TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Test: Canon RF 35 mm f/1.8 IS Macro STM

Nyttig Canon-makro

Kompakt, let og overkommelig med glimrende optisk kvalitet.

Skrevet af / 28/01/2019 - 13:35
Canon RF 35 mm f/1.8 IS Macro STM

Lyd & Billede mener

  • Vanvittig skarp. Stålkontrol over dybdeskarpheden.
  • Flygtig autofokus, synlig vignettering. Mangler modlysblænde.

Lasse Svendsen

Den lille og frem for alt overkommelige 35 mm f/1.8 til Canons nye EOS R-kamerasystem er et godt valg først og fremmest til makro. Men også til almen fotografering, hvor en vidvinkel passer bedst.

Den kun 300 gram tunge 35-millimeter er en 1:2-makro med en nærgrænse på 17 cm. Den er også lysstærk med f/1.8 som største blændeåbning og har indbygget billedstabilisering. Dermed er den også egnet til video-optagelse, og man kan let fokusere manuelt med fokusringen på objektivet.

Her er der også en ekstra funktionsring. Der f.eks. kan sættes til at ændre blænde eller en anden nyttig funktion. Objektivet, som kun passer til Canon EOS R, er ikke vejrbestandigt og leveres heller ikke med modlysblænde.

Det egner sig som antydet til mere end bare makrobilleder, og det kompakte objektiv kan hurtigt blive et vanedannende standardobjektiv til et EOS R.

17 cm nærgrænse

Det er nemlig meget skarpt, også på nært hold, og har kun moderat fortegning. På fuld blænde er vignetteringen (lysfaldet) mere synlig, men mere på testplancher end i virkeligheden. Fra f/2.8 og f/4.0 er den under alle omstændigheder ikke synlig, og her er skarpheden også meget jævn.

Annonce

Objektivet er ikke helt på niveau med det knivskarpe RF 50 mm f/1.2, men prisen er heller ikke i samme klasse.

Skarpheden holder sig jævnt høj til blænde f/16, hvilket også gør objektivet fremragende til landskabs-, rejse- og gadefotografering.

Kromatisk aberration, strølys og ghosting er også godt under kontrol, men en modlysblænde kunne have dæmpet strølys endnu mere, efter vores mening.

Autofokus

Den indbyggede billedstabilisering kompenserer for fem trin og fungerer godt i praksis. Hvilket er en bonus, al den stund EOS R ikke har indbygget billedstabilisering. Men husk, at 35 mm bliver til 59 mm brændvidde på 4K-optagelser med et EOS R, som beskærer video ret kraftigt.

Den største ulempe ved RF 35 er manglende fokussmidighed. Autofokus er rimelig hurtig i godt lys, men jager for meget, når følgefokus er aktiveret, og manuel fokusering er dermed nødvendigt ved video-optagelse.

Ydelse

Men den optiske kvalitet er der meget lidt at udsætte på. Skarphed, kontrast og opløsning er på niveau med det bedste, vi har set fra noget objektiv. Det tegner konturer aldeles perfekt, hudtoner ser nydelige ud, og det er vanvittig skarpt også på f/1.2. Bokeh-effekten – det uskarpe område – er blød som honning, og der er ingen kromatisk aberration at spore.

Der er heller ikke noget fortegning her og kun en smule vignettering yderst i hjørnerne på største blænde. Skarpheden er ekstrem helt ud i hjørnerne, i praksis fra blænde f/2.8 til f/11, med kun et marginalt fald i hjørnerne på største og mindste blænde.

Konklusion

Canons overkommelige 35 mm vidvinkel til EOS R er et prisværdigt objektiv med nyttig makro og indbygget billedstabilisering. For mange vil det opveje manglerne, men Canon burde have inkluderet en modlysblænde. Optisk set er objektivet rigtig godt med få, små mangler og kun autofokus som den eneste ulempe, efter vores mening.

picture2 picture3 picture4 picture5
<
>
Meget jævn skarphed over hele billedfladen, men lystab i hjørner på største blænde. (Foto: Lasse Svendsen)

Karakter
Canon RF 35 mm f/1.8 IS Macro STM

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

Mellemformat med mere fart

Sådan vælger du det rigtige objektiv til kameraet

Kompakt og kompetent

Trækker motivet meget nærmere

Det bedste fuldformat-videokamera?

Knivskarpt portrætobjektiv

Lækkert kamera i 80'er kostume

Kan DJI slå GoPro?

Rejsevenligt og kompakt

Ekstrem skarphed i et handy format

Kameraet der aldrig går af mode

Længe ventet opgradering

Scroll to Top