Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Argon 6000 5.0

Billigt på enhver måde

“Hør det hele for den halve pris” lover testens billigste højttalersæt. Det er ikke helt sandt.

Skrevet af / 15/04/2014 - 11:55
Argon 6000 5.0
Audun Hage

Argon er Hi-Fi Klubbens basismærke, hvor man til en lav pris skulle kunne få en smag af ægte hi-fi. Med 6000-serien er håbet at få købere af alt-i-et systemer i plast på bedre tanker og bruge bare lidt flere penge på et system med separate enheder. “Hør det hele for den halve pris” lover de på deres hjemmeside.

De gulvstående 6355FS anvender et 5,25 tommers element til at gengive mellemtone- og basområdet, mens et tilsvarende element udelukkende tager sig af basområdet. Center- og baghøjttalere har ligeledes en 5,25 tommers mellemtone/bas.

Højttalerne er relativt kompakte, og der er intet ved det matsorte imiterede træ, der påkalder sig opmærksomhed. De er ikke dyre, og de ser heller ikke sådan ud.

Lydkvalitet
Mere vigtigt er det, hvordan de lyder. Og hvis vi sammenligner med skrabede  plastickonstruktioner, er der ingen tvivl om, at man får en kraftigere og mere fyldig lyd med Argon koblet til en anstændig surround-receiver. Mere fyldige dialoger på film, mere krudt i actionscener og en bedre evne til at håndtere de mange kontraster i musik.

Men Argon folder sig aldrig rigtig ud. Klaver lyder f.eks. tamt i toppen af toneregisteret, fordi diskantområdet ikke er udstrakt nok. De dybe tangenter er ikke ordentlig adskilt, men kæmper om pladsen i lydbilledet.

Lyse kvindestemmer lyder ikke så højtsvævende og luftige, som de skal, og stereoperspektivet er noget snævert. Diskantgengivelsen har nemlig stor betydning for oplevelsen af rum i lydbilledet, og her er Argon lidt for afdæmpet.

Dialoger i film har god resonans, men artikulationen af konsonanter er ikke tydelig nok. En actionfilm som The Bourne Legacy får heller ikke det hårdtslående lydbillede, den fortjener.

Konklusion
Argon-systemet er klart et kvalitetsløft i forhold til de billige plasticanlæg, og til ikke særlig mange flere penge. Men sammenlignet med de andre system i denne test kommer Argon til kort. Toppen af diskantområdet er skåret væk, hvilket giver et mere indelukket lydbillede, og basområdet lyder rodet. Desuden ser højttalerne uinteressante ud.

I betragtning af at Argon koster under det halve af de dyreste systemer, er det måske ikke så tosset. En surround-receiver med rumkorrektion kan rette noget op, men det burde være en nem opgave for Hi-Fi Klubben at sælge opad fra Argon.

Lyd & Billede mener

Argon giver en fornemmelse af, hvor meget mere man får ved at droppe de mindste subwoofer/satellithøjttaler-systemer og komplette surround-anlæg af plastic. Større og mere massiv lyd, som fylder rummet bedre. Desværre kommer overtonerne ikke godt nok frem, så lydbilledet bliver lidt indelukket. Det lyder også rodet i bassen, og udseendet er temmelig uinspirerende.

Også i denne test:

5 højttalersæt til 10.000 kroner

Klipsch Reference 5.0

Gylden lyd

Uanset om det er action, drama, jazz eller rock, der står på menuen, går du ikke galt i byen med Klipsch.

Højttalerne giver overraskende meget fra sig. Både musik og film gengives med stor kropslighed. Responsen er meget hurtigt, så trommer og skud smælder hårdt og hurtigt. Tonerne hænger godt sammen, og især blæseinstrumenter er imponerende.
Centerhøjttaleren går ikke så dybt i basregisteret. Storebror RC-52 II kan med fordel overvejes.
Læs hele testen

Q Acoustics 2000i 5.0

Hvide riddere

Engelsk Q Acoustics har sat sig som mål at være et af de bedste højttalermærker i forhold til pris. Store ambitioner, men konceptet ser ud til at fungere.

Højttalerne fra Q Acoustics har et flot design, god byggekvalitet og ikke mindst en imponerende lyd med masser af detaljer, åben og klar stemmegengivelse samt fyldig bas.
De civiliserede englændere lyder glimrende til musik, men kan være lidt forsigtige i de sejeste filmsekvenser.
Læs hele testen

Cerwin-Vega XLS 5.0

Basbrøl

Hvis du vil spille højt, så er Cerwin-Vega sagen. Men både film og musik har også brug for andre kvaliteter.

Hvis du vil spille højt, så er Cerwin-Vega sagen. Men både film og musik har også brug for andre kvaliteter.
Med en tilstrækkelig kraftig forstærker kan disse højttalere spille højt nok til, at bassen kan mærkes i kroppen.
Læs hele testen

Tannoy Mercury 5.0

Mere musikalsk end macho

Mercury-serien fra Tannoy er blandt vores absolutte budgetfavoritter til stereo, men de er seje nok til hjemmebiografen?

Højttalerne fra Tannoy byder på et stort og fyldigt lydbillede med fint fokus og god detaljeopløsning. Klangbalancen er varm, hvilket gør, at de egner sig godt til varieret musik.
Mercury-sættet mangler lidt vildskab og kan ikke få nakkehårene til at rejse sig, når det virkelig gælder. Der er andre udfordrere med mere energi og dynamik – og flere detaljer – som samlet giver en mere engagerende biograflyd.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Lyd & Billede
Scroll to Top