Search
Generic filters

Panasonics 2019-TV-modeller får Dolby Vision og HDR10+

Det er kun den allerbilligste TV-model, der må stå uden for det gode selskab, når Panasonic ruller forbedrede HDR-formater ud. Og Dolby Atmos.

Vi er i Frankfurt, hvor Panasonic præsenterer årets nye produkter. På CES-messen i Las Vegas løftede japanerne sløret for deres nye flagskib OLED-TV GZ2000, og nu er tiden kommet til de øvrige modeller!

Det første, der er værd at bemærke, er at næsten alle Panasonics nye modeller for 2019 (bortset fra den allerbilligste model, GX700) kan prale af understøttelse af både HDR10+ og Dolby Vision.

På lydsiden får alle TV’er Dolby Atmos (igen, alle undtagen GX700), der åbner for ægte 3D-lyd ved også at give lyd fra loftet. Men hvor GZ2000 har fysiske højttalere placeret på toppen for at sende lyden op i loftet, giver de resterende modeller Atmos-lyden videre til en soundbar eller et højttalersystem via lydreturkanalen (eARC).

Det næstdyreste GZ1500 har i øvrigt egen soundbar indbygget i TV’ets fod. Og vi bliver lovet god surround-følelse, men alle højttalerne her peger fremad og giver ikke ægte Atmos-lyd uden hjælp fra eksterne højttalere.

Panasonics OLED-flagskib GZ2000 får selskab af tre nye modelserier: GZ950, GZ1000 og GZ1500. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Mere OLED – men LCD står også stærkt

Panasonic fordobler udvalget i OLED-klassen og har nu fire OLED-serier på menuen, GZ2000, GZ1500, GZ1000 og GZ950. De må klare sig uden det professionelle panel, som GZ2000 er udstyret med, men alle har intelligent processering med Panasonics sejeste videoprocessor, HCX PRO. Og alle kommer med farvekalibrering af Hollywood-koloristen Stefan Sonnenfeld.

De har også alle sammen UHD Premium-certificering, hvilket betyder, at alt fra opløsning til farverum og lysstyrke følger en branchestandard, der skal sikre, at billedet hos slutbrugeren giver en ordentlig HDR-oplevelse.

Alle OLED-modeller understøtter HLG Photo (Hybrid Log Gamma), som giver HDR-kvalitet på stillbilleder. Desuden understøtter TV’erne stemmestyring via smart-højttalere med Alexa og Google Assistant.

Alle OLED-modeller kommer i størrelserne 55 og 65 tommer.

Panasonics LCD-flagskib GX940 kommer i 75 tommers skærmstørrelse. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Derudover ser vi fire nye 4K LCD-serier: GX940, GX900, GX800 og den billigste GX700 (som altså ikke er blandt modtagerne af de nye lækkerier). Også her er 65 tommer den største størrelse.

Hvis du vil have et større TV end naboen, er det flagskibet i LCD-familien, du skal se nærmere på. Det hedder GX940 og kommer kun i én størrelse, nemlig 75 tommer! Ligesom OLED-skærmene er det udstyret med en ny HCX Pro Intelligent-processor og er også kompatibelt med både Dolby Vision og HDR10+.

Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    Men Volkswagen holder fortsat tæt om mulighederne for at opgradere lydanlægget!
    Samsung Galaxy S20 Fan Edition kan være den perfekte kombination af specifikationer og pris.
    Panasonic starter udrulningen af deres første Android-TV til november!
    Der laves kun 50 par af Il Cremonese ex3me, og de bliver ikke ligefrem billige.
    Ud over Elite 85t giver Jabra aktiv støjreduktion til de eksisterende Elite 75t og Elite Active 75t.
    Så er det officielt. OnePlus lancerer sin næste mobil om tre uger.
    I dag kom traileren til den første norske originalfilm fra Netflix: Kadaver.
    Med Netatmo Smart Video-dørklokke kan du se, hvem der ringer på, og tale med dem hvor som helst fra.

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    Samsung Q950TS (QE75Q950TS)

    Vejl.pris 59990 kr Ultraskarpt drømme-TV

    QLED vs OLED: TV-duel i sværvægtsklassen

    Vejl.pris kr QLED vs. OLED: TV-duel i sværvægtsklassen

    LG OLED CX (OLED65CX6LA)

    Vejl.pris 22990 kr Kontrastkongen

    Samsung Q95T (QE65Q95T)

    Vejl.pris 21999 kr Det bedste allround-TV?
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.