Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Netgear Nighthawk AXE3000

Så nemt får du nyt net på PC’en

Få glæde af den fulde nethastighed – også på PC’er, der ikke er ‘født’ med Wi-Fi 6E.

Skrevet af / 18/04/2023 - 08:47
Netgear Nighthawk AXE3000
John Alex Hvidlykke

Wi-Fi 6E er det nye, hurtige dyr på savannen (i hvert fald indtil Wi-Fi 7 kommer). Og en ny router som Google Nest Wifi Pro eller Asus ZenWiFi Pro ET12 vil give dig mulighed for hastigheder på hjemmenetværket i multi-gigabit-klassen.

Men ofte kun netop mulighed. For din computer skal understøtte den nye standard, for at du kan få adgang til lynhurtigt net. Er computeren købt for bare et eller to år siden, vil den kun understøtte de langsommere Wi-Fi 6 eller Wi-Fi 5 (også kaldet 802.11ac).

Stor og kantet

Netgear Nighthawk AXE3000 er en USB-adapter til at opgradere en eksisterende computer til Wi-Fi 6E. Enheden er udformet som en temmelig stor og firkantet USB-nøgle – der bliver endnu større, når man folder den indbyggede antenne ud. Enheden er så omfangsrig, at det kan blive svært at få plads til den i slanke bærbare. Og den vil næsten uundgåeligt spærre for naboportene.

Hvis der ikke er plads nok omkring USB-porten, kan adapteren placeres i en bordstander. (Foto: Netgear)

Heldigvis følger der en lille dockingstation med, så adapteren kan placeres på skrivebordet – eller oven på kabinettet af en stationær PC. Der medfølger ingen USB-C-adapter eller -kabel. Så Netgear har nok konkluderet, at brugere med behov for opgradering har så gamle PC’er, at USB-A-portene er i flertal.

Kun Windows 10 og 11

Netgear Nighthawk AXE3000 bliver umiddelbart genkendt af Windows, men optræder i første omgang som Wi-Fi-hotspot. For at få den til at overtage rollen som primær netværksadapter – og dermed få adgang til høj hastighed – skal man installere en Windows-driver, der medfølger på en USB-nøgle. Der medfølger kun en Windows 10/11-driver, så har du en ældre Windowsversion eller en Mac, er AXE3000-adapteren ikke noget for dig.

Læs også Federe mesh-netværk finder du næppe Jovist er det dyrt. Men VIL du bare have det hurtigste og bedste mesh-netværk, så er Asus den nye konge på tronen.

Firedobling af hastigheden

Opsætningen tager kun et par minutter – og så kommer der fart på netværket! Jeg testede adapteren på en bærbar fra 2018 med indbygget Wi-Fi 5. Selv om det på papiret giver mulighed for op til 6,9 Gigabit i sekundet, er virkeligheden en ganske anden. Trods en placering under to meter fra routeren opnås kun en forbindelseshastighed på 214 Mbit/s.

Med Netgear Neighthawk AXE3000 stiger forbindelseshastigheden til 907 Mbit/s – altså mere end en firedobling.

Kan det betale sig?

Fire gange højere nethastighed lyder som en forbedring, man ikke behøver betænke sig på. Men hvor stor forskel gør det i dagligdagen? Til mails, dokumenter og websurfing betyder den sparede tid på hver filadgang så uendelig lidt, at man næppe opdager den. Har du til gengæld brug for høj hastighed til højtopløst videostreaming eller overførsel af store filer, er det rigeligt pengene værd.

Netgear Nighthawk AXE3000 ligner en – meget – stor, vinklet USB-nøgle. (Foto: Netgear)

Det kan for eksempel betyde forskellen på, om en backup på 1 TB tager endeløse 13 timer eller ‘kun’ tre timer.

Teoretisk maksimum

Wi-Fi 6E giver teoretisk mulighed for forbindelseshastigheder på op til svimlende 9,6 Gb/s. Det er en teoretisk maksimumshastighed, der kun kan opnås under perfekte omstændigheder. Under tilsvarende ideelle forhold kan Wi-Fi 5 levere op til 6,9 Gb/s.

Læs også Det nemmeste Wi-Fi 6E-mesh Google Nest Wifi Pro er både billigt og supersimpelt at sætte op. Og hastigheden kan vi ikke klage over.

Så hurtigt net får du ikke i praksis – og det er der heller ikke brug for. Det interessante er, at sandsynligheden for at opnå en brugbar nethastighed på hver enkelt enhed på hjemmenetværket er større med Wi-Fi 6E. Simpelthen fordi der kommunikeres på flere kanaler samtidig. Og med Wi-Fi 6E blev åbnet endnu et frekvensbånd, på 6 GHz, som supplement til de eksisterende bånd på 2,4 GHz og 5 GHz.

Konklusion

Netgear Nighthawk AXE3000 er funktionel og firkantet. Den er vanvittigt grim og klodset, men de mange antenner kræver plads. Hastigheden kan der ikke klages over, og heller ikke prisen. Har du en PC, der trænger til opgradering af nethastigheden, er den en simpel og velfungerende løsning på problemet. At den kun virker på PC’er med Windows 10 eller nyere, er en begrænsning.

(Foto: Netgear)

 

Karakter
Netgear Nighthawk AXE3000
Premium

Home mener

En nem og billig løsning, der kan sætte fut i nettet for din lidt ældre bærbare eller stationære. Adapteren er stor og klodset – og umådeligt grim. Kun USB-A-stik.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Køb en – betal for tre

To-i-en-PC med det hele

For syv.. den er hurtig!

For to år siden havde den kostet det dobbelte

Fremragende allround iMac

Mesh-netværk der tåler at blive set

Mac in Black

Sej egoist-router

Laptopbrugere bliver afhængige

Chromebooks på skolebænken

Grønt fremskridt i små trin

Betalelig og superlet uden kompromiser

Lyd & Billede
Scroll to Top