere.”

Musikken afspilles nemt ved hjælp af Chromecast, AirPlay eller Bluetooth, og der medfølger også en fjernbetjening. Kilder kan også tilsluttes med analoge og digitale kabler.

Karakter
Harman Kardon Citation Amp
Premium

Også i denne test:

Argon Audio SA2

Overflødighedshorn af features

Man får virkelig mange muligheder og funktioner til en meget rimelig pris.

Der er et overflødighedshorn af indgange og features – flere end hos de dyrere konkurrenter. Både DTS Play-Fi og Chromecast. Pladespillerindgang.
Ikke så stor ren og stor lyd som konkurrenterne. Play-Fi er notorisk besværlig at sætte op.
Læs hele testen

Bluesound Powernode Edge (N230)

Råstyrke er ikke alt

Bluesounds lille 40-watter tørrer lydmæssigt gulv med konkurrenterne.

Spiller sjovere og mere engageret end alle andre. Stort, flot og navnlig rent lydbillede.
Mindste udgangseffekt. Mister pusten i kraftige passager. Ikke så fast i bassen.
Læs hele testen

Sonos Amp

Den mest brugervenlige

Sonos Amp var en af de første miniforstærkere med streaming. Og Sonos er stadig konge af multirummet.

Brugervenligheden kan ikke gøres bedre. Integration med Sonos’ multirumshøjttalere og hjemmebiosystemer. Mulighed for rumkorrektion.
Dyreste i testen. Der mangler stadig lidt dynamik og overblik. Rumkorrektionen virker kun med Sonos’ egne højttalere.
Læs hele testen

WiiM Amp

Latterlig god til prisen

Med indbygget streaming og god lyd er den lille Wiim-forstærker et fund til prisen.

Laveste pris i testen. Fremragende og nuanceret lyd.
Kun få indgange. Mister overblikket over musikken, når det går hedt til.
Læs hele testen
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Yderst vellydende

Weiss DAC501: Ingeniørkunst og musikglæde

Her får du meget for pengene

Bluesound tager kampen op med WiiM

Technics frier til de audiofile

Ligner et laboratorieapparat

Slet og ret et knaldgodt køb

Bringer musikken til live

Gløder af spilleglæde

Stylet minimalisme

Hi-Fi streaming på budget

High-end i sværvægtsklassen