TESTS GUIDES FILM & TV HØJTTALERE TV HOVEDTELEFONER HI-FI FOTO SMART HOME HJEMMEBIOGRAF COMPUTER MOBIL GAMING

: Panasonic Lumix G7

4K og stillbilleder til entusiasterne

Panasonics lille G7 er noget nær den perfekte kombination af stillbilled- og videokamera.

forfatter
Publiceret 15/09/2015 - 06:00
Lyd & Billede mener
Fantastiske muligheder med 4K-video, ekstremt høj billedkvalitet og gennemført brugervenlighed. Lille, let og alsidigt systemkamera.
På billeddynamik og billedstøj ligger kameraet en tand efter de bedste, og der er lidt for mange plasticdetaljer.
Specifikationer
  • Type: 16 MP kompakt systemkamera med Micro Four Thirds billedsensor
  • Optik: 14-42 mm f/3.5-5.6 (tilsv. 28-84 mm)
  • Skærm: 7,6 cm LCD, 1 mio. billedpunkter
  • Søger: 2,36 MP OLED
  • Højdepunkter: Wi-Fi, 8 fps, 1/16.000 s. lukkertid, vipbar touch-skærm, 4K 25 fps video, 4K stillbilleder

Panasonic Lumix DMC-GX7Lad mig starte med at understrege, at Panasonic-kameraet først og fremmest er værd at overveje for dem, der gerne vil kombinere stillbilleder med 4K-video. For dem, der ikke går op i 4K-video – eller i video i det hele taget – findes der mange konkurrerende kameraer med lige så god eller bedre billedkvalitet på stillbilleder, som er værd at overveje.

Men hvis man vil have et kompetent stillbilledkamera med 4K video-optagelse, er Panasonic Lumix G7 et oplagt valg. Det er mange gode grunde til.

Markedet svømmer ikke ligefrem over af systemkameraer med ultrahøj video-opløsning – kaldet UHD eller 4K. Med enkelte undtagelser koster de alle fra 12.000 kroner og opefter. Panasonics nye Lumix G7 er klart det billigste indtil videre, som kombinerer 4K-video i 3840 x 2160 pixel opløsning – fire gange så høj opløsning som HD-video – med muligheden for at tage stillbilleder i 8 megapixel opløsning direkte fra videostrømmen.

Og det er det eneste til under 10.000 kroner, som kan tage 4K-stills med 8 megapixel – og en hastighed på 30 fps. Sæt hjulet til venstre på 4K og skyd løs! Billederne vælger du fra videostrømmen på touch-skærmen bagefter.

 

4K-video og -stillbilleder

Det åbner for billeder, der er ellers ikke så lette at tage. Hvad enten det er reklamefotos, der skal ramme det helt rigtige øjeblik, eller tumlende småbørn, der skal foreviges så skarpt som muligt.

Med Panasonics DFD-autofokus og 49 fokuspunkter opleves kameraet som lynhurtigt, omend ikke på samme niveau som Samsung NX1 eller Canon EOS 7D II. Med op til otte billeders skudtakt på 16 megapixel stillbilleder – seks billeder i sekundet med kontinuerlig autofokus – følger G7 godt med, når et saksespark eller en scoring lige i krydset skal foreviges.

Men tilbage til 4K. Kameraer med 4K-video bliver der stadig flere af, og ud over muligheden for at filme i 8 megapixel og vise det på 4K-tv’et derhjemme kan man som nævnt plukke stillbilleder fra videoen i samme opløsning.

Lumix G7 bak
Den vipbare touch-skærm i beskyttet hvilestilling.

Det er ikke det eneste, man kan bruge 4K til i G7-kameraet. Det har også noget, der kaldes Pre-Burst, hvor 30 billeder tages hurtigt, før du trykker udløseren ned, og 30 tages, mens du holder den nede. Praktisk, når det er lige før der skal ske noget, som man gerne vil have billeder af.

Bortset fra det er kameraet ganske normal udstyret. Den store, skarpe OLED-søger har bedre farvegengivelse end mange andre elektroniske søgere, vi har set. Touch-skærmen kompletterer de mange knapper – hvoraf flere er programmérbare – og kameraet ligger godt i hånden. Trods et lille håndgreb.

