Logitech laver headset – og gaming-udstyr i det hele taget – til både seriøse professionelle gamere og til hobbyspillerne, der bare vil slappe af ved at bruge nogle timer i en anden verden.
Logitech G522 tilhører den anden kategori. Designet er blødere og mere livsstilsagtigt, og det indbyggede lys ville profferne blot rynke på næsen over. Det er en stil, som Logitech har brugt længe, og man ser slægtskabet tilbage til G733.

Pasformen i de ovale, men lidt kantede ørekopper er behagelig og let. Logitech G522 balancerer på grænsen mellem letvægtsdesign og plasticagtig. Og vipper mod sidstnævnte.
Pænt lysshow
Der er masser af funktioner og tilslutninger til en pris, der er testens laveste. Herunder RGB-lysshow, der faktisk er ganske pænt. Lyset udgør et matteret ”vindue” rundt om samlingen mellem hovedbøjen og ørekopperne. Bøjlen er af hårdt plastic, og headsettet hænger i en elastisk og skumgummiagtig rem hen over hovedet.
Styresoftwaren Logitech G Hub er ikke absolut påkrævet, men den giver adgang til virtuel 7.1 surroundlyd med DTS Headphone:X.
Lydkvaliteten er overordnet set godkendt. Men også kun det. Lyden er klar, og bassen er til stede uden at være buldrende. Men særlig præcis eller velopløst er lyden på den anden side ikke, og når det går hedt til med dybe eksplosionsdrøn i bassen, bliver lyden forvrænget og anstrengt.

Konklusion
Det her er et headset, der er fint til korte spilsessioner, men hvis du har investeret i en dyr gaming-rig for at hellige dig din hobby, vil det være på sin plads med noget i en lidt højere klasse. Hvis du kan finde det på tilbud, vil Logitech G522 på den anden side være et fantastisk gæste-headset.
Også i denne test:
Beyerdynamic MMX 150 Wireless
Gammeldags på den gode måde
Beyerdynamic byder på klassisk hi-fi-lyd. Men du må leve uden lysshow og dedikeret PC-software.


Asus ROG Delta II
Alsidig lydkriger med vokseværk
Asus leverer fremragende lyd og dobbelte forbindelser. Men softwaren kræver tålmodighed.


Razer BlackShark V3 Pro
Proffernes værktøj koster kassen
Razer byder på ANC og pro-funktioner til e-sport. Men prisen er høj, og lyden er reelt ikke bedre end i modeller til den halve pris.


SteelSeries Arctis Nova 7 Wireless Gen 2
Multitasker uden svage sider
SteelSeries leverer en komplet pakke uden svage punkter. Softwaren er fremragende.


Turtle Beach Atlas Air
Åbenbaring med luft i lyden
Turtle Beach går mod strømmen med et åbent design, der giver luftig lyd og topkomfort – når du er alene.


HyperX Cloud Alpha 2 Wireless
Batterikongen med magiske knapper
Med 250 timers batteritid glemmer du, hvor ladekablet er. Den separate kontrolboks er en ergonomisk genistreg.


Læs videre med LB+
LB+ Total UGE
Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!
Tilbud - 4 uger 4 kr.
Fuld adgang til alt LB+ indhold
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.800 produkttests!
- Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
- Deaktivering af annoncer
- L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!



