Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: The New Razer Blade 2016

Den sorte MacBook Pro

Er du glad for MacBooks, vil du med garanti sætte pris på Razer Blade.

Skrevet af / 09/05/2017 - 12:00
The New Razer Blade 2016
Mikael Hansen

Det er tydeligt at se, at amerikanske Razer har skævet til Apple i Cupertino, da de designede deres Blade-maskine. Den sorte laptop er som snydt ud af næsen på MacBook Pro, hvilket skal ses som en stor kompliment. Det er imponerende, at man har formået at smække så meget gamer-pc ned i et trods alt rimelig beskedent aluminiumkabinet. Resultatet er en lækker og enkel maskine, som tiltaler de af os, der foretrækker det subtile og stilrene.

Ligheden går igen, når man åbner låget og får øje på tastaturet. Ligesom på MacBook Pro er der god plads mellem tasterne, der har en tilpas vandring og er behagelige at skrive på. Der er naturligvis lys under dem, og det pulserer i alle regnbuens farver.

Højttalerne på hver side spiller tilpas højt og godt til, at hovedtelefoner kan undværes – altså lige indtil blæserne går i gang under spil. De larmer som på de øvrige modeller alt for meget.

Der mangler lidt

Et punkt, hvor Razer skiller sig ud fra konkurrenterne, er på de forskellige ind- og udgange. Her mangler lidt, og vi savner f.eks. DisplayPort, Ethernet og noget så simpelt som en port til SD-kort. Skal den helt kunne erstatte vores MacBook Pro, har vi brug for sidstnævnte funktion.

Heldigvis vinder Razer meget på sin langt kraftigere indmad, der også gør den spilvenlig. Her kan Apple ikke lege med. Hertil er den udstyret med et Nvidia GTX 1060 grafikkort og en Core i7-processor, som gør den utrolig slanke maskine i stand til at trække selv de nyeste spil.

De kan passende nydes på den 14 tommer store QHD+ skærm, der er berøringsfølsom og har en opløsning på hele 3200 x 1800 pixel. Farverne er ligesom skarpheden fin, men vi havde foretrukket, at den var mat i stedet for blank.

Benchmarks

Som det var tilfældet med Alienware, bliver den høje opløsning på skærmen en flaskehals under spil. Særligt i krævende titler vil den fulde opløsning simpelthen være for meget for grafikkortet, og vi fik kun omkring 20 fps i Tomb Raider med alt skruet op på max, da vi lod den køre med den fulde opløsning. Selv på spillets laveste indstilling var vi kun lidt over 30 fps, hvilket heller ikke er nok.

Med opløsningen skruet ned til 1080p ser det helt anderledes ud. Justér en smule på de grafiske indstillinger, og du kan få en solid frame-rate på 60 fps, uden at det går nævneværdigt ud over billedkvaliteten. Ligesom med Asus skal du lade strømforsyningen være sat til for at få nok strøm til grafikkortet. Tager du stikket ud, dæmpes larmen fra blæserne, men også frame-raten til det halve.

Konklusion

Razer Blade er en laptop til dig, der allerede har og er glad for en MacBook Pro, men ville ønske, at du også kunne spille på den. Det kan du med den her, og den ligner og fylder cirka det samme. Men skinnet bedrager, og indeni finder du en kompetent spilmaskine, der støjer vildt og inderligt fra undersidens blæsere, når du starter spillene op.

Vi er meget begejstrede og vrænger stort set kun på næsen af prisen. Tæt på 20 stænger er lige lovlig meget.

picture1
<
>
(Foto: Producent)

Home mener

Razer Blade er en smuk og lækker maskine, der både egner sig til kontorbrug og spil. Blæserne larmer lige lovlig meget under spil, og prisen er lidt høj. Den høje opløsning er for meget for et GTX 1060-kort.

Også i denne test:

Gaming laptops

MSi GS73VR-7RF Stealth Pro

Luksusflyder til spil

Lækker skærm og slankt design gør MSi’en til en lækker, men kostbar fornøjelse.

Kraftig hardware i superslank indpakning. Processor, drev, tastatur og lyd er alt sammen hentet fra øverste hylde.
Kun GeForce GTX 1060-kort. Du kan godt finde hurtigere maskiner til samme pris, men så bliver de større og tungere.
Læs hele testen

Acer Predator 17X GX-792

Pantersort rovdyr

Acers bud på en dræbermaskine oser af luksus og æder dine spil til morgenmad.

Gennemført lækkert bygget monstermaskine med den hurtigste grafikprocessor, penge kan købe i dag.
Den er stor, den er dyr, den er tung. Og trods et gigantisk strømforbrug er den kun næsthurtigst i testen.
Læs hele testen

Alienware 13 R3

Stor r*v og OLED-skærm

Man kan godt blive lun på Alienware, selv om designet er lidt skævt.

Skærmen er utrolig flot og knivskarp. Ydelsen er trods størrelsen ganske god, ligesom batteriet er et af de bedre.
Skærmen er alt for blank og derfor ubrugelig i solskin. Ikke alle vil synes om den store bagende.
Læs hele testen

HP Omen 17 w203no

Fra næstøverste hylde

Fornuftige, gennemtænkte kompromiser giver en maskine, der leverer meget for færre penge.

Hvis du slækker bare en lille smule på 3D-kravene, får du mange kræfter til en forholdsvis rimelig pris.
Lidt skrabet i forhold til de andre. Professionelle spillere har brug for mere råstyrke.
Læs hele testen

Asus ROG G701VIK BA044T

Grotesk luksusgamer

Asus satser benhårdt på ydelsen, hvilket presser pris og vægt i vejret.

Imponerende ydelse fra en bærbar computer, der fint kan bruge som alternativ til en ægte stationær gamer-pc.
Maskinen larmer en del, de indbyggede højttalere er for dårlige, og den er alt for tung. Hertil koster den spidsen af en jetjager.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

To-i-en-PC med det hele

For syv.. den er hurtig!

For to år siden havde den kostet det dobbelte

Fremragende allround iMac

Mesh-netværk der tåler at blive set

Mac in Black

Sej egoist-router

Laptopbrugere bliver afhængige

Chromebooks på skolebænken

Grønt fremskridt i små trin

Betalelig og superlet uden kompromiser

Trådløst internet - også I den anden ende af haven

Lyd & Billede
Scroll to Top