Alienware 17 R4

Larmer som en jetjager

Alienware skruer op for opløsningen – og blæserne.

Alienware WEB 32084

(Foto: Producent)

Maskinen fra Alienware er stor, tung og kompakt på samme tid. Størrelsen taget i betragtning virker den dog stadig lækker og næsten elegant med sit blå lys rundt i kanterne. Det kompakte kommer især til udtryk, når man får låget op og ser tastaturet. Det er naturligvis bagbelyst, men er godt mast sammen. Tasterne er bløde og lidt plastikagtige på samme tid og med en meget lav vandring. Det er lidt ærgerligt.

Heller ikke touchpad’en er særlig imponerende. Det er småt og virker ikke til at reagere så hurtigt. Som en fed detalje er det dog bagbelyst, som det er blevet standard i Alienwares maskiner. Heldigvis er indmaden bedre. Den kraftige processor og grafikkort kombineret med en stor 17” skærm skaber de ideelle rammer for en potent gamingmaskine. Den slags skaber naturligvis varme og her kommer blæserne i bagenden ind i billedet. Hold nu op hvor de larmer! Dette både når maskinen kværner 3D-grafik og når man surfer rundt i Windows.

Som en bonus har skærmen indbygget øjensporing fra Tobii, der understøttes af godt 90 spil indtil videre. Dette havde jeg dog gerne set erstattet med G-sync, som havde været langt mere anvendeligt. Af uvisse årsager har Alienware sparet på både harddiskplads og RAM i vores testeksemplar, så vi kun får det halve af, hvad konkurrenterne tilbyder. Til gengæld er prisen så også lidt lavere, hvilket bestemt ikke er en ulempe.

aw17 tobil lnb 00055rf110 gy 32085
Som en bonus har skærmen indbygget øjensporing fra Tobii, der understøttes af godt 90 spil indtil videre.

 

 

 

Benchmarks

Som vores benchmarks fint afslører, er Alienware 17 R4 en lynhurtig maskine. Dette skyldes naturligvis primært det grafikkortet men også den hurtige processor, der som hos Asus er blevet overclocket fra fabrikken. Den mindre RAM og mindre harddiske lader ikke til at have den store påvirkning på resultaterne, men fordi opløsningen på skærmen er højere, kan man godt komme ud for, at man bør skrue lidt ned for de grafiske indstillinger, hvis man vil beholde en høj framerate.

Gør man ikke det bør man køre i en lavere opløsning, som så til gengæld vil blive opskaleret. Det er en dårlig løsning. Alt efter hvilken type spil man spiller, burde processor og grafikkort dog sagtens kunne trække den højtopløste skærm.

Maskinen fra Alienware er stor, tung og kompakt på samme tid.

 

 

 

Konklusion

Alienware er et kendt navn blandt gamingentutaster, og 17 R4 er i store træk en glimrende maskine. Tastatur og trackpad er på det jævne og RAM-beholdning samt lagerplads kunne være bedre. Heldigvis er processor og grafikkort hentet fra øverste hylde, ligesom skærmen med indbygget øjensporing leverer gode resultater. Den er tung og larmer som en jetjager, men den høje ydelse og rimelige pris gør den alligevel til et godt køb.

 

Læs videre
Exit mobile version