Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Gruppetest: 5 smart-ure

Smart ur, smart træning

Med et smart-ur på armen får du mere ud af din træning.

Skrevet af / 21/11/2018 - 09:53
5 smart-ure
Mikael Hansen

Produkter i denne test

De smarte ure har efterhånden ikke samme nyhedsværdi, som da de begyndte at vælte ud på markedet for år tilbage. Heldigvis er der en god nyhed. Fordi urene er blevet bedre med tiden og i dag kan langt mere end de første modeller, egner de sig nu også langt bedre til andet end blot at vise, hvad klokken er, eller hvilken musik der spiller på din telefon.

Som hardwaren er blevet hurtigere og softwaren mere smidig, er også sensorerne blevet mere præcise og nu endnu bedre til at tracke din aktivitet. Hvad enten du dyrker regelmæssig motion eller blot ønsker at optimere dit daglige aktivitetsniveau, kan du med et smart-ur på armen let følge med i egen udvikling og sætte tal på din gøren og laden. Indsigt i dette er vejen til forandring og motiverer til at fortsætte.

Traditionelt set er der to muligheder, når vi taler aktivitets-tracking. Du kan enten vælge den helt billige løsning og gå efter en ren “tracker”. Disse kan tælle dine skridt, måle, hvor meget du sover, og holde styr på din puls. Grundet lav pris er mulighederne dog også stærkt begrænsede og centrerer sig primært omkring rå dataindsamling, som så kan bearbejdes i en app på din telefon. Fordi de ikke har store farveskærme, er batterilevetiden ofte ganske lang. Forvent op til en uge, før de skal lades op igen.

I denne test har vi dog valgt at fokusere på de smarte ure, hvoraf nogle modeller specifikt er målrettet sport og fitness-folket. Går du allerede med ur, vil du sikkert sætte pris på, at de modeller, vi har taget med, ligner og opfører sig som et sådan. Dertil får du naturligvis en række smarte funktioner, og særligt når vi snakker sport og fitness, er urene overlegne.

Prisen er ganske vist højere, men du får også andet og mere for pengene. Det mest indlysende er en stor farveskærm, du kan installere flere apps, betale med NFC, og der er GPS, indbygget lagerplads og meget andet. Især fitness-funktionerne er interessante. Nogle ure kan selv registrere, hvilken aktivitet du er i gang med, mens andre skal have lidt hjælp.

Er du typen, der lytter til musik, når du træner, kan du med fordel lægge musik direkte ind i uret og lade telefonen ligge derhjemme, når du skal ud ad døren. Desværre går de mange funktioner ud over batterilevetiden, som gerne begrænser sig til et par dage.

Supplér med en digital vægt

Er du målrettet med ønsket om at få en sundere krop, kan du med fordel supplere dit nye smart-ur med en digital vægt. Der findes efterhånden en del modeller på markedet, og fælles for de smarteste er, at de trådløst sender data til din telefon og ikke kun nøjes med at måle vægten. Nej, her får du også målt fedtprocent, væske i kroppen samt BMI.

Vi har under vores test benyttet en af de bedste på markedet. Den stammer fra Nokias Health-serie og hedder Body Cardio. Sammenkobler man dataene fra vægten med målingerne fra uret, får man et endnu bedre indblik i, hvordan ens krop reelt har det, og om der er nogle områder, man burde arbejde på. Viden er nøglen til forandring.

Produkter i denne test

TicWatch Pro

Smart-ur med to skærme

Ældre indmad holder trods en rimelig pris TicWatch tilbage.

God to-display-løsning, mange funktioner og ikke mindst en god pris.
Den ældre hardware betyder, at uret føles en anelse langsomt.
Læs hele testen

Samsung Galaxy Watch (46 mm)

Fire dages batteri

Samsung kører langt på literen og slår Apple med en banelængde.

Galaxy Watch er et pænt ur med gode funktioner. Glimrende batterilevetid.
Der mangler stadig apps.
Læs hele testen

Apple Watch Series 4

Større og bedre

Apple opgraderer skærmstørrelsen og forbedrer softwaren.

Hurtigere processor, bedre højttaler og STOR skærm.
Batteriet er stadig for lille.
Læs hele testen

Garmin Vivoactive 3

En smart tracker

Vivoactive 3 ligner et smart-ur, men er alligevel bedst til tracking.

Glimrende dataindsamler med behagelig pasform og lang batterilevetid.
Knap så meget et smart-ur og et lidt trægt menusystem. Ingen lagerplads til at gemme musik.
Læs hele testen

Withings Steel HR Sport

En gylden middelvej

Hybrid er vejen frem, hvis du vil holde længe.

Imponerende batterilevetid, gode tracking-egenskaber.
Begrænsede smart-funktioner. Den medfølgende rem er meget lang.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Supermobil på budget

Godt kommet igen, OnePlus!

Lille men kraftfuld

AI begyndelse er svær

Ikke helt overbevisende

Oneplus konkurrerer med sig selv

Gaming-mobilen er et speedmonster

Er det virkelig en ny model?

OnePlus 12 går skridtet videre

Smart-uret til mænd (og andre med store håndled)

Lige så stærk som sin storebror

Xiaomi har lyttet til kritikken

Scroll to Top