Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Sony og Samsung lægger OLED på is

Dårlig lønsomhed får flere producenter til at vente med at satse på OLED-fjernsyn.

Skrevet af / 26/05/2014 - 09:54
Sony og Samsung lægger OLED på is

OLED har i mange år været omtalt som fremtidens tv-teknologi. Og det bliver den ved med at være et godt stykke tid endnu.

Vi har i flere år kunnet se prototypemodeller på messer, hvor de har imponeret med grænseoverskridende billedkvalitet. Og i fjor fik kom så endelig det første rigtige OLED-tv ud i butikkerne i form af koreanske LGs 55EA980W. Et meget imponerende, bueformet tv med ekstrem billedkvalitet, som senere er blevet efterfulgt af det flade 55EA880W.

Men så stopper festen også. Stort set alle andre producenter har nemlig bestemt sig for at lægge OLED på is indtil videre, melder det japanske website Nikkei.

Panasonic udsetter således masseproduktion af OLED billedpaneler til 2016. Det samme gelder Sony, som indtil i fjor havde et samarbejde med Panasonic. Panasonic fremviste i 2013 en prototype på 4K OLED, fremstillet ved hjælp af avanceret printteknologi.

Samsung nu har skrinlagt sine planer om at starte nye OLED-produktionlinier, og firmaet vil derfor ikke lancere nye OLED-tv i år, meldes det. I stedet vil Samsung investere i produktionen af små OLED-skærme til tablets, mobiler og smartwatches.

oled-lagt-paa-is-2

Dårlig lønsomhed
Det er høje produktionsomkostninger og lønsomhed (blandt andet på grund af høje fejlrater), som sætter en stopper for videre OLED-udvikling. Desuden mener producenterne ikke, at der på nuværende tidspunkt er stor nok efterspørgsel på markedet til at forsvare videre udvikling og investeringer i OLED. I følge brancheanalytikerne hos NDP Displaysearch, blev der solgt 4.000 OLED TV-er globalt i 2013, bare 1,6% af det antal, som der blev spået i 2012.

Satser på LCD
I stedet vil producenterne satse på det kendte og elskede LCD-format, som har fået nyt liv på det seneste, takket være paneler med højere opløsning (4K/UltraHD). Sony, som for tiden har en 20% markedsandel på 4K-LCD, håber, at den veletablerede LCD-teknik, kombineret med højere opløsning skal hjælpe dem til at gøre tv-divisionen lønsom igen. Både Samsung og Panasonic satser ligeledes tungt på 4K, med henholdsvis 3 og 2 modelserier viet til det nye format.

Kommentar
At OLED nok en gang ser ud til at blive forsinket, er dårlige nyheder for entusiastene, som søger den ultimative billedkvalitet. Det er til gengæld gode nyheder for LG, som indtil videre ser ud til at få monopol på OLED-teknikken. Vores erfaring indtil videre er, at dagens 4K LED-LCD-tv på trods af højere opløsning ikke når op på den kontrast og det sortniveau, som ses på ægte OLED-tv.

Kilde: Nikkei

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Sød musik mellem B&O og TCL

IFA nummer 100 er lige om lidt

Sov bedre med LGs OLED-TV

Samsung fokuserer på "supersize" TV'er

Samsung-TV blev smadret

Apple TV med tvOS 18 får understøttelse af 21:9-format

Nyt, stort og billigt TV fra Samsung

Elgiganten: Nu tager TV-salget fart!

Samsung: Nu kommer den nye The Frame-model

TCL lancerer ny TV-model med bred appel

Her er TCL C855

Her er TCL's "The Frame"-konkurrent

Scroll to Top