TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
BLACK WEEK - 70% RABAT PÅ LB+

Test: Sony PS-HX500

Ulv i fåreklæder

Med knaldgod lyd, masser af detaljer og indbygget DAC er Sonys pladespiller et godt køb.

Af / 23/10/2018 - 12:23
Sony PS-HX500

Lyd & Billede mener

  • Åbent lydbillede med fokuseret detaljegengivelse og luftig lyd. Højopløst USB-optagelse fra vinyl.
  • Tyndt lydbillede og behersket basdynamik.

Den ser måske ikke så spændende ud, men Sony PS-HX500 skjuler en indbygget digitalkonverter og kan lagre analoge lydfiler i højopløst lydformat (DSD). Den har også phono-trin indbygget, så den kan sluttes til næsten hvad som helst.

En bonus ved indbygget DAC er muligheden for at digitalisere vinylindsamlingen i højopløst format. Slut den til den bærbare med et USB-kabel, og så er det bare at trykke på Record, så får man en hi-res-version af lp’en.

PS-HX500 er relativt let, men ikke særlig følsom over for vibrationer. Ellers er den nem at bruge med både on/off-knap og hastighedsvælger ved siden af tallerkenen. Armen er robust og udstyret med en færdigmonteret pickup.

Lydkvalitet

Mange af de billigste pladespillere lyder gerne lidt varmt med relativt fyldig bas, men ikke så meget fokus eller detaljerigdom. Det gælder ikke Sonys pladespiller, som lyder meget fokuseret og har en fantastisk åben og detaljerig klang. Det kan gøre strygere og vokaler lidt tynde i lyden, og bassen er ikke lige så fed som på andre pladespillere.

Bassen er snarere stram og kontrolleret end fyldig og dynamisk, men det gør ikke pladespilleren kedelig. Kontrabasser og dybe oktaver på strygere og klaverer lyder friskt og tiltalende, og det fine fokus kommer vokaler til gode, fordi man lettere kan høre, hvad vokalisten synger.

Annonce

Konklusion

Sony-pladespillerens analytiske og krystalklare klang er nærmest en modsætning til de fleste pladespilleres klang. Den giver dig et tydeligere lydbillede med godt fokus, og med muligheden for at digitalisere pladesamlingen er Sony PS-HX500 et meget interessant alternativ. Den aggressive pris gør den til et særlig godt køb for begyndere.

Platespillere 40071 40938
<
>
(Foto: Producent)
Karakter
Sony PS-HX500

Også i denne test:

Pro-Ject Essential III Phono

Enkel og engagerende

Med varm og fyldig lyd bliver det aldrig kedeligt med Pro-Jects pladespiller.

Fyldigt lydbillede med varm klang og glimrende dynamisk kontrast.
Ikke det mest gennemsigtige lydbillede.
Læs hele testen

Audio-Technica AT-LP5

Bundsolid lyd

Testens eneste direkte drevne pladespiller viser sig at være et af de bedste køb.

Åbent lydbillede, fokuseret og tydelig klang med både bredde, dybde og godt basfundament.
Tåler en enda bedre pickup.
Læs hele testen

Reloop Hi-Fi TURN3

Velspillende multikunstner

Reloop tog os med storm med en pladespiller, der har alt, også lyd i topklassen.

Superb lyd for pengene, god brugervenlighed og fleksibilitet.
Bassen mangler lidt tyngde og format.
Læs hele testen

Rega Planar 1 Plus

Det mest vellydende budgetvalg

Regas pladespiller viser, at af og til er det enkleste det bedste.

Rytmisk kontrol, medrivende dynamik og fornem balance i lyden.
Lidt afslappet diskant.
Læs hele testen
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *