TESTS GUIDES FILM & TV HØJTTALERE TV HOVEDTELEFONER HI-FI FOTO SMART HOME HJEMMEBIOGRAF COMPUTER MOBIL GAMING
SOMMERTILBUD PÅ LB+

Nikon D3300

Perfekt til nybegyndere

Uerfarne brugere bliver bedre fotografer med Nikons billigste spejlreflekskamera.

forfatter
Publiceret 16/06/2014 - 06:18
L&B mener
Kompakt og brugervenligt kamera med rigtig god, jævn billedkvalitet. Et glimrende valg for dem, der vil lære mere og blive bedre fotografer.
Fraværet af touch-skærm og Wi-Fi kan styre potentielle købere i retning af konkurrenternes kameraer.
Specifikationer
  • Type: Spejlreflekskamera
  • Billedsensor: 24 MP APS-C
  • Optik: 18-55 mm zoom (tilsv. 27-82 mm) f/3.5-5.6, billedstabilisering
  • Skærm: 7,6 cm LCD, 921K billedpunkter
  • Højdepunkter: Begynderguide, 13 effektfiltre, sammentrækkelig optik

De billigste spejlreflekskameraer er designet til at gøre det let at tage billeder – uden at skulle forholde sig til knapper og funktioner, som man ikke forstår. Desværre er det de færreste producenter, der lykkes med andet end at holde prisen på et minimum. Men Nikon har taget hensyn til, at dem, der køber de billigste kameraer, vil have det nemt, fordi fotokundskaberne måske ikke er så høje.

Derfor kunne vi godt lide D3200, som vi testede sidste år. Et simpelt og relativt lille spejlreflekskamera, der har indbygget guide til kameraets funktioner. Så kan man vælge, hvilket motiv man vil fotografere, og få simple instruktioner, som guider til bedre billeder. Enkelt og ligetil.

Men D3200 var ved at blive gammelt, og selv om kamerahuset var kompakt og let at håndtere, kom det med et fysisk stort zoomobjektiv. Som ikke var blandt de skarpeste.

Guide-funktionen er genial til begyndere, som hurtigt kan blive bedre fotografer med Nikon D3300.
Guide-funktionen er genial til begyndere, som hurtigt kan blive bedre fotografer med Nikon D3300.

Guider dig til bedre billeder
Det har Nikon nu gjort noget ved med D3300. Efterfølgeren har fået en helt ny 18-55 mm zoom, der er meget mindre og lettere end den, som D3200 blev leveret med. Objektivet trækkes sammen, når det ikke er i brug, og åbnes med et tryk på låseknappen, når man skal fotografere.

Nikkor 18-55 mm f/3.5-5.6 VR II – som objektivet hedder – har optisk billedstabilisering, og med det siddende på D3300 har man et af de mindste og letteste spejlreflekskameraer i handelen.

Det lille Nikon-kamera ligger godt i hånden. Knapper og hjul er store nok til, at mange af dem kan bruges med handsker på, og den optiske søger er tilstrækkelig stor til, at man kan se motivet klart, selv med briller på.

Desværre har Nikon ikke givet kameraet touch-skærm. Skærmen kan heller ikke drejes eller vippes. Hvis man vil have det, må man to trin op til Nikon D5300. Men den har Nikons glimrende skærmgrafik, der tydeligt viser de valgte indstillinger og giver hurtig adgang til indstillingerne med et tryk på i-knappen.

Hvis man trykker på ?-knappen på bagsiden, kan man få en forklaring af den valgte indstilling. Hvis man i stedet drejer programhjulet på toppen hen på Guide, kan man bladre i en mere omfattende guide, der forklarer kameraets forskellige funktioner og indstillinger. Vældig smart, for dermed kan uerfarne fotografer hurtigt komme i gang med at lære, hvordan kameraet kan bruges til at få bedre billeder af forskellige motiver.

