Sony a7S II

Mesterligt 4K-kamera

Med Sonys lille full-frame kamera kan man filme og fotografere i bælgravende mørke.
Lyd & Billede mener
Ekstrem billedkvalitet i svagt lys og 4K-video i professionel kvalitet. Tager billeder, hvor andre kameraer må give op.
Moderat skudtakt og lavere detaljeopløsning end konkurrenterne.
Specifikationer
  • Type: 12 MP systemkamera med full-frame billedsensor
  • Optik: Sony full-frame EF-optik
  • Skærm: 7,6 cm LCD, 1,28 mio. billedpunkter
  • Søger: 2,36 MP OLED
  • Højdepunkter: Wi-Fi, NFC, 4K-video, billedstabilisering, vejrtætning, ukomprimeret 4K via HDMI, vipbar skærm
forfatter

Lige siden Canon revolutionerede fotografernes hverdag med EOS 5D Mark II, er video blevet en stadig vigtigere egenskab i kameraer. For hvem gider slæbe rundt på et ekstra videokamera, når et systemkamera kan klare arbejdet og give bedre billedkvalitet?

Med store billedsensorer og udskiftelig lysstærk optik er grundlaget for høj videokvalitet lagt. Som i det nævnte Canon-kamera med full-frame billedsensor og et bredt udvalg af lysstærk kvalitetsoptik. Siden da er flere systemkameraer kommet til med udvidede videofunktioner; de sidste to år også med 4K-video, som giver fire gange bedre opløsning og flere detaljer end almindelig HD-video.

Læs testen af Canon EOS 5D Mark II her.

Sony er også en del af det gode selskab og satser kraftigt på 4K-video i alt fra kompakt- til systemkameraer. Men det har ikke altid været lige pænt, og vi studsede noget, da de lancerede a7S – et lille full-frame systemkamera med ekstrem lysfølsomhed og 4K-video. Ulempen var bare, at man skulle have en separat 4K-optager til 10.000 kroner for at kunne gemme optagelserne!

Læs testen af Sony a7S her.

Den fejl har Sony ikke begået på efterfølgeren a7S II. Kameraet har samme ekstreme 12 megapixel billedsensor med op til ISO 409.600 lysfølsomhed, men har endelig fået intern optagelse af 4K-video og lagring på SD-kort.

Det har også fået flere videofunktioner af hensyn til de mange videofotografer derude og kombinerer videoprofiler som S-Log3, S-Gamut3 og S-Gamut Cine3, som de professionelle efterspørger. Og så kan det optage HD-video med 120 fps og afspille i silkeglat slowmotion. Blandt meget andet.

12 megapixel billedsensor og intern 4K-video med lagring på SD-kort. (Foto: Producent)
12 megapixel billedsensor og intern 4K-video med lagring på SD-kort. (Foto: Producent)

 

4K-video for professionelle

Ud over HD-video i 1920 x 1080p opløsning med op til 120 fps kan kameraet gemme 4K i 3840 x 2160p opløsning med op til 30 fps. Med hele 100 Mbit/s datastrøm og i XAVC S videoformat, som giver meget højere filkvalitet.

Kameraet bruger billedsensoren til 4K-video uden pixelbinding (som samler flere pixels til én), hvilket reducerer risikoen for moiré og savtakkede konturer.

Sony praler også af op til 14 trins billeddynamik, når man optager video med S-Log2-profilen, og kameraet understøtter tidskode på videofiler, hvilket letter arbejdsflowet, ligesom det har forbedret zebramønster (som viser overeksponering) og gammavisning under optagelse.

Vipbar skærm, men ikke touch. (Foto: Producent)
Vipbar skærm, men ikke touch. (Foto: Producent)

 

Forbedret autofokus

a7S II har fået øget antallet af fokussensorer til 169, hvilket giver meget mere præcis følgefokus, end man fik med forgængeren a7S. Autofokus er også mærkbart hurtigere – en meget velkommen forbedring! – og fungerer endnu bedre i svagt lys end før (-4 trin).

Det kan anvende et stort udvalg af optik, hvis man bruger en af Sonys objektivadaptere (f.eks. LA-E3) eller en adapter, der passer til Canon-optik. Sony har også et egentligt video-objektiv i FE PZ 28-135 mm f/4.0 G OSS, der er optimeret til filmoptagelse.

Denne zoom har integreret optisk billedstabilisering, men kameraet har også integreret femaksers billedstabilisering med op til 4,5 eksponeringstrins stabilisering. Som fungerer med objektiver uden stabilisering, også tredjeparts optik.

