TESTS GUIDES FILM & TV HØJTTALERE TV HOVEDTELEFONER HI-FI FOTO SMART HOME HJEMMEBIOGRAF COMPUTER MOBIL GAMING

TEST: 5 pladespillere

Pladespillere for begyndere

Har man et brændende ønske om at starte en pladesamling, så har man brug for en grammofon. Men hvilken?

forfatter
Publiceret 12/03/2020 - 17:17
Produkter i denne test
  • Audio-Technica AT-LP60BT
  • NAD C558
  • TEAC TN-350
  • Rega Planar 1
  • Pro-Ject Debut III Recordmaster
  • I gamle dage kunne man spadsere ind i en hvilken som helst velassorteret radioforretning og vælge pladespiller, pickup og lp’er efter ønske. I dag er udvalget meget mindre, men kvaliteten er meget højere.

    Der findes dog pladespillere derude, som vi fraråder at købe. F.eks. dem, man finder på bagsiden af ugeblade, som indeholder radio, kassetteafspiller, højttalere og grammofon i ét. De er ikke pengene værd. I stedet bør man se på en velrenommeret pladespiller fra en velrenommeret producent. En, som nemt kan kobles til det anlæg, man har derhjemme, eller måske et par aktive højttalere som Klipsch The Sixes. Men hvilken en skal man vælge?

    Budgetklassen

    Efter vores erfaring starter det omkring 2.000 kroner. Derfra og op findes der gode pladespillere, som er et godt sted at starte, uden at man bliver blanket af. For flere penge får man ikke flere funktioner, men højere kvalitet og bedre lyd.

    I denne test har vi samlet fem pladespillere, der alle hører til budgetklassen. De koster ikke det samme, men det er, fordi vi vil prøve at finde ud af, hvor meget man faktisk må af med for at få en ordentlig, vellydende grammofon.

    De har det grundlæggende til fælles. Såsom remdrift, færdigmonteret pickup og enkel betjening. Men der er forskel på kvaliteten, hvilket selvfølgelig afspejles i prisen.

    (Foto: Producent)

    Konstruktionskvaliteten er af stor betydning for, hvor god lyd man kan opnå. En pladespiller er en mekanisk indretning med en følsom pickup, som kan opfange vibrationer, støj og interferens og forplumre lyden. Derfor er den mekaniske kvalitet vigtig.

    Alt fra chassis over motor, tonearm, pladetallerken og underlag til pickup spiller en væsentlig rolle for, hvor god lyd man kan få. God dæmpning, mekanisk præcision og elektrisk kvalitet er afgørende.

    Sådan kommer du i gang

    Pladespillerne i denne test er meget nemme at bruge. De pakkes op og sluttes til på få minutter, og det kræver ikke megen indsats, før man kan lægge den første vinylplade på og nyde musikken.

    Når grammofonen er pakket ud, skal gummiremmen trækkes på som vist i installationsvejledningen; pladetallerkenen og måtten lægges på, og modvægten monteres som beskrevet. Modvægten har en skala, som drejes til nul, når armen er i vater med tallerkenen (husk at fjerne plastbeskyttelsen forsigtigt fra pickuppen).

    Nåletrykket indstilles ved at dreje skalaen og vægten samtidig, som regel til 2 gram. Se i brugsanvisningen, hvilket nåletryk fabrikanten anbefaler. For meget ødelægger både nål, plade og lyd, og for lidt giver dårlig sporing og svag bas.

    Når nåletrykket er på plads, skal anti-skating indstilles. Enten med et lod, der hænges for enden af armen, eller på et hjul med en anti-skating-skala. Hvis intet andet er angivet, drejes det til det halve af nåletrykket – eller op til halvanden værdi (1,5), hvis armen stadig tvinges udad, når du sænker nålen ned i pladerillerne.

    Vater er vigtigt

    Husk, at underlaget spiller en rolle. Pladespilleren skal stå på en plan overflade, i vater og helst ikke oven på en forstærker.

    En pladebørste til en hundredelap er en god investering. Den holder støvet væk fra lp’erne. Der findes også pladevaskere, som renser vinylen i dybden og holder uønsket pejseknitren væk fra musikoplevelsen.

    (OBS: Denne test er et genoptryk fra april 2018).

    Produkter i denne test

    Audio-Technica AT-LP60BT

    Billig i alle led

    Sjældent har det været så tydeligt, at prisen afspejler, hvad man får for sine penge.

    Fuldautomatisk pladespiller med nem betjening til en okay pris.
    Farveløs lyd, billig konstruktion, følsom over for vibrationer.

    NAD C558

    Skinnet bedrager

    NAD giver konkurrenterne baghjul med en pladespiller, der har det lille ekstra.

    Suveræn kontrol, rigelig bas, åben og medrivende lyd.
    Ser billig ud.

    TEAC TN-350

    Letanvendelig allrounder

    Pladespilleren fra TEAC lyder, som den ser ud, og er et godt valg både æstetisk og lydmæssigt.

    Velafbalanceret lyd og overskuelig betjening. Nem at opgradere.
    Får dig ikke til at stampe takten på samme måde som de bedste pladespillere.

    Rega Planar 1

    Den bedste på budget

    Rega viser, hvorfor de regnes for nr. et på markedet, når det gælder lyd for pengene.

    Vanvittigt festlig og medrivende pladespiller med spandevis af dynamik og spilleglæde.
    Lidt afslappet diskant.

    Pro-Ject Debut III Recordmaster

    Plademesteren

    Gør noget ud af pladesamlingen med en grammofon, der også er et pænt møbel.

    Velbygget og vellydende pladespiller, der ikke kræver meget af brugeren.
    Formår ikke helt at engagere. Lidt tam dynamik trækker ned.

    Kommentarer

    Subscribe
    Notify of
    0 Kommentarer
    Inline Feedbacks
    View all comments
    Onkyo lever videre! Da japanske Onkyo erklærede sig sig døde, blev der gjort regning uden vært. For mærket Onkyo lever videre på amerikanske hænder.
    High End-messen i München åbner i denne uge Den største og vigtigste messe for alle hi-fi-interesserede finder sted den 19.-22. maj. Lyd & Billede er selvfølgelig på plads!
    Tangent-forstærkersæt får premiere på High End-messen i München Danske Tangent er har lavet et diskret forstærkersæt. Men både størrelsen og prisen er mindre end forventet.
    De ti bedste high-end-forstærkere lige nu Her finder du de ti af de bedste integrerede high-end-forstærkere lige nu.
    Farvel, Onkyo! Kommentar: Et af de store gamle træer i hi-fi-skoven er faldet. Uden en lyd.
    CD-afspiller med vakuumrør McIntosh MCD12000 bruger rør i signalvejen.
    Følg Lyd & Billede
    Send this to a friend