Du skal have en separat sender såsom WU-1a for at bruge Wi-Fi på Nikon-kameraet.
Du skal have en separat sender såsom WU-1a for at bruge Wi-Fi på Nikon-kameraet.

Kameraet har også 13 effektfiltre, der kan anvendes, når man vil have mere specielle billeder. Såsom miniature, silhuet, HDR og flere endnu.

Teknisk set har Nikon ikke lavet mange ændringer i forhold til D3300. Sensoren har samme 24 megapixel opløsning, men er uden optisk lavpasfilter for bedre detaljeskarphed. Lysmåleren er også den samme velfungerende RGB-måler med 420 målepunkter, ligesom D3200’s 11 punkts autofokus er bevaret.

Derimod har kameraet fået en ny Expeed 4 billedprocessor, som øger ISO-følsomheden til 25.600, en skudtakt på 5 billeder i sekundet og lidt større billed-buffer ved serieoptagelser (jpeg). Det har også fået forbedret frame-rate – antal billeder pr. sekund – på video-optagelser, og man kan justere blænde og lukkertid, mens man filmer.

Billedkvalitet
Med det nye zoomobjektiv er D3300 et meget bedre kamera end forgængeren. Man vil næppe kunne se den store forskel i detaljeskarphed, bare fordi sensoren er fri for lavpasfilter. Men man vil kunne se en meget mere jævn billedskarphed på alle brændvidder.

Man vil dog også se vignettering – lystab ud mod hjørnerne – på største blændeåbning og 18 mm brændvidde. Her er skarpheden desuden mærkbart dårligere i hjørnerne. Men fra blænde f/5.6 bliver skarpheden mere jævn på alle brændvidder.

Objektivet er skarpest fra f/5.6 til f/11, undtagen på 55 mm, hvor det er skarpt over næsten hele billedfladen op til f/22. Det har heller ikke meget farvestik eller alvorlig diffraktion og er således blandt de bedre standardzooms, vi har testet i denne prisklasse.

Man kan regne med, at der er synlig billedstøj fra ISO 3200 i mørke områder, men den er godt under kontrol og ikke skæmmende før ISO 6400. Hvilket også er rigtig godt for et kamera i denne klasse. Det er fuldt ud muligt at bruge ISO 12.800, hvis man kan leve med lidt grovere kornstøj og farvestøj.

Farvebalancen og hvidbalancekontrollen er rigtig god og giver mættede og fine hudtoner uden mærkbart farvestik det meste af tiden. Billeder taget indendørs i blandingslys kan være en udfordring for mange kameraer, men D3300 klarer sig også godt i denne disciplin.

Konklusion
Med hurtig og stillegående autofokus er det fuldt ud muligt at fange motiver i hurtig bevægelse med Nikon D3300. Størrelsen passer fint til dem, der foretrækker et så lille spejlreflekskamera som muligt. De, der gerne vil blive bedre til at fotografere, får et glimrende værktøj i D3300. Kameraet lærer dig at bruge de forskellige funktioner, og du vil sandsynligvis blive en bedre fotograf med det.

Et prisgunstigt kamera, hvor billedkvalitet og brugervenlighed går hånd i hånd.

forfatter

Lasse Svendsen

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv en kommentar

forfatter

Lasse Svendsen

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.
Capture One Mobile klar til iPad Nu kan du redigere som en prof på iPad’en.
Lettere Nikon-tele med lang rækkevidde Nikons nye 400 mm har indbygget billedstabilisering og lav vægt.
Ud af mørket Er du træt af billedstøj og matte, udtværede farver, så er Logitech Litra Glow et billigt bud på løsningen.
Optag i 4K med Nikon Z30 Vloggere og indholdsleverandører har fået et nyt værktøj.
Nyt kamera til ferien? Tjek vores top 10-liste! Et godt kamera giver dig bedre billeder. Tag et af vores udvalgte med på årets sommerferie.
Nye stabilisatorer fra DJI DJI RS 3 og RS 3 Pro er tilpasset systemkameraer.
Følg Lyd & Billede
Send this to a friend