Hvis en soundbar bliver for svag for dig, og du ikke har plads til eller af andre årsager ikke ønsker baghøjttalere, så kan et godt gammeldags stereoanlæg være sagen. Det skal dog siges, at der ikke er noget gammeldags ved dette anlæg. Her er både trådløs netværksopkobling med streaming, internetradio og indbygget AirPlay foruden en dock på toppen til iPod og iPhone. Anlægget kan styres med fjernbetjeningen eller en app til smartphone. Det eneste, vi mangler, er Blu-ray-afspiller; det må du have ved siden af.
Anlægget har ingen HDMI-indgang. Har dit tv optisk digitaludgang, så brug den. Ellers slut anlægget til analog-indgangen. Det er meget enkelt i brug – bare vælg kilde og skru lydniveauet op. Musik foretrækker jeg med AirPlay, men den kan også streames fra netværks-harddisk, og biblioteket kan der bladres i via smartphone-app’en Denon Remote.
Det her er det billigste system, Hi-Fi Klubben anbefaler. Men Denon-receiveren sælges løst, og ønsker du endnu bedre lyd, kan du købe dyrere højttalere. F.eks. er B&W CM1 væsentlig bedre – og dyrere – end Dali Zensor 1.
Lydkvalitet
Det er meget befriende endelig at høre tæt på ordentlig hi-fi-lyd. Denon og Dali er i en anden liga end de øvrige, hvad opløsning angår. Musik genskabes med stor overbevisning; bare hør Sophie Zelmanis stemme på det fantastisk melankolske album Time to Kill fra 1999. Man får fylden og nuancerne fra den forsigtige stemme, som står tæt på mikrofonen, på en helt anden måde end med nogen af de andre anlæg.
Også til film stråler anlægget. Du får ikke surround-lyd, og uden subwoofer er der heller ikke dybbas. Men den bas, der er, har en helt anden tonekvalitet, end du får fra nogen af de andre subwoofere.
Sammen med subwooferen Dali Fazon Sub 1 er der ingen tvivl om, at film bliver meget mere nærværende, og musik får også en anden dimension. Jeg vil klart anbefale at smide 2.500 kroner ekstra på bordet for subwooferen frem for at købe dyrere reolhøjttalere. Det her er en fantastisk pakke til prisen!
Lyd & Billede mener
Opløst og musikalsk Ikke dybbas uden subwoofer
Vejl. pris 4848 kr
Specifikationer
- HDMI: Nej
- Digital ind: Optisk + iPod dock
- Analog ind: RCA
- Subwoofer-udgang
- Netværks-streaming og AirPlay
- Fjernbetjenings-app til smartphone
Læse hele artikkelen? Log ind eller bliv medlem af LB+.
-
LB+ Måned79 kr/mnd
-
LB+ 12 mnd66.66 kr/mnd
Se alle vores abonnementer her.