Væk er det klodsede og organiske design, som Fujifilm insisterede på at bruge på sine instax-kameraer. Ind er kommet et slankt og glat design, som ikke kun har gjort kameraerne mere tiltalende, men også bedre at bruge.

Det nye instax mini 41 fortsætter den nye designretning, som vi først så på instax Wide Evo, og det er en velkommen retning, hvis du spørger os. I modsætning til Wide Evo er instax mini 41 et rent ana-logt kamera uden app-styring. Til snapshots, eller hvad mange kalder polaroidfotos.

Billedstørrelsen er mindre her end på Wide Evo – som bruger kassetter med et større billedområde – og instax mini 41 har den simpleste betjening, man kan forestille sig.

Du skal blot lægge en kassette med 10 billeder i, lukke låget og trykke på knappen. Der kommer et omslagsark ud, som du smider i genbrugsspanden, og så er du klar til at tage billeder.

Foran filmkassetten sidder en simpel optik med en fast brændvidde på 60 mm, uden zoom eller andre muligheder for at justere simple ting som blænde eller fokus.

Den eneste indstilling, du får, er muligheden for en makroindstilling, som giver en nærgrænse på 30 cm. Med parallaksekorrektion i søgeren skulle man kunne få samme visning af billederne, som man ser i den optiske søger. Det er ikke helt korrekt, for jeg opdagede, at korrektionen ikke altid ramte 100 procent. Men det er pedanteri.

Det vigtigste for målgruppen for et kamera af denne type er først og fremmest, at det skal være nemt at printe billederne ud, så man kan dele dem med sine venner eller give dem væk. Grundlæggende en-kelhed, og det er, hvad instax mini 41 leverer.

Automatisk eksponering

Der er ingen muligheder for at justere eksponeringen her, og blitzen er tændt hele tiden. Der er ingen knap til at styre fokus eller eksponering, og kameraet tager sig af al lysmåling, eksponering og blitz-styring.

Det er med andre ord det simpleste kamera, man kan forestille sig, men det ville være rigtig rart i det mindste at kunne styre blitzen. For på tæt hold vil man hurtigt opdage, at blitzen har en tendens til at give overeksponerede billeder. De bliver simpelthen for lyse, og løsningen er at placere venstre pege-finger over blitzen for at dæmpe blitzlyset.

Kameraet drives af to standard AA-batterier, som holder til cirka 100 billeder.

Én knap

Så snart du trykker på udløseren, kan du høre lukkeren starte, og der kommer hurtigt et billede ud af kassetten. Halvandet minut senere kan man se, hvordan billedet faktisk blev, og de, der slet ikke har brugt et instant-kamera, ved ikke, hvor tilfredsstillende det er at se et billede udvikle sig langsomt for øjnene af en. Der er noget ved følelsen af at holde et foto, man har taget, i hænderne, som ikke kan sammenlignes med at vise det på en skærm.

Der er et lille selfiespejl ved siden af objektivet, og med udløserknappen placeret på forsiden er det nemt at få en god selfie.

Billedkvaliteten

Kvaliteten er ikke fantastisk, men det er ikke pointen. Billedkvaliteten er mere end god nok til et in-stant-kamera, og mini 41 leverer faktisk relativt skarpe billeder, og for det meste får det eksponeret rigtigt.

I stærkt sollys kan billederne se lidt udvaskede ud, fordi de er lidt overeksponerede – kald det bare en cool filtereffekt – men på billeder, der ikke er taget på alt for lang afstand, kan man se, at skarpheden og gengivelsen har sine mangler, men er mere end god nok til at gøre det sjovt at fotografere med in-stax mini 41. Og det er egentlig hele pointen.