De mange knapper kan virke afskrækkende for nybegyndere, men vi mener også, at G7 egentlig bedst egner sig til viderekomne. Sig 1/16.000 sekund, Time Lapse og Focus Peaking til en begynder, og man må begynde at forklare …

Den elektroniske lukker – som kan bruges fuldstændig stille – fryser motivet på 1/16.000 sekund. Time Lapse eksponerer billedserier i intervaller, der – når de afspilles som en film – ser ud, som om de er optaget med høj hastighed. Og med Focus Peaking markeres det skarpe område på skærmen og i søgeren, når man fokuserer manuelt.

Men intet af alt dette betyder noget for hverken amatører eller professionelle, hvis ikke kameraet yder god billedkvalitet.

 

Billedkvalitet

Panasonic siger, at de anvender en nyere generation af den samme 16 megapixel billedsensor som i anmelderfavoritten Lumix GX7. Med en ny billedprocessor skulle billedstøjen være bedre under kontrol og billeddynamikken forbedret.

Det er er den også. I hvert fald hvis vi sammenligner med den to år gamle forgænger, Lumix G6. Panasonic har trimmet billedkvaliteten tilstrækkeligt til, at kameraet kan følge med i toppen. Men heller ikke mere. I forhold til dagens billedkvalitetsstandard rækker det til et stærkt femtal i karakterbogen.

Lumix G7 top
Klassisk brugervenlig kamera-layout, men bemærk 4K-indstillingen på hjulet til venstre. Her begynder det sjove.

Billeddynamikken er bedre end på G6, men ikke så meget bedre end på GX7. Højlys brænder stadig lidt ud, hvis man ikke passer på i eksponeringen. Især i meget lys, hvor kameraet kan finde på at overeksponere, hvis der ikke er store mørke områder i motivet.

Så er det godt at have den elektroniske søger, der tydeligt viser, om eksponeringen afviger. Korrektionen kan foretages straks med det foretrukne indstillingshjul på højre side.

Billedstøj kommer snigende ved ISO 1600, men er ikke særlig synlig før ISO 6400. Her falder farvemætningen også markant. Men det er bestemt godkendt for et systemkamera i denne klasse.

Skarpheden er altid afhængig af objektivet. Men selv med 16 mod 20 og 24 megapixel i konkurrenternes kameraer klarer G7 sig overraskende godt. Detaljeskarpheden er lidt bedre på Sony a6000 og Samsung NX500, men Panasonic-kameraet har fordelen af et overlegent udvalg af langt skarpere objektiver, end Sony og Samsung har.

 

Konklusion

Det er fristende at sammenligne med Panasonics topmodel GH4. For G7 leverer tæt på samme billed- og videokvalitet, uden at økonomiseringen af specifikationerne er gået ud over G7’s anvendelsesområde.

Med kontrol over blænde og lukkertid samt mikrofonindgang og 4K-video kan man lave videoer i ekstremt god kvalitet. Det er nemlig som video- og stillbilledkamera – i nævnte rækkefølge – Lumix G7 skal vurderes i forhold til konkurrenterne. I det perspektiv er det uovertruffet til prisen.

Kommentarer

Subscribe
Notify of
1 Kommentar
oldest
newest most voted
Inline Feedbacks
View all comments
Avanceret minidrone flyver hvor som helst DJI Mini 3 Pro har fuldvoksne funktioner, men er så lille, at den flyver under radaren på dronereglerne.
Professionelt kamera med unik funktion Canon EOS R3 har en unik funktion og alt, hvad et flagskibskamera har brug for. Bortset fra to ting.
Lysstærk og forbedret Sony-zoom Lavere vægt og bedre ydelse er nøgleordene for Sony FE 24-70 mm F2.8 GM II.
Fem tips til bedre påskebilleder Den skarpe sol er ikke fotografens bedste ven. Her får du at vide, hvordan du undgår den og fire andre ting, der kan ødelægge dine billeder.
Leica lancerer sort Summicron 28 mm f/2 Laves i et lille antal med en forbedring, som man skal se nøje efter.
GH6: Vildt videokamera der også tager stillbilleder Endelig har GH5 fået en afløser. Panasonic Lumix GH6 er et toptrimmet videokamera i stillbilledforklædning.
Følg Lyd & Billede
Send this to a friend