TEST: Fujifilm X-E5

Det er svært i dag at finde et kamera, der har tekniske begrænsninger. I hvert fald når det gælder billedkvalitet. Stadig bedre billedsensorer og smartere billedprocessering har gjort selv billige kameraer supergode.  

Man kan få lige så gode billeder med et kamera til 10.000 kroner som med et kamera til 50.000 kroner. Medmindre selvfølgelig, at man har specielle behov, som f.eks. en ekstrem skudhastighed eller et autofokus, der bider sig fast, uanset hvor hurtigt det går.  

Så med få tekniske begrænsninger står man tilbage med fotografens kreative begrænsninger. For hvis man overlader det til kameraet at tage styringen, vil billederne blive derefter. Teknisk perfekte, men kreativt kedelige.  

Kreativitet kommer ikke af sig selv. Man skal udfordres for at kunne udvikle sig, og nogle kameraer er helt klart bedre til at udfordre fotografens evner.  

Fujifilm X-E5 er et fremragende eksempel i den henseende.  

Lav din egen filmopskrift

Den femte udgave i Fujifilms X-E-serie har taget et stort skridt fremad, siden forgængeren blev lanceret i 2019. X-E5 er stadig et kompakt systemkamera med en enkel og overskuelig betjening.  

Det ligner da også X-E4, men både det ydre og det indre har fået en omfattende opgradering. Indeni sidder Fujis nyeste 40 megapixel X-Trans CMOS 5 HR-billedsensor, som vi kender fra X-H2 og X- Den er koblet til Fujis nyeste X-Processor 5 og har op til syv trins billedstabilisering.  

Kameraet er i stand til at opnå en lukkerhastighed på otte eller 13 billeder/s,, afhængigt af om man bruger mekanisk eller elektronisk lukker. Det har også motivgenkendelse med AI-teknologi og deep learning, som genkender motivet og skal være bedre til at holde fokus.  

Hvis man ønsker det, kan funktionsknappen på forsiden aktivere digital zoom med 1,4x eller 2x forstørrelse, selvfølgelig med tilsvarende beskæring af billedfladen.  

Men det er Fujifilms indstillingshjul til filmsimuleringer, der er den fedeste nye funktion på X-E5. I stedet for at trykke på knapper og bladre sig frem til en foretrukken film, har man i alt 20 filmruller lige ved hånden ved blot at dreje til den foretrukne simulering.  

Tallet 20 er faktisk misvisende. For kameraet har seks filmruller, eller simuleringer, til rådighed.  

Fujifilm Provia er standardfilmen. Derudover er Velvia, Astia, Classic Chrome, Reala Ace og den sort-hvide film Acros tilgængelige. Hvis man vælger Acros, har man også adgang til et gult, et rødt og et grønt filter. Disse kan bruges til at ændre toner og kontrast i sort-hvide billeder.  

Men det er ikke alt. Hvis man går ind i skærmmenuen, får man adgang til flere filmruller. Der kan man vælge Pro Neg Hi, Pro Neg Std, Classic Neg, Nostalgic Neg, Eterna Cinema, Eterna Bleach Bypass, Monochrome (shv) og Sepia.  

Disse kan tilknyttes FS1 til FS3, som er tilgængelige på indstillingshjulet for filmsimulering. Eller man kan lave sine egne versioner af filmsimuleringer, som man gør tilgængelige i FS1 til FS3. Det er ret cool. Hvis man ønsker en mere grovkornet sort/hvid-film med mere kontrast eller mere matte farver med lavere skarphed, kan man fikse det selv.  

I hænderne

Det skal også nævnes, at X-E5 kan optage video i 4:2:2 10-bit, 6K 30p med 1,23x beskæring eller 4K 30p uden beskæring. I 4K HQ-tilstand oversamples der fra 6K. 

Kamerahuset er langt mere solidt bygget end forgængeren. Med en topplade i fræset aluminium og grebsvenlige indstillingshjul i aluminium.  

Kameraet har ikke noget egentligt håndgreb, men det praktiske format gør, at det stadig ligger godt i hånden. Den integrerede vipbare touchskærm på bagsiden har moderat opløsning, men korrekte farver og er skarp og lysstærk.   

