Bil & Mobilitet Computer Fitness Gaming Mobil Smart Home Teknologi

test: Razer Lancehead Tournament Edition

Rallymodel med vejgreb

Razers turneringsudgave giver dig et lille ekstra forspring.

Publiceret 09/02/2018 - 14:34
Razer Lancehead Tournament Edition
John Alex Hvidlykke

Razer var i 1998 de første til at lave specielle gaming-mus og er i dag et af de mest kendte navne inden for udstyr til e-sport. Firmaet laver fortsat mus, men også tastaturer, hovedtelefoner og komplette computere.

Razer Lancehead Tournament Edition er, som navnet antyder, en konkurrenceudgave af Razer Lancehead-musen. Den adskiller sig fra hjemmeudgaven ved at have kabel (Razer Lancehead er trådløs), og ved at sensoren er optisk frem for laserbaseret.

Selv om laser lyder smart, er optiske sensorer hurtigere og mere præcise, og Razer Lancehead Tournament Edition har angiveligt verdens hurtigste og mest nøjagtige sensor, der klarer 450 tommer i sekundet. Det svarer til 40 km/t og lyder voldsomt, men den ekstreme følsomhed gør faktisk en forskel, som kan udmønte sig i større træfsikkerhed i 3D-spil. Også i hænderne på en amatør, der prøver at slippe levende gennem kampen!

Razers styre-software hedder Synapse. Når man først er kommet hen over den unødvendigt bøvlede registrering (hvorfor skal man registrere sig for at bruge en muse-driver?), er den et fremragende og alsidigt værktøj, som både giver adgang til avancerede lyseffekter og programmering af knapper og makroer. Det tager overraskende lang tid at gemme ændringer, hvilket nok skyldes, at indstillinger lagres i musens egen hukommelse.

Konklusion

Razer Lancehead Tournament Edition er bygget til gaming på konkurrenceplan. Og med sin umenneskeligt præcise styring er den et perfekt værktøj til professionelle spillere. Også mindre garvede e-atleter kan få glæde af den ekstra hurtighed og ikke mindst den fremragende software, der lader dig programmere tricks og genveje, som finmotorikken ikke rækker til. Den er lidt dyrere end de billigste modeller, men sammenlignet med andet spiludstyr er mus så billige, at det ikke kan betale sig at spare.

Home mener

Lynhurtig reaktion og skarp kontrol. Kan bruges med begge hænder. Bedste software. Kan virke lille i en stor hånd. Koster lidt mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læse hele artikkelen? Log ind eller bliv medlem af LB+.

Se alle vores abonnementer her.

Ekstra bred skærm til de fleste

Den bedste til højopløst gaming?

Caffe latte-segmentets hedeste drøm

En perfekt Mac for mange

Bredskærmen der kan bruges til alt

Den bedste surface hidtil

Scroll to Top