TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: SHFT

Personlig træner i lommeformat

Dansk opfindelse vil revolutionere løbebranchen

Af / 31/01/2017 - 10:27
SHFT

Home mener

  • Det er super fedt med instrukser i øret, ligesom resumeer og opfølgning er en god måde at holde motivationen oppe. Hertil er det nemt at komme i gang for både øvet og uøvet.
  • Det havde været rart, hvis man lettere kunne holde øje med batteristatus på de to pods. Det er bare ærgerligt at løbe tør for strøm, når man først er taget ud. Du er nødt til at have mobilen med på løbeturen.

Det er en fejlagtig antagelse, at løb blot handler om at snøre skoene og rejse sig fra sofaen. Det er vigtigt at have en korrekt teknik, samt naturligvis de rigtige løbesko, for at optimere udbyttet og undgå skader. Hertil kan en personlig træner hjælpe. Men hvorfor købe sig til én af kød og blod, når du for et moderat engangsbeløb kan få en digital version, der altid er klar med instrukser i dine hovedtelefoner? Mød SHFT, der er sat i verden for at revolutionere løbebranchen.

En dansk opfindelse

SHFT er blevet til på IT-Universitet i København. Her har et stort hold af kompetente mennesker arbejdet mod at skabe verdens mest avancerede løbetræner. Resultatet har været et par år undervejs og er mundet ud i SHFT, der består af de to pods, som monteres på din ene sko og i et bælte om brystet. Takket være deres placeringer og afstand til hinanden, indsamler de en hulens masse data om dit løb. Disse sendes løbende til din telefon, som via et specielt stykke software bearbejder og svarer igen med instrukser. Du kan selv vælge hvor ofte du vil have disse opdateringer om din løbestil. Personligt var jeg tilfreds med hvert 30. sekund. Holder du dig inden for de af SHFT fastsatte intervaller, belønnes du ydermere med motiverende tilkendegivelser. ”Du gør det godt, bare fortsæt” – dejligt!

(Foto: Producent)
(Foto: SHFT)

Tag flere skridt

Selvom SHFT skulle lave ikke mindre end 12.000 målinger i sekundet, er det forholdsvis simple instrukser du får i headsettet – tag flere skridt, løft foden hurtigere fra jorden og så videre. Det er godt tænkt, da de færreste har behov for at kende alle præcise detaljer omkring hvilke kræfter der er i spil når de løber, hvilket netop har været et af hovedformålene med SHFT. Teknikken er avanceret, men det skal gøres nemt og spiseligt for trænet som utrænet at komme i gang, hvilket det må det siges at være. Hvert træningspas startes og afsluttes med et resume af løbestil og resultater. Det er lige præcis sådan noget, der motiverer én til at fortsætte.

Annonce
(Foto: Producent)
(Foto: SHFT)

Startproblemer

Fordi SHFT er udviklet i et laboratorie på IT-universitet, minder det på mange måder om et kickstarter-projekt. Især software og sågar den medfølgende dokumentation er en anelse mangelfuld. Af uvisse årsager kunne jeg ikke connecte mine pods i første forsøg. En genstart af telefonen afhjalp problemet. Ja, måske var det mere Apples end SHFT’s skyld. Hovedpointen er dog, at der mangler noget. Hvorfor har man eksempelvis ikke tænkt en batteristatus på de to pods ind fra starten? Jeg løb tør for strøm én ad gangene jeg var ude. Irriterende. Jeg håber det kommer med i en fremtidig opdatering af softwaren.

Konklusion

Har du brug for et spark bagi til at binde løbeskoene og komme ud af døren, er SHFT et genialt lille produkt. De fleste tror, at løb blot handler om at komme ud og i gang, men naturligvis har det også meget med teknik at gøre. Med SHFT bliver du nænsomt guidet i gang op får den rigtige og mest optimale løbeteknik ind fra starten. De løbende instrukser motiverer til at holde ud selvom man er træt, og opfølgning med evaluering af fremskridt giver mod til at fortsætte en anden dag. Nu er der ikke længere nogen undskyldning for at blive hjemme.

Mikael Hansen
(f. 1982): Freelancejournalist på L&B Home. Mikael startede som tech-journalist hos Gamereactor i 2006. Derfra gik turen til magasinet GEAR, hvor han også fik bred erfaring foran et kamera. En kandidatgrad senere vendte han retur som journalist på Lyd & Billede og sidenhen som redaktør for TechRadar. Mikael skriver om alt fra fra PC’er til smartphones, smart home, lyd og gaming.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Årets basis-iPhone haler ind på Pro-serien

Tilbage på toppen

Det perfekte kompromis?

Foldbar magi?

For sent og for dyrt

Endnu nemmere at holde øje med helbredet

Denne iPhone kan du godt springe over

Kronen på værket

En god mobil du kan beholde længe

Virker Pixel-magien også på det foldbare format?

Lækkert og sejt træningsur

Flere forbedringer i samme pakke