 

Opgraderet brugervenlighed

Som alle Sony-kameraer i anden alpha-generation er ergonomien forbedret med større håndgreb, bedre placering af kontrolhjulene foran og bagpå samt større knapper. Og mange af disse er programmérbare for at optimere brugervenligheden.

Det er heldigvis også muligt at programmere en anden knap til start/stop af video-optagelse, så man ikke behøver at fumle med den diminutive optageknap, som er fuldstændig fejlplaceret på siden af kameraet.

Kamerahuset, der er i en let magnesiumlegering, er vejrtætnet – som på alle nye alpha-kameraer – og har forstærket bajonetfatning og lavere lukkertidsvibrationer. Man kan skyde op til fem billeder i sekundet med mindre klapren fra lukkeren.

Den elektroniske OLED-søger med 2,36 megapixel opløsning er også forbedret med 0,78x forstørrelse, og linse-elementerne fra Zeiss har sidstnævntes T* antirefleksbelægning for bedre indsynskvalitet.

Ser man på filerne fra a7S II ved ISO 409.600, er billederne hjælpeløst grumsede, men …
Ser man på filerne fra a7S II ved ISO 409.600, er billederne hjælpeløst grumsede, men …

 

Forsvindende lav billedstøj

Flere pixels og lavere billedstøj har altid været en modsætning. Da Sony lancerede a7S i 2014, valgte de en full-frame (24 x 36 mm) billedsensor med 12 megapixel, mens konkurrenterne havde 20 eller 24 megapixel sensorer. Det gav Sony-kameraet et fortrin ved høj ISO, f.eks. over ISO 6400.

For med kun 12 megapixel på en så stor overflade kan hver fotosensor gøres større og dermed mere følsom, da større fotosensorer fanger mere lys. Det gav kameraet enestående støj-egenskaber op til ISO 25.600 – bedre end noget andet kamera på det tidspunkt. Men udviklingen går hurtigt.

… det fungerer meget bedre ved lavere ISO, f.eks. ISO 16.000 som her.
… det fungerer meget bedre ved lavere ISO, f.eks. ISO 16.000 som her.

Sony a7S II er stadig et af de allerbedste kameraer i mørke. F.eks. er ISO 51.200 langt mindre grumset her end fra de fleste andre kameraer. Men forskellen er ikke længere himmelvid. Sammenlignet med Sonys eget a7R II, der har 42 megapixel på en lige så stor – bagbelyst – full-frame sensor, er forspringet i A7s II’s favør betydelig mindre.

Det er dog stadig det eneste kamera, der giver brugbare billedfiler i bælgmørke ved ISO 102.400, men alt derover er ubrugeligt, som vi kan se af testbillederne, der drukner i grumset billedstøj.

Når mørket falder på, bør man undgå maksimal ISO, ellers gror billederne til, og farvestøjen bliver massiv.
Når mørket falder på, bør man undgå maksimal ISO, ellers gror billederne til, og farvestøjen bliver massiv.

Altså helst ikke over ISO 51.200. Men så er det faktisk også rigtig godt, omend ikke meget bedre end forgængeren. Dvs. rigtig god farvemætning og billeddynamik i topklasse, og man kan hente mere information i højlys og – især – skygger fra kameraet end fra de fleste andre systemkameraer, vi har testet.

Med lige så fantastiske 4K-filer ved video-optagelse som med a7R II og endnu flere videofunktioner er det også et seriøst videokamera til professionelle, der vil kombinere 4K med stillbilleder i et lille systemkamera med høj billedkvalitet.

Super-rene billedfiler ved ISO 1600. Prøv lige det med mobilen!
Super-rene billedfiler ved ISO 1600. Prøv lige det med mobilen!

 

Konklusion

Sony a7S II er et meget vellykket videokamera og et af de bedste systemkameraer, man kan finde til fotografering i svagt lys. Med integreret video-optagelse, effektiv billedstabilisering og forbedringer der, hvor det betyder mest for brugervenligheden, er kameraet superinteressant for videografer, der optager meget i dårligt lys.

Men med næsten en fordobling af prisen i forhold til forgængeren er kameraet lige så dyrt som Sonys topmodel a7R II, der er vores valg blandt de to. Hvis man vel at mærke ikke har brug for al den video-funktionalitet, som Sony a7S II er ene om på full-frame markedet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

forfatter

Lasse Svendsen

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.