Til gengæld er søgeren relativt lille med en opløsning på kun 2,36 Mp, men den har en cool funktion: Classic Display, som er en skrabet brugerflade, der ligner søgerbilledet på gamle analoge kameraer. De vigtigste data vises i rødt under søgerbilledet, mens en en lille viser simulerer eksponeringsafvigelser.  

Bemærk, at skærmen slukkes, når Classic Display er valgt.   

Med et lille vip på kontakten foran kan man vælge et transparent søgerbillede med linjer, der markerer udsnittet a la optisk søger, og som viser, hvad der er uden for det egentlige billedfelt. Denne lille vippekontakt er programmerbar (hold den nede og vælg) og der er også en lille programmerbar knap i midten.  

Fujinon XF 23 mm f2.8 R WR

Samtidig med at Fujifilm kom med X-E5, lancerede de også det superkompakte Fujinon XF 23 mm f2.8 R WR.  Det lille objektiv vejer kun 90 gram, men er vejrforseglet og fås ligesom kameraet i sort eller sølvgrå.    

Det vil ikke kunne købes separat før december 2025, og så vil det blive leveret med en modlysblænde. Det gør det ikke, når det leveres i et sæt med X-E5.   

Brændvidden svarer til 35 mm, og det er lykkedes Fujifilm at klemme 11 blændelameller ind i det lille objektiv for at opnå den blødest mulige bokeh. Det lille objektiv er forbløffende skarpt, selv ved blænde 2,8. Bokeh-effekten er meget flot, og det er ikke særlig følsomt over for strølys eller ghosting. Det ser ud til at være fuldt på højde med det kompakte XF 23 mm f2.0 (R WR), men det er ikke lige så skarpt, heller ikke i kanterne, som det dobbelt så dyre XF 23 mm f1.4 (LM WR). Men sammenlignet med det opdaterede XF 27 mm f2.8 (R WR) er det nye 23 skarpere, især i kanterne ved fuld blændeåbning.    

Med den nye 23’er er autofokus hurtig og lydløs. Kameraet havde kun få problemer med at følge motiver i bevægelse, og det samme gjaldt stort set også ved videooptagelse.   

Der er ikke noget direkte valg af video på nogen af indstillingshjulene. Man vælger videooptagelse med Drive/Delete-knappen på bagsiden af kameraet. Her kan man foretage sine videoindstillinger og vælge filmsimulering.   

Billedkvalitet

6K-video med beskæring giver et tættere udsnit, men både 6K- og 4K-video ser skarpt ud på vores 8K-referenceskærm fra Sony. Der er af og til en smule rolling shutter her, men det er aldrig generende.  

Billedkvaliteten kender vi godt fra andre Fuji-kameraer med den samme 40 Mp X-Trans-billedflade. Derfor er der heller ingen, der vil undre sig over, at vi – igen – hævder, at man ikke får bedre billedkvalitet fra noget andet kamera i denne klasse med en APS-C-billedsensor. De fleste fuldformatkameraer må også se sig slået af det lille Fuji-kameras farvegengivelse og billeddynamik.  

Billedstøj er helt fraværende ved 125 ISO, som er kameraets basisværdi, og det er først ved 3200 ISO, at der opstår en smule støj i mørke dele af billederne.  

Når vi sammenligner med konkurrenter som Canon EOS R7, Sony a6700 og Nikon Z5II, er det kun R7, der er fuldt på højde med Fuji-kameraets billedkvalitet. Sony a6700 har lidt bedre følgefokus, og Nikon-kameraet har en bedre søger og mindst billedstøj af alle ved høj ISO.  

Ingen af dem kombinerer høj billedkvalitet med de samme kreative muligheder og i et lige så handy og brugervenligt kamera.  

Konklusion

Bortset fra den beskedne batterilevetid, som nemt kan løses med et ekstra batteri, er det prisen, der er X-E5’s største ulempe. For de samme penge kan man få et Fujifilm X-T5 eller et Canon EOS R7, men ingen af dem er lige så rejsevenlige, og efter min mening heller ikke lige så tilfredsstillende at udfolde sine kreative evner med. Med det nye XF 23 mm f2.8 er X-E5 tæt på det perfekte rejsekamera og mere anvendeligt end et Fujifilm X100VI. Læg et XF 16 mm f2.8 og et XF 50 mm f2.0 i tasken, og du har et yderst alsidigt rejsesæt, der hverken fylder eller koster en bondegård.