AOC AGON Pro AG326UD er en 32” QD-OLED-skærm, der kombinerer 4K-opløsning, dybe sorte nuancer og stærk HDR-ydelse til en pris, der underbyder de fleste konkurrenter. OLED i denne størrelse har sjældent været mere tilgængelig – eller mere vellykket.
Elegant og robust på samme tid
AG326UD bygger videre på AOC’s moderne formsprog med en slank ramme og en solid metalfod, der både ser godt ud og giver et stabilt afsæt. Foden tilbyder fuld ergonomi med højdejustering, tilt, swivel og pivot, og byggekvaliteten betyder, at skærmen står urokkeligt fast – om end den fylder mere bagtil, end jeg kunne ønske. Det skyldes blandt andet et lidt tykkere kabinet, som til gengæld forbedrer varmehåndtering og reducerer risikoen for burn-in.
Sidstnævnte har jeg tidligere stiftet bekendtskab med på et OLED-TV, og det er ærligt talt noget af det, jeg har frygtet mest i skiftet fra LCD til OLED på monitorsiden. Heldigvis tager AOC problematikken alvorligt. Det vender jeg tilbage til senere.
Skærmens semi-blanke overflade er ligeledes et tydeligt skift fra min gamle matte LCD-skærm. Refleksioner fra vinduer og lamper er mere synlige og kræver lidt tilvænning, men den blanke finish hjælper også QD-OLED-panelet med at levere dybere kontrast og mere mættede farver. Den er mindre spejlende end flere andre OLED’er, men langt fra mat, og man kan stadig ane den karakteristiske lilla QD-OLED-tone i stærkt lys.
Bagpå finder man AOC’s pentagonformede LightFX-RGB, som kaster en afdæmpet glød mod væggen. Effekten er langt mere subtil end på mange gaming-skærme og kan slås helt fra efter behov.
Tilslutningerne er solide, men rummer også skærmens tydeligste begrænsninger. AOC byder på to HDMI 2.1-porte, én DisplayPort 1.4, en USB-hub med tre USB-A-porte og 3,5 mm jack – men ingen USB-C eller KVM. DP 1.4 betyder desuden, at skærmen ikke er fuldt fremtidssikret til kommende grafikkort, der vil levere 4K/240 Hz uden DSC. De indbyggede højttalere er uinspirerende, og OSD-menuen hjælper heller ikke: Joysticket bagpå er upræcist, og menustrukturen føles gammeldags.
Fremragende til gaming
Men når skærmen først tændes, er menu-design og manglende USB-C hurtigt glemt. 32” 4K-panelet giver både imponerende skarphed og en generøs arbejdsflade, og QD-OLED-panelets tekstgengivelse er så god, at skærmen fungerer fortrinligt til produktivitet, trods dens tydelige gaming-DNA. Farvegengivelsen er fremragende, og den perfekte sort giver billedet et enormt løft. Fabrikskalibreringen er usædvanligt god og kræver stort set ingen justering, i hverken SDR eller HDR.
Det er dog i gaming, at AG326UD for alvor viser, hvad den kan. Den ekstremt hurtige responstid på 0,03 ms og 165 Hz opdateringsfrekvens giver en bevægelsesskarphed i topklasse, og den uendelige kontrast gør mørke scener dramatisk mere detaljerede end på noget LCD-panel. Med et moderne grafikkort – i mit tilfælde et RTX 4080 – leverer skærmen et billede med dybde, punch og klarhed, både i hurtige shooters og store, atmosfæriske titler.
HDR-ydelsen er blandt de bedste i klassen. Standardlysstyrken topper omkring 450 nit, men ligger typisk nær 250 nit. Med HDR aktiveret løftes niveauet helt op mod 1.000 nit, hvilket får nattehimlen i Red Dead Redemption 2 til at gløde med en næsten filmisk dybde. Cyberpunk 2077 står ligeledes blændende flot med sit neonlys og regnvåde gader, mens Alan Wake 2 fungerer som et nærmest perfekt HDR-showcase med den skarpe kontrast mellem dystert mørke og hårdt, dramatisk lys.
OLED-vedligehold kræver opmærksomhed
AOC har udstyret AG326UD med et omfattende sæt OLED-beskyttelsesfunktioner, herunder pixel refresh, taskbar-dimming, logo-dimming og pixel-orbiting. Funktionerne arbejder diskret i baggrunden og aktiveres uden pludselige skift, hvilket gør dem mindre påtrængende end hos flere konkurrenter.
Som én der bruger skærmen cirka 70/30 til kontorarbejde og gaming, mærker jeg dog tydeligt, hvor ofte funktionerne træder i kraft. Efter en halv dags arbejde dukker der typisk en pixel-refresh-prompt op, og her bliver det upræcise joystick igen en plage. Betjeningen er kluntet, og man vil bare hurtigt godkende og videre.
Når det er sagt, er vedligeholdelsen nødvendig, især hvis man, som jeg, tidligere har oplevet burn-in og for alt i verden vil undgå det igen. Refresh-cyklussen tager et kvarter og er et nødvendigt onde, hvis man vil holde panelet i topform. AOC håndterer processen relativt elegant, men både hyppigheden af pop-ups og det gammeldags joystick minder om, at OLED stadig kræver mere babysitting end LCD.