Under CES 2025 fortalte TCL, at de udvider deres partnerskab med Google TV. Næste skridt er en ny generation Google TV med Gemini-funktioner.
Gemini er Googles egen AI-chatbot – tidligere kendt som Bard – og en direkte konkurrent til ChatGPT og Microsoft Copilot.
“Vi er på vej ind i en ny æra, når det gælder mulighederne med TV. Med Gemini-modellen og nye hardwarefunktioner vil den næste generation af Google TV tilbyde en endnu bedre underholdningsoplevelse. TCL og Google deler samme pionerånd og engagement i hele tiden at forbedre brugeroplevelsen, og det afspejler dette samarbejde,” siger Marcus Hammächer, Nordic Brand Marketing Manager hos TCL Electronics.
Gemini: Smartere AI-baserede søgefunktioner
Den opgraderede stemmeassistent med Gemini vil få bedre sprogforståelse og evnen til at give mere komplekse, fyldestgørende svar. Man vil i højere grad kunne føre en intelligent samtale med TV’et i form af opfølgende spørgsmål. Dermed bliver det nemmere at finde frem til nyt indhold eller stille spørgsmål relateret til det, man ser på det pågældende tidspunkt.
Gemini skal også kunne fungere sammen med Google Assistant, så det kan gøre styringen af det smarte hjem mere effektiv. Har du overvågningskameraer rundt omkring i huset, vil du nemt kunne se dem på TV-skærmen og låse døren op på kommando.
Producenterne forestiller sig, at TV-skærmen skal fungere som knudepunkt for det smarte hjem. Derudover kan de vise aktuel information som f.eks. vejrudsigten, de seneste nyhedsoverskrifter og familiens egen kalender. Hvert familiemedlem vil kunne gemme sin egen brugerprofil.
Kommer på TCL Google TV’er i 2025
De nye Google TV-modeller fra TCL vil være tilgængelige fra 2025, og nye Gemini-funktioner vil blive rullet ud til disse i løbet af året. De specifikke modeller til Skandinavien forventes at blive lanceret senere på vinteren.
Desværre er det næppe sandsynligt, at opdateringen også bliver tilgængelig på eksisterende TCL-modeller, da det sandsynligvis vil kræve ny hardware.
Samarbejdet mellem TCL og Google TV begyndte tilbage i 2015, og de første Google TV-modeller blev lanceret i Skandinavien i 2019. TCL hævder, at de nu leverer flere Google TV’er end nogen anden producent.
Andre Google-baserede TV-producenter forventes at koble sig på Gemini i år, men det ser ud til, at TCL kommer først. Sideløbende med dette har LG og Samsung annonceret, at de vil integrere Microsoft Copilot i deres smart-TV’er fra 2025.
Læs videre med LB+
Tilbud - 49 kr første måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
LB+ Total 6 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer