Search
Generic filters
test

Canon EOS M200

 itemprop
testCanon EOS M200
Canon EOS M200

For nemhedens skyld

Glem indstillinger og vanskelige begreber. Dette ­Canon-kamera giver selv nybegynderen fine billeder.

Lyd & Billede mener

Kompakt, let og gunstigt prissat. Legende let at få gode billeder med.
Kraftig beskæring på 4K-video, blødt hjørnefokus med 15-45 mm zoomen. Moderat skudtakt og autofokusydelse.
  • Type: 24 Mp systemkamera med APS-C billedsensor
  • Optik: Canon EF-M 15-45 mm IS STM
  • Søger: Nej
  • Skærm: 7,6 cm 1 Mp LCD
  • Serieoptagelse: 6 fps
  • Video: 4K 25 fps m. 120 Mbit/s, 1080p 25/50 fps
  • Tilkoblinger: USB-C m. opladning, Micro HDMI
  • Batteritid CIPA: 315 billeder, 485 i øko-mode
  • Mål og vægt: 108 x 67 x 35 mm / 299 g
  • Højdepunkter: Wi-Fi, Bluetooth, vipbar touch-skærm, blitz
  • Web: canon.dk
Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris 5300 kr

For nogle er Canons lillebitte kamera alt for enkelt, for andre er det bare perfekt. Det lille EOS M200 er nemlig lavet til alle, der vil have bedre billeder uden at skulle trykke på en masse knapper og lære en masse om tekniske ting, som de ikke har lyst at forholde sig til.

Se gerne det kompakte systemkamera som et overkommeligt alternativ til det gamle spejlrefleks, der står og samler støv. Eller som en nyttig tilføjelse til mobilen.

M200 er et af de allermindste og billigste systemkameraer, man kan købe. Det kommer med en glimrende 15-45 mm zoom til en pris, der ligger et godt stykke under de kameraer, vi normalt tester. For at holde prisen nede har Canon fjernet funktioner og indstillinger, som få efterspørger.

Der findes ikke så mange alternativer til EOS M200. De ældre Olympus PEN PL-9 og Sony a5100 er næsten de eneste i denne klasse.

Canon-kameraet har samme 24 megapixel billedsensor, som vi kender fra tidligere tests. Det har også 4K-video, op til 6 fps skudtakt, en 180 graders vipbar touch-skærm og en indbygget digital assistent, der hjælper dig med at forstå indstillingerne.

Kameraet har hverken søger eller mikrofonindgang, og antallet af knapper er holdt på et minimum. En indbygget blitz er der blevet plads til, batteriet er skrumpet, og håndgrebet, blitzskoen, programhjulet og funktionshjulet, som vi kender fra det dyrere EOS M6 II, er væk.

Brugervenlighed

Det rippede kamera har i stedet fået nogle funktioner, som begynderen helt sikkert vil sætte pris på. Man vælger imellem automatisk valg af motivprogram (A+), video-optagelse og programautomatik på toppen af kameraet. Det meste andet gøres på den vipbare touch-skærm. Såsom valg af programautomatik og videoformat samt mere sekundære indstillinger.

annonce

Faktisk behøver man ikke at trykke på én eneste knap, efter at kameraet er tændt. Ikke engang udløseren. For alt kan styres fra touch-skærmen, hvor man kan tage billeder med et let tryk på skærmen og starte og stoppe video-optagelse.

annonce

Kameraet har i øvrigt også Canons Q-menu, der hurtigt tager dig til sekundære indstillinger. Som giver dig adgang til fokusindstillinger, hvidbalance og valg af billedkvalitet. For bare at nævne nogle få. Bemærk, at Q-menuen ikke kommer op, når programvælgeren står på automatisk motivvalg (A+).

Vipbar touch-skærm og få knapper giver enkel betjening. Foto: Lasse Svendsen

Billedkvalitet

Canon-kameraet er kvikt snarere end lynhurtigt. Autofokus tøver sjældent, og med Canons Dual Pixel-autofokus med 143 fokuspunkter er den også lydløs og hurtig. Man kan også vælge øjenfokus, hvor kameraet hele tiden følger og fokuserer på øjnene. Nyttigt til portrætter!

Skudtakten er 6,1 billeder i sekundet (fps), men falder til 4 fps med følgefokus. Ikke specielt imponerende, men det holder til hverdagsfotografering, så længe motivet ikke bevæger sig hurtigt.

Den sammentrækkelige 15-45 mm zoom med billedstabilisering kender vi i forvejen. Det samme gælder billedsensoren i APS-C-format med 24 megapixel, så billedkvaliteten bød derfor ikke på nogen overraskelser. Zoomen passer fint til kameraet. Den giver lidt blødere fokus i hjørnerne sammenlignet med EF-M 22 mm f/2 Macro, men er skarp nok til kameraets billedsensor.

annonce

Farverne er som ventet godt afbalancerede og mættede, med Canons fine kontrastomfang, men billederne er ikke lige så detaljeskarpe som med EOS M6 II. Den nye processor gør et fint stykke arbejde med støjkontrol, og der er ingen billedstøj af betydning om mellem ISO 3200 og 6400.

Bemærk, at kameraet beskærer 4K-video ganske kraftigt. Man kan gange med 1,6, og med den medfølgende 15-45 zoom ender man så med 38-155 mm zoom, når kameraet står på video-optagelse. Dermed mister man vidvinkel på video, men vinder mere på tele. En smart detalje er muligheden for vertikale videoer – portrætformat, om man vil.

Canon EOS M200 med et ekstra objektiv. Foto: Lasse Svendsen

Konklusion

Canon EOS M200 er et glimrende valg for alle, der ikke er interesseret i at blive professionelle fotografer. Det er antiteknologernes drøm og dertil gunstigt prissat. Kameraet har næsten ingen knapper, alt kan gøres på touch-skærmen, og billederne bliver rigtig gode. 4K-video beskæres kraftigt – til irritation for nogle og til glæde for andre – og autofokus og skudtakt ligger et stykke under det dyrere EOS M6 Mark II.

Som begynderkamera er M200 et fremragende valg, mens entusiaster hurtigt vil støde ind i begrænsninger. For dem vil M6 Mark II være et bedre valg.

Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
Log ind for at læse videre.


    Subscribe
    Notify of
    0 Comments
    Inline Feedbacks
    View all comments

    Alternativer til Canon EOS M200

     data-srcset

    Det vildeste Nikon-kamera

    Nikon har opgraderet deres flagskib der, hvor der er mest brug for det, og ladet resten være. Klogt.

     data-srcset

    Fuji indtager tronen igen

    Fujifilm X-T4 adresserer næsten alle forgængerens svagheder og scorer topkarakter.

     data-srcset

    Det bedste spejlrefleks

    Der er måske aldrig lavet et bedre spejlreflekskamera end Canons nye flagskib.

     data-srcset

    Se mere med sort-hvid

    Før farvefilm fandtes der kun sort-hvid. Her er det digitale kamera, der ikke tager farvebilleder.

     data-srcset

    Nikons bedste allround-spejlrefleks

    Man behøver ikke at være traditionalist for at sætte pris på funktionerne i Nikons nye fuldblods spejlreflekskamera.

     data-srcset

    Superbt allround-kamera

    Med det vellykkede Z50 viser Nikon, hvorfor alle ikke har brug for et professionelt kamera.

     data-srcset

    Klassisk professionelt kamera

    Lad dig ikke narre af det klassiske retro-­design – Fujifilm X-Pro3 er et topsejt kamera.