TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Samsung The Terrace: Samsung lancerer TV til terrassen

Samsungs nye terrasse-TV er skræddersyet til udendørs brug. Men kan det mon tåle minusgrader?

Af / 22/05/2020 - 11:21
Samsung The Terrace: Samsung lancerer TV til terrassen

Samsung er kendt for design-TV’er som The Frame, Sero og Serif. Nu udsender sydkoreanerne en ny TV-model skræddersyet til udendørs brug. Dermed står det dig frit for at placere TV’et, næsten hvor du vil derhjemme …

Samsung The Terrace kommer i 55, 65 og 75 tommers skærmstørrelse og er IP55-certificeret, hvilket betyder, at det kan tåle både støv og vandsprøjt. Du bør dog undgå at tabe det i swimmingpoolen.

Teknisk set er der tale om en 4K (3840 x 2160 pixel) LCD-skærm med direkte LED-bagbelysning og local dimming – en teknik, vi kender fra Samsungs dyrere QLED-TV’er.

s2 7
(Foto: Samsung)

The Terrace kan også prale af en lysstyrke på hele 2.000 nit. Hvilket er vigtigt for at gengive et billede, der kan ses udendørs ved højlys dag! The Terrace har desuden et antirefleksfilter, som forhindrer spejling af omgivelserne. Det er beregnet til vægmontering med VESA-beslag (400 x 400 mm).

The Terrace kommer selvfølgelig med Samsungs velkendte Tizen-brugerflade, der byder på mange smarte funktioner og apps som Netflix, YouTube, HBO Nordic og Apple TV+, snart også Disney+, samt mange andre.

Annonce

Vi har ikke fundet info om fjernbetjeningen, men håber, at den også er vandtæt!

s3 5
(Foto: Samsung)

Matchende soundbar

Samsung har også udviklet en matchende soundbar – The Terrace Soundbar – der skal give ordentlig tryk på lyden udendørs. Den kan monteres på væggen eller direkte på TV’et.

Pris og tilgængelighed

Samsung The Terrace lanceres først i USA, men kommer til Europa i løbet af året. Priserne bliver henholdsvis 3.500, 5.000 og 6.500 dollars.

Vi jagter danske priser og mere info!

https://youtu.be/sJRoyg-aDwk

(f. 1981): Journalist. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Han er ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvordan vil næste års OLED-TV'er fra LG se ud?

TV-salget eksploderer

De bedste Black Week-tilbud på TV

Black Week TV 2025: 6 tips til et smart køb

Pas på, Dolby!

Lyd & Billede kårer årets bedste produkter 2025-2026

Bedre billedkvalitet på Disney+

Nu kan du købe Loewes største TV nogensinde - men det koster

Kig op! Her kommer TCL's nye kæmpe TV ind til test

TCL afslører 2026-TV'er: Første RGB MiniLED og 10.000 nit lysstyrke

Vi har set Dolby Vision 2 i aktion - er det værd at vente på?

Her er Hisense